Flyvsk rapport på nedstyrtningkurs

TI DAGE TIL ARBEJDE af den art er overdrevent lidt. Det virker som en hån mod skoleeleverne, mod deres forældre, mod lærerne, mod uddannelsessystemet og mod Landstinget, at det skulle være muligt på 10 dage at løse en opgave, vi i mange, mange år ikke har magtet.

Torsdag d. 7. maj 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Uddannelse.

KONRAD STEENHOLDT GAV en frist på 10 dage til en firemandsgruppe, der skulle finde ud af, hvordan vor udpinte og ineffektive folkeskole med et snuptag kan blive til Verdens bedste. Og den arbejdede virkelig hurtigt. Gruppen nøjedes endda ikke med at producere en almindelig teksttung redegørelse, men byggede en overskuelig rapport op over pædagogiske vignetter og let genkendelige fyndord. Teksterne står som hurtigt læste stempler på de luftige sider. Slagord som "Med børn skal land bygges" og "hvad udad tabes, skal indad vindes" bliver fulgt af forklaringer, der bombarderer læseren (læs landstingsmedlemmerne) med uimodsigelige selvfølgeligheder, som mandag eftermiddag paralyserede - og lammede - de læsetrætte politikere i Landstingssalen. Derfor fik rapporten en pæn modtagelse og er nu sendt i udvalg. Men det var ikke et enigt landsting, der stillede sig bag rapporten og dens mange flyvske oplæg. Konrad Steenholdts partifælle, landstingsmedlem Anders Nilsson, var nærmest ved at græde, da han mandag aften i radioavisen - tydeligt hovedrystende - kommenterede det håbløse makværk, han mente rapporten var. Den kan ikke bruges til noget som helst, mente han. Heller ikke Inuit Ataqatigiit's formand Tuusi Motzfeldt kunne få øje på noget realistisk i rapporten, og lærerorganisationerne, der i bedste fald kunne bruge den som debatoplæg om den langsigtede udvikling i folkeskolen, tog kraftigt afstand fra rapportens hovedfidus: udnyttelsen af de lærerstuderende som undervisere. Men rapporten lægger ikke op til langsigtet debat. Revolutionen starter her og nu. Den "gamle" skole skal gå planken ud med bagbundne hænder og iført de laser og pjalter, som efterhånden slæber efter den. Det kan vi naturligvis bifalde, men kun hvis vi er sikre på, at en ny skole står klar med de forbedringer, som "børnene - vor fælles fremtid" (citat fra rapporten) har så hårdt brug for. TI DAGE TIL ARBEJDE af den art er overdrevent lidt. Det virker som en hån mod skoleeleverne, mod deres forældre, mod lærerne, mod uddannelsessystemet og mod Landstinget, at det skulle være muligt på 10 dage at løse en opgave, vi i mange, mange år ikke har magtet. Folkeskolens kollaps er jo ikke af ny dato. Det er ikke noget nyt, at der mangler lærere. Det har der gjort i mange år. Næste skoleår mangler der bare særligt mange. Og ikke bare lærere. Skolen har været tynget af mangler på alle områder - indenfor både kapacitet og kvalitet. Og så - efter års vanskeligheder - sætter Konrad Steenholdt en lille arbejdsgruppe til at se på problemet, og VUPTI præsenterer den et formfuldendt debatoplæg - i alt fald hvis det handler om at finde nye og bedre veje på lang sigt. HAN SELV HAR HAFT ÅR TIL at gøre det samme, men har ikke gjort det. Eller han kunne for længst have sat sin firemandsgruppe til arbejdsbordet med et resultat, der såmænd nok skulle være kommet noget ud af, hvis det havde haft tid til at bundfælde sig. Men når en hurrarapport som denne dukker op midt i den grønlandske folkeskoles værste krise i nyere tid, så er der grund til at besinde sig. Vi er ikke i en situation, der giver plads til vidtløftige initiativer, men til sikre, håndfaste indgreb, der ikke spiller hasard med "børnene - vor fælles fremtid". De positive tanker, der så vist er i rapporten, er alle nogle, der kræver ekstra ressourcer. Den ideelle og sammenhængende, næsten individuelt tilrettelagte undervisning, decentral uddannelse, det "ypperlige" undervisningsmateriale kræver mandskab altsammen, og frem for alt dygtigt - meget dygtigt - mandskab i alle led. Rapporten satser imidlertid på de lærerstuderende, og hvor dygtige de end er, så er de foreløbig kun på vej til at blive lærere, og deres evner til at udføre en avanceret, pædagogisk og uprøvet under-visningsform er af helt naturlige årsager utilstrækkelige. Med folkeskolens begrænsede ressourcer - især grønlandske - kan vi ikke klare os selv, og det er ellers det, rapporten lægger op til. - Fuld lærerdækning allerede i indeværende år, siger den. Altså uden de tilkaldte lærere, vi stadig har så hårdt brug for. Var det endda bare så vel, at vi kunne klare os uafhængigt af omverdenen, så kunne vi satse helt anderledes. Så var situationen en anden. Og måske er folkeskolen netop et område, der ad åre - langt, langt ude i fremtiden - kan stå på egne ben. Men lige nu går den ikke. Den højtflyvende rapport er ikke løsningen på den katastrofale krise, folkeskolen i dag befinder sig i!