KNR for det grønlandske samfund

Den fungerende KNR-direktørs samtale med en journalist i radioavisen i embeds medfør er et lukket møde; og jeg er forbløffet over, at Anders Nilsson via Internettet kan referere fra et lukket møde, og fordreje indholdet af mødet som et censur fra KNR's bestyrelse og fra ledelsen.

Torsdag d. 21. maj 1998
Magnus Larsen
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

I AG nr. 36 havde Anders Nilsson et svar til mit indlæg i AG nr. 35, hvori han skrev, at jeg måtte have hentydet til hans sidste brev i Internettet, hvor hovedpersonen var Magnus Larsen. Men hvor er det ønskeligt, at man lægger mærke til hvor generende det er, når nogen leger med ord. For det Anders Nilsson snakker om i sit brev, er KNR, som Anders Nilsson ønsker lukket. I februar i år havde Anders Nilsson et brev i Internettet, og det lyder: "Vi bør lukke KNR hurtigst muligt og bruge en del af den årlige bevilling på 50 millioner kroner på at etablere en anstændig og produktiv landsdækkende radio- og TV-station. Det har vi ikke haft i mange år og behovet er mere og mere påtrængende." For ikke at trække dette indlæg i langdrag, skal jeg foreløbig undlade at kommentere hans andet brev. En sådan slutning i et brev via Internettet er ikke rettet mod Magnus Larsen, men mod hele KNR. Anders Nilssons ønske om at lukke KNR har ingen anden begrundelse end, at KNR's nye bestyrelse med Magnus Larsen som formand, efter Anders Nilssons mening, slet ikke duer til noget som helst. Efter at have siddet KNR's bestyrelse i snart 3 måneder, har vi den 30. januar 1998 måttet træffe en beslutning, som Anders Nilsson og hans venner slet ikke blev glade for, men som vi efter vores mening ikke kan komme uden om, hvis vi skal virke i 4 år, som en ansvarlig bestyrelse. At fordreje vores fyring af KNR-direktøren som et censur er derfor en fordrejning. Såfremt Anders Nilsson har nogen bestyrelsesposter, burde han vide, at man lader de øvrige bestyrelsesmedlemmer komme til orde og at man informerer medarbejderne, som er de første, der har ret til at blive orienteret om vigtige beslutninger indenfor deres arbejdsplads. Derfor burde han have respekteret vores handling den 30. januar 1998 i KNR istedet for at lave masker. Den fungerende KNR-direktørs samtale med en journalist i radioavisen i embeds medfør er et lukket møde; og jeg er forbløffet over, at Anders Nilsson via Internettet kan referere fra et lukket møde, og fordreje indholdet af mødet som et censur fra KNR's bestyrelse og fra ledelsen. Netop dette er hvad nogle staters politikere tidligere, for at begrænse borgernes ret til at udtale sig, har gjort godt brug af. Sådanne forhold er ikke nødvendige at benytte i Grønland, som værdsætter at enhver har frihed til at udtale sig. Det kan være interessant at høre Anders Nilssons politiske visioner om KNR's fremtid som et alsidigt og centralt medie i Grønland. I den nye bestyrelse finder vi det vigtigt, at vi ikke kun diskuterer økonomi, men at lede KNR til et kulturelt mediemæssigt frontfigur. Derfor er vi i bestyrelsen taknemmelige for ideer, som vi kan tage med til vurdering i vores planlægning. Anders Nilsson, du skal ikke være så bekymret for at KNR ikke skal kunne få god ledelse. Den nye bestyrelse har kun siddet i et halvt år.