Også galt at KNI ikke giver underskud

Medarbejderne i KNI synes, at det er meget usmageligt, og slet ikke på sin plads. at virksomhedens, personalets og ledelsens stor anstrengelser bliver nedgjort af landstingmedlem Anders Nilsson ved hans kritik i pressen.

Torsdag d. 7. maj 1998
Inger Eriksen
Emnekreds: Erhverv.

Medarbejderne i KNI synes, at det er meget usmageligt, og slet ikke på sin plads. at virksomhedens, personalets og ledelsens stor anstrengelser bliver nedgjort af landstingmedlem Anders Nilsson ved hans kritik i pressen.

Som medarbejder i virksomheden kan vi ikke ignorere, at vi og vore kolleger på kysten bliver omtalt nedsættende i de seneste dage.

Vort land har fået hjemmestyre. De ansatte arbejder, fordi det fordres af samfundet, at vores virksomhed skal køre uden underskud. Målet blev nået, KNI som har kørt med underskud i lange tider, blev sat på ret kurs. Ved blandt andet medarbejdernes store engagement fik virksomheden minsandten overskud. Men hvad sker der så? Nu skælder man også ud på overskuddet. Vi ansatte er naturligvis meget stolte over, at virksomheden nu kører uden underskud, således at det ikke er til byrde for samfundet, men en støtte.

De ansattes følelser og indsats bliver ikke fair behandlet, det skal altid være KNI der er skurken, der egoistisk vil kvæle de småhandlende! Sådanne udtalelser høres gang på gang. Men hvem er det der finansierer virksomheden? Hvem er det der vil leve ligesom man gør andre steder i verden? Hvem er det der vil se butikken bugne af fødevarer hverdag? Hvem ønsker et stort sortiment? At man skulle kunne opfylde alles ønsker? Det er os, samfundet der bor og er skatteydere i Grønland. Det er os der kollektivt ejer KNI som vi alle finansierer.

For personalet i KNI A/S, Pilersuisoq a/s og Pisiffik a/s er det, for de godt 1.600 mennesker plus deres familier unægtelig nedslående at høre disse ufine udtalelser i pressen. De småhandlende er angiveligt fornøjet. Vi ved, at enhver virksomhed kun kan køre fremad ved ihærdig indsats. Der er rundt på kysten virksomheder/butikker der kører godt. Disse kan køre, fordi de tilpasser sig tidens krav. Kunden ved hvor han/hun vil handle. Og det overraskende er, uanset om priserne i butikken er høje eller lave, kommer kunden altid tilbage til den butik, hvis han/hun bliver behandlet godt af personalet.

I tiden før 1996, da KNI blev offentliggjort som dårligt kørende, var det meget ubehageligt for butiks- og kontorpersonalet, som til tider blev behandlet aldeles respektløst. For året 1994 - viste årsregnskabet som vel alle husker - et underskud på over 100 millioner. Hvem skal udrede disse penge? Selvfølgelig borgerne i dette land - os. Året 1997 viste et overskud på over 65 millioner. Hvem skal få gavn af dette overskud? Borgerne i dette land - os!!

Vi vil i stedet opfordre landstingsmedlem Anders Nilsson, hvis han da mangler noget at tage sig til eller nogle at skælde ud på, i at bruge sine kræfter på velfungerende instanser, at arbejde med for at bringe skolevæsenet fremad imod et bedre stade end det befinder sig i dag. På denne måde vil demokratiet i dette land, og de penge samfundet betaler til landstings-medlemmerne efter vor mening blive tjent på en bedre måde.

Vore børn er vores fremtid, og sættes der ikke ind med en bedre skoleuddannelse, vil vi i fremtiden komme til at mangle de dygtige mennesker der vil kunne overtage funktioner.

Med ønske om en god arbejdsindsats sender vi venlige hilsener