Det synkende flagskib

Problemerne med Royal Greenland synes så massive, at Landsstyret er forpligtet til at igangsætte en uvildig analyse af koncernen aldeles omgående.

Lørdag d. 28. marts 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

Royal Greenlands seneste offentliggjorte regnskab fra den 30.september 1997 viser med al tydelighed, at virksomhedens mange og vanskelige problemer ikke er løst med det seneste kapitaltilskud fra Hjemmestyret på 269 millioner kroner. Det seneste driftsresultat med et underskud på godt 157 millioner og med en stadig voksende gæld, som den 30. september 1997 i alt udgjorde over 2,6 milliarder kroner, er virksomheden endt i en gældsfælde, hvor kun yderligere kapitaltilførsel fra ejeren, Hjemmestyret, vil kunne rette skuden op. Ledelsen har ellers påpeget, at det ikke er nødvendigt med tilførsler af likvide midler. Det er for så vidt rigtigt. Virksomheden har uudnyttede trækningsrettigheder på omkring en milliard kroner. Men af benytte sig af disse betyder blot, at gælden vokser, og at man betaler afdrag og rente på gæld ved at stifte ny gæld. Det er naturligt at virksomheden nu udøver alle anstrengelser for at spare og tjene sig ud af problemerne, men det synes umiddelbart urealistisk, at virksomheden skal kunne spare så betydelige omkostninger, som der reelt er tale om. På den anden side skal indtjeningen vokse utrolig meget på den eksisterende omsætning, for at virksomheden skal kunne vende underskud til overskud, samtidig med at virksomheden skal kunne forrente og afdrage på sin gæld. Hvis regnskabet for 1997 reguleres til et helårsregnskab, renses for offentlige tilskud samtidig med at omkostningerne reduceres tilsvarende og trawlerdivisionen, som efter det oplyste giver et overskud på ca. 60 millioner kroner, også tages ud af regnskabet er underskuddet i 1997 i størrelsesordenen 250 millioner kroner. Det er altså underskud på alle andre områder end samfundspålagte opgaver og trawlerdivisionen. Om det er Wilhelmshaven eller Nuuk eller Qasigiannguit kan ikke ses af regnskabet. Det betyder, at koncernen på disse områder skal spare 250 millioner kroner blot for at komme ud med et nulresultat. Ledelsen anser det ikke for realistisk at øge omsætningen på nye tiltag, så besparelserne kan kun fremkomme ved fyring af medarbejdere og afhændelse af diverse aktiviteter eller ved øget indtjening på eksisterende aktiviteter, og det betyder alt andet lige rationalisering og~'; effektivisering. Oversat til dansk betyder det også fyringer af medarbejdere. De 250 millioner kroner svarer til halvdelen af virksomhedens faste omkostninger eksklusiv renter og afholdelse af udgifter til samfundspålagte opgaver. Skal besparelsen hentes alene ved fyringer skal koncernen sætte mindst 1.000 medarbejdere på gaden plus lukning af diverse fabrikker. Det synes ikke realistisk og vi er derfor desværre af den overbevisning, at Hjemmestyret ikke er sluppet ud af problemerne med Royal Greenland A/S ved bevillingen på 269 millioner kroner over de næste 4 - 5 år. Vi må se i øjnene, at Hjemmestyret skal påtage sig yderligere forpligtelser, som meget nemt kan løbe op i 250 millioner kroner pr. år for at fastholde beskæftigelsen i landet. Problemerne synes så massive, at Landsstyret er forpligtet til at igangsætte en uvildig analyse af koncernen aldeles omgående. De økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved at lade stå til, kan føre Grønland i afgrunden og til flagskibet Royal Greenlands totalforlis!