Den fjerde søjle

Så længe, der opretholdes et stort antal arbejdspladser kunstigt og altså uden økonomisk gevinst for samfundet, tvinges vi ikke til at finde nye veje.

Onsdag d. 1. april 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv.

DEN FJERDE SØJLE ER et forholdsvis nyt begreb. Bortset fra landbruget i Sydgrønland har de landbaserede erhverv aldrig haft særlig stor politisk bevågenhed, og de har måttet klare sig på de vilkår, der nu engang har eksisteret. Der er ikke gjort meget for at lette erhvervenes etablerings- og overlevelsesmuligheder. I konkurrence med hjemmestyreejede virksomheder, med monopolforetagender og med udenlandske selskaber, der enten har stor volumen eller statsstøtte i ryggen, har de landbaserede grønlandske erhvervsvirksomheder kæmpet en vanskelig og ulige kamp. Ingen af dem har overlevet på tradition og rutine, men på dygtighed og usædvanligt vedholdende kampgejst.

De tre traditionelle erhvervssøjler - fiskeri, råstoffer og turisme - har været mere i vælten. Det er her, politikerne har haft lettest ved at se de samfundsøkonomiske muligheder, og der er igennem den sidste halve snes år eller mere ofret umådelige summer fra landskassen for at skabe optimale forhold indenfor disse områder.

Men lige meget har det hjulpet. Der har endda været en lang række negative følgevirkninger, som hæmmer udviklingen af alternative erhvervsaktiviteter. Så længe man kunstigt opretholder et stort antal arbejdspladser er der jo ingen grund til at tage sig sammen og udvikle erhvervsområder, der bedre betaler sig.

Udviklingen på fiskeriområdet er hæmmet af de begrænsede ressourcer. De omfattende råstofaktiviteter er endnu ikke udmøntet i produktion og indtjening til landet. Og turismen hæmmes af en utilstrækkelig infrastruktur, af mangel på veluddannet arbejdskraft og en lang række turistfaciliteter, som er nødvendige for at skaffe endnu flere besøgende til landet. Turismen har dog fremgang, men der er langt fra tale om en erhvervssøjle, der kan medvirke væsentligt til Grønlands økonomiske uafhængighed.

DE UPRØVEDE MULIGHEDERS erhvervssøjle er den fjerde søjle. Det betyder på den anden side ikke, at der har manglet initiativer på området. Tvært imod. Men der har manglet bæredygtige initiativer. Mange er gået i gang med spændende og indlysende ideer, men de er næsten alle gået ned i forsøget. Og det er der to væsentlige grunde til. Initiativtagerne har enten ikke været dygtige nok, eller også har vilkårene i samfundet - og her først og fremmest omkostningsniveauet spændt ben for igangsætterne.

Ikke desto mindre repræsenterer den fjerde er-hvervssøjle et område med store muligheder, som vi i langt højere grad bør satse på for at komplettere det grønlandske erhvervsbillede og opsuge den arbejdskraftreserve, der gennem uddannelse og atter uddannelse ad åre er til rådighed.

SULISA’s seneste erhvervsrapport, der beskæftiger sig med mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling, peger på de uudnyttede muligheder, der ligger i nicheproduktioner til både eksport og hjemmemarked. Men der er mange hindringer.

Grønland består af 17 geografisk adskilte mikromarkeder, der hver for sig handler med Danmark og udlandet, men ikke med hinanden.

Det betyder, at markederne ofte er for små til en importbegrænsende produktion, og da infrastrukturen stadig lader meget tilbage at ønske og selv med de nye landingsbaner efterlader Grønland som et umådeligt område med isolerede småsamfund, skal der et meget velorganiseret distributionsnet til for at forbedre disse forhold.

Når dertil kommer, at omkostningsniveauet er langt højere end de danske og udenlandske producenter, grønlandske erhvervsvirksomheder må konkurrere med, er forudsætningerne for en ekspanderende fjerde søjle næppe til stede.

ERHVERVSOMRÅDER som dem, der kunne repræsenteres i den fjerde søjle, hæmmes desuden af den manglende nødvendighed for at finde noget nyt at rive i. Så længe, der opretholdes et stort antal arbejdspladser kunstigt og altså uden økonomisk gevinst for samfundet, tvinges vi ikke til at finde nye veje.

Det er en gammel diskussion, der blandt andet har haft deltagere som Martin Paldam, Grønlandsbankens ledelse og liberalt orienterede politikere. Det har været påstået, at en fjernelse af bloktilskuddet, kunne blive en lykke for Grønland. Også en fjernelse af ensprissystemet skulle på grund af det deraf følgende lavere omkostningsniveau angiveligt have en gunstig virkning på erhvervsinitiativerne. Det samme gælder skattelettelser til erhvervslivet.

Noget er der om snakken. I alt fald er det sikkert, at vilkårene i dag ikke efterlader mulighed for en ekspansion indenfor den fjerde erhvervssøjle.

"Nød lærer nøgen kvinde at spinde", skrev vi forleden på denne plads. Det gælder stadig. Vi skal have armen vredet om på ryggen - blandt andet ved at nedtrappe de samfundsstøttede subsidier for på den måde at bane vejen for nye erhvervsinitiativer og et erhvervsliv, der kan påtage sig en større andel af den grønlandske forsyning.