Grønland mod afgrunden

Landets ledere, politikerne, styrer Grønland mod afgrunden med lappeløsninger og uduelighed og manglende evne til fremsynede og velovervejede beslutninger.

Torsdag d. 30. april 1998
Arne Svanholmer
Emnekreds: Løn og overenskomster, Politik, Uddannelse.

Landets ledere, politikerne, styrer Grønland mod afgrunden med lappeløsninger og uduelighed og manglende evne til fremsynede og velovervejede beslutninger. Grønlands børn og unge har krav på en ordentlig skolegang og videre uddannelse, og Grønland har brug for på den måde at ruste sig til at kunne bestride alle de opgaver, der trænger sig på. Opgaverne bør løses af landets egne borgere for fremover at kunne opnå mere selvstændighed.

Der er stor mangel på lærere, tandlæger, sygehuspersonale med flere og på veluddannede mennesker inden for håndværk og servicefag. Der mangler personale, som kan lære fra sig, så de unge kan få de bedst mulige uddannelser, både teoretisk og praktisk.

Derfor er det uacceptabelt, at politikerne sidder og trækker i trådene på en måde, der forringer overenskomster og ansættelsesforhold - blandt andet ferierejseordningen. Selv en uduelig politiker må kunne se, at samfundet er ved at køre helt af sporet.

Politikerne har åbenbart ikke forstået, at man ved overenskomstforhandling er nødt til at skele til løn- og ansættelseforholdene andre steder i stedet for på bedste stenaldervis ensidigt at gennemtrumfe arbejdsforholdene.

Hvad tænker politikerne dog på, ud over at mele deres egen kage?

VAR DET IKKE BEDRE at se og vurdere udviklingen gennem nye briller i stedet for bare at lade problemerne tårne sig op. I begyndelsen af 1990'erne skulle der virkelig gennemføres grønlandisering. Blandt andet skulle skolesproget være grønlandsk, fordi det er Grønland vi bor i. Det er naturligvis meget godt, men man "tabte en masse børn på gulvet", som i dag har svært ved at følge med i dansk. Derfor har mange i dag svært ved at klare sig i uddannelsessystemet, der altovervejende bygger på dansksproget undervisning. Nu spørger jeg så politikerne, om de unge skal uddannes til andenrangs samfundsborgere - i forhold til danskere, svenskere og andre nordiske unge. For det er jo det, de bliver, sådan som politikerne vil løse problemerne.

Man sænker simpelthen standarden og de unges standard ved for eksempel at skære læreruddannelsen ned til to år. På den måde får man lærere, der kun er halvt uddannede. De kan ikke gå ind at tilføre folkeskolen en ordentlig undervisning. Dette kan man simpelthen ikke byde de unge. Heller ikke dem, der er i gang med andre uddannelser, som skæres ned af "bekvemmelighedshensyn".

Samtidig råber de velløn-nede politikere op om, at de lærere, der kommer fra Danmark, skal underlægges den grønlandske overenskomst. Det er jo helt vanvittigt at have sådanne ideer. Hvilke danske lærere i Danmark vil rejse til Grønland, hvor løn- og ansættelsesforholdene er dårligere end i Danmark - når de desuden kun kan rejse på ferie til Danmark hvert tredie år.

DER MANGLER MASSER af tandlæger i Grønland, og i erkendelse heraf nytter det altså ikke, at Marianne Jensen rejser til Danmark for at fortælle tandlægerne om Grønlands mangel på tandlæger. Tandlægerne der ved nemlig godt, hvorfor det er, som det er. Det er lønnen og ansættelsesforholdene - og en ferierejse kun hvert tredie år - der er problemet.

Der vil mangle medarbejdere indenfor de vigtige samfundsområder lige så længe, de har dårlige overenskomster. Løn- og ansættelsesforhold skal være mindst lige så gode i Grønland som i Danmark. Ellers nytter det ikke noget.

Til alle politikere vil jeg sige: Skær ned på jeres løn og alle de tillæg I får, og på rejserne. I opfører jer, som det er en verdensnation, I repræsentere, og ikke en håndfuld personer på 55.000 mennesker. Det grønlandske samfund er overadministreret. Der er også alt for meget med at dække underskud på hjemmestyreejede selskaber og institutioner, som ikke kan klare sig på anden måde.

OG NU KRÆVER man mere. Nu skal bloktilskuddet fra Danmark stige, fordi der skal renoveres på boliger og skoler. Det kunne have været undgået, hvis de ansvarlige politikere løbende havde gennemført den nødvendige vedligeholdelse i stedet for at lade alting forfalde. Men i stedet bygger man nye store, flotte kontorer til endnu mere overadministration.

Det er også uacceptabelt, at restancer på husleje kan stige til mange, mange millioner kroner uden, at der bliver gjort noget ved det. Men de skal vel også dækkes af skattekroner fra Danmark.

Man råber på selvstændighed og løsrivelse, og det er da i orden. I alt fald vil de danske skatteydere nok blive ganske tilfredse, fordi det så betyder, at navlestrengen bliver klippet over, og så kan bloktilskuddets milliarder bruges til ældre, syge og handicappede i Danmark.