Politik på formodninger og antagelser

Det er tankevækkende, at et politisk parti på den måde bygger sin politiske stillingtagen til en sag på formodninger, antagelser - ja sågar fordomme (»alt fra KNR er negativt«), og påvirker dermed en beslutningsproces ved hjælp af gætterier.

Torsdag d. 7. maj 1998
Peter Fr. Rosing
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

Indholdsfortegnelse: Landstinget manipuleres med urigtige oplysninger KNR har ikke søgt udskydelse Det var KIIP's indstilling Landstinget manipuleres med urigtige oplysninger I A/G nr. 33 fra 30. april godtede bladet sig med den negative modtagelse i Landstinget af et forslag fra landsstyremedlemmet for kultur, som ønskede en udskydelse af starten på KNR’s tilbagebetaling af sit lån fra Landskassen på i alt 5 mio. kr. I bladets referat af kommentarerne fra Atassuts finanspolitiske ordfører Anders Nilsson, forledes læseren til at tro, at - for det første - KNR har anmodet Landstinget om en udskydelse af betaling af første rate på 1 million kroner, og - for det andet - at der i KNR er "angiveligt langt over 100 ansatte", blandt andre "en oversolid gruppe mellemledere, hvoraf mere end 20 siges at oppebære særlige tillæg som projektledere " (forfatterens egen fremhævelse). Det er tankevækkende, at et politisk parti på den måde bygger sin politiske stillingtagen til en sag på formodninger, antagelser - ja sågar fordomme ("alt fra KNR er negativt"), og påvirker dermed en beslutningsproces ved hjælp af gætterier. Jeg mener derfor at det vil være på sin plads med en belysning af de faktiske forhold, som åbenbart har givet landsstyremedlemmet for kultur en ide om en "redningsaktion" for KNR. KNR har ikke søgt udskydelse KNR har ikke søgt om den omtalte udskydelse af starten på tilbagebetalingen af lånet. Derimod har KNR ved flere lejligheder og efter aftale med Direktoratet for Kultur (KIIP) fremsat forslag til en gennemgribende vurdering af KNR’s økonomi med henblik på at der tages efterfølgende tiltag til løsning af problemerne. Det har KNR blandt andet gjort, fordi institutionen ikke har fået den lovede kompensation for manglende reklameindtægter i en størrelsesorden på 1-2 millioner kr. i 1997/98 - et indtægtstab, som er en følge af, at Landstinget har gennemtrumfet indstillingen af skiltereklamerne i TV i dag-og nattetimerne fra 1.8.97, og at der ikke længere skulle tages betaling for OBS-indslag - og fordi KNR heller ikke har fået en løn- og pris-fremskrivning på 1,5 procent, repræsenterende et beløb på godt 700.000 kr. i 1998. Her kan forøvrigt indføjes, at KNR har budgetteret med at påbegynde sine afdrag på lånet i år og har allerede betalt både afdrag og renter for første kvartal 1998. På baggrund heraf har KNR gjort KIIP opmærksom på, at institutionen har behov for en økonomisk indsprøjtning på 1,5-1,7 millioner kr. pr. år fra dette år og frem til år 2002. Et sådant input ville gøre KNR i stand til at afdrage på sit lån og således være gældfri fra 2003. En eventuel udskydelse af afdragene ville blot have betydet 435.563,- kr. i yderligere omkostninger i afdragsperioden, omend det ville give institutionen en forbigående likviditetsforbedring. Det var KIIP's indstilling Det var derimod KIIP, som ved KNR’s initiativ har meddelt, at direktoratet havde indstillet til landsstyret, at KNR fik eftergivet 1 million kr. pr. år i fem år. KNR er ikke orienteret om, at landsstyret havde afvist direktoratets forslag og kun ville gå med til at udskyde afdraget i 1 år. Alternativet er at KNR foretager yderligere økonomiske stramninger, hvor der budgetteres med et overskud på 800.000-1.000.000 kr. fra 1999. En sådan disposition ville blandt andet indebære en personalereduktion på tre-fire medarbejdere og færre sendetimer i radio og TV. Men KNR’s likviditet ville blive forbedret, og KNR ville kunne betale sit lån tilbage. Hvis det er den vej, problemet ønskes løst, vil KNR ikke betænke sig på at gøre det - på trods af, at KNR’s bestyrelse har givet udtryk for et behov for øget bemanding for at KNR kan løfte sin opgave på en tilfredsstillende måde. Til yderligere belysning af de faktiske forhold skal det anføres, at KNR’s "angiveligt langt over 100" ansatte for tiden er på 109 fuldtidsansatte, heri medregnet teknikerelever, fordelt på KNR’s mangfoldige funktioner i de forskellige afdelinger: Radioprogram, radioteknik, TV-program, TV-teknik, Syv og dertil kommer to timelønnede, hvilket giver 117 fuldtidsstillinger, hvilket også svarer til oplysningerne på side 583 i dette års finanslov, hvor der opereres med 117 årsværk. Og forøvrigt er 15 af disse årsværk mellemlederstillinger, inklusive to stillinger som projektledere - en i radio og en i TV. Projektlederstilling som nr. 2 i TV er for tiden ubesat. Disse faktuelle oplysninger er alment tilgængelige - selv for politiske partier og den trykte presse.