Utilfredsstillende forhold for sindslidende

Landstingets beslutning om ikke at hjemtage det psykiatriske område fra Danmark var umiddelbart skuffende for foreningen af pårørende til sindslidende, Sugisaq. Dybest set er foreningen dog enig i, at forholdene for de sindslidende, som allerede befinder sig her i landet bør forbedres, ligesom det er vigtigt, at der er ordentlige forhold for de, som skal hjem. Og der er lang vej, før forholdende kan kaldes tilfredsstillende.

Tirsdag d. 12. maj 1998
Laila Ramlau-Hansen
Emnekreds: Grønlændere i Danmark.

NUUK(LRH) - Landstingets beslutning om ikke at hjemtage det psykiatriske område fra Danmark var umiddelbart skuffende for foreningen af pårørende til sindslidende, Sugisaq. Dybest set er foreningen dog enig i, at forholdene for de sindslidende, som allerede befinder sig her i landet bør forbedres, ligesom det er vigtigt, at der er ordentlige forhold for de, som skal hjem. Og der er lang vej, før forholdende kan kaldes tilfredsstillende. - Vi er enige i, at problemerne her i landet bør løses, før vi hjemtager vore familiemedlemmer fra en god behandling i Danmark. De længes hjem, det er helt sikkert, og vi savner dem. Men det vil ikke være forsvarligt, at de kommer hjem, hvis ikke der er den samme gode mulighed for behandling, som der er der, hvor de nu bor, mener foreningen Sugisaq. - Efter at have sundet os, er vi da blevet enige om, at Landstingets beslutning er rigtig. Vi er nødt til i de kommende to-tre år at arbejde hårdt på for at få uddannet personale, som ikke alene skal kunne passe de sindslidende, der skal hjem fra Danmark, men som også kan tage sig af de, som allerede er her, siger formand Ane Jeremiassen og næstformand Ludvig Ringsted. Langt igen Foreningen Sugisaq mener, at personale, som i dag arbejder med sindslidende ikke har viden nok om sygdommen hos de enkelte. - Faktisk er det sådan, at for eksempel støttepersonerne ikke har nogen uddannelse, som relaterer sig til de sindslidende, ligesom der på den psykiatriske afdeling er ansat socialpædagoger i stillinger, som vi mener burde være folk med en plejeruddannelse. I en plejeruddannelse lærer man at arbejde med de sindslidende. Det er en udvikling man igennem årene har set i Danmark, og vi mener det er nødvendigt at følge med i den udvikling, siger Ane Jeremiassen og Ludvig Ringsted. - Personalet, som arbejder med de sindslidende, bør have en uddannelse, som meget mere er målrettet de sindslidende. Det er klart, at så længe vi ikke engang har personale til at tage os af vore pårørende her i landet, så kan det ikke være forsvarligt at hjemtage vore pårørende fra Danmark. Det ville være synd for dem at komme hjem uden der var nogen behandling til dem. Besøg i hjemmene - Der findes mange mennesker, bare her i Nuuk, som er sindslidende og som ikke får anden hjælp end en til to timers rengøring om ugen. De har ikke tilbud om aktivering eller samtaler. De sidder alene hjemme i deres lejligheder, uden der bliver gjort noget for dem. Og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, mener Sugisaq. - De sindslidende vil gerne have nogle at tale med. Så skidt da med, at der bliver lidt beskidt i deres lejligheder. De har mere behov for at have nogle mennesker, der kan forså deres problemer, og som vil tale med dem om dem. - Men vi synes vi ser lys forude. Der var stor opbakning til de sindslidende fra Landstingets medlemmer. Og beslutningen om, at der skal gang i uddannelserne, er vi meget glade for. Selvom det blev besluttet, at området endnu ikke skal hjemtages fra Danmark, så er arbejdet ikke stoppet. Der vil i den kommende tid løbende blive arbejdet med området, og det er vi galde for, siger repræsentanterne for Sugisaq. Efteruddannelse - For os er det meget vigtigt, at personalet, som i dag arbejder med de sindslidende får efteruddannelser eller kurser, som er målrettet de sindslidende. For det vigtige i arbejdet med de sindslidende er, at det altid skal tage udgangspunkt i den syge. Den syge må have hjælp til at få det bedre, og det kan kun ske ved viden om deres sygdom, siger Ane Jeremiassen og Ludvig Ringsted. - Vi stiller os gerne til rådighed for forslag til, hvilke personalegrupper, der har behov for videre- eller efteruddannelse i forbindelse med arbejdet med vore pårørende. For selvfølgelig er det nødvendigt med en veltilrettelagt planlægning af området. - Samtidig er det nødvendigt at gøre en indsats for at få medarbejderne til at blive i deres stillinger i længere tid ad gangen. Den store udskiftning af medarbejdere, der findes i dag giver problemer for de sindslidende. Når en medarbejder holder op giver det manglende opfølgning for den enkelte og det skader kun den sindslidende, siger formand og næstformand i Sugisaq.