Det syge væsen

Der foreslås desuden en opnormering i Ilulissat, så der bliver ansat en almen kirurg. Hvor man vil skaffe sådan en fra, ved jeg ikke, ligesom jeg ikke er sikker på, at den type kirurger overhovedet uddannes mere. Redegørelsen er præget af disse kommunale hensyn, der vel igen er dikteret af de øjeblikkelige politiske muligheder.

Mandag d. 4. maj 1998
Aqqaluk Petersen
Emnekreds: Løn og overenskomster, Sundhedsvæsenet.

Rigtig diagnose, forkert behandling. Så kort kan Direktoratet for Sundheds redegørelse vedr. regionalisering i Diskoregionen opsummeres. Rigtig diagnose, takter til en rigtig behandling, men for sent, for patienten døde, kunne en lidt mere nuanceret vurdering lyde. Redegørelsen er et første prisværdigt forsøg, men kun et forsøg, fra direktoratets side på at sammentænke sygdom- og befolkningsmønster, sundhedsvæsenets struktur, rekrutteringsproblemerne, den lægevidenskabelige udvikling og de infrastrukturelle muligheder. Et helt nødvendigt arbejde, hvis de massive rekrutteringsproblemer skal løses i kombination med et kvalitetsløft i sundhedsvæsenets ydelser. Desværre lægges der i redegørelsen op til en salomonisk løsning mellem Aasiaat og Ilulissat, så de begge får et såkaldt "basissygehus". Med mulighed for, at et af sygehusene senere bliver et egentligt regionssygehus mens det andet bliver et genoptræningscenter. Der foreslås desuden en opnormering i Ilulissat, så der bliver ansat en almen kirurg. Hvor man vil skaffe sådan en fra, ved jeg ikke, ligesom jeg ikke er sikker på, at den type kirurger overhovedet uddannes mere. Redegørelsen er præget af disse kommunale hensyn, der vel igen er dikteret af de øjeblikkelige politiske muligheder. Befolkningsunderlaget i Grønland er så lille, også sammenlignet med Nordnorge som der i redegørelsen hyppigt henvises til, at der kun er plads til et og kun et egentligt sygehus, nemlig D.I.H. Denne centralisering af den speciallægelige sygehusfunktion er efter min mening helt uomgængelig, da tiden er ved at løbe fra regionaliseringen og for længst er løbet fra den traditionelle disktriktslæge. Rekrutteringsproblemerne til D.I.H. af speciallæger kan kun løses gennem en kombination af opnormeringer (flere til at dele vagten), oprettelse af flere specialer og en selvstændig overenskomst, da den nuværende distriktslægeprægede overenskomst slet ikke er indrettet til sygehus(special)læger med hyppige og travle døgnvagter. Nu er kirurgien selvfølgelig en vigtig og den akutte kirurgi en dramatisk del af medicinen, men Grønland skriger på øjenlæger, øre-næse-hals læger, børnelæger, flere psykiatere, røntgenlæger og medicinere. En faglig og differentieret oprustning af D.I.H. vil også kunne ved med til at løse rekrutteringsproblemerne, da der alt andet lige vil blive skabt en mere stimulerende miljø. Derimod er tankerne om lægebemandede sundhedscentre i de enkelte (større) byer indlysende rigtige, hvilket også vil svare til de funktioner, lægeklinikken i Nuuk, de alment praktiserende læger i Danmark og kommunelægerne i Færøerne har. Disse kan have nogle få senge til akutte patienter med henblik på stabilisering til transport. Det vil også være farligt at basere en fremtidig struktur på, at der tilfældigvis enkelte steder i dag findes (ældre) kirurger eller læger med selvstændig kirurgisk erfaring. Denne strukturdebat har kørt over nogle år, både i fagligt og i politisk regi. Der henvises i redegørelsen bl.a. til en temanummer af "Nakorsanut" fra 1995, redigeret af den nuværende formand for lægekredsforeningen Thomas Steensgaard. Jeg personligt er da glad for, at Thomas Steensgaard tager sine medlemmers analyser og synspunkter til sig som sine egne, en rigtig fagforeningsformand skal selvfølgelig være lydhør overfor medlemmerne. Men jeg har et problem med, at der i redegørelsen direkte er et plagiat af en figur fra mit bidrag til temnummeret, uden at der foreligger en kildehenvisning (figur 1). Det er i bedste fald almindelig slendrian og i værste fald, ja tjaa...