| | - Pinsepakken
- Hans Pavia Rosings stemme kan afgøre sagen
- Socialdemokratiet har erkendt et medansvar
- Næste skridt må være et lovforslag
Det hedder forsvarsministerium, når det drejer sig om krig. Det hedder sundhedsministerium, når det drejer sig om sygdomme. På samme måde hedder det realpolitik, når det drejer sig om politiske rævekager.
Og sådan en rævekage var Mogens Lykketoft ved at bage i sidste uge, da han forsøgte at købe Ellen Kristensen til at stemme for danskernes "Pinsepakke" ved at love en boligrenoveringsfond for Grønland til gengæld.
Realpolitik er et af de her forunderlige ord, der skal få noget skidt til at lyde som noget godt.
Pinsepakken"Pinsepakken" er et rent dansk indenrigspolitisk anliggende - som ikke berører hverken Grønland eller Færøerne.
Sikke er ramaskrig der ville rejse sig, hvis danske politikere - eller færøske politikere - blandede sig i rent grønlandske anliggender. Det samme ramaskrig rejser sig i Danmark, hvis en grønlandsk eller en færøsk folketingspolitiker på afgørende vis blander sig i et rent dansk indenrigspolitisk anliggende.
Det har Ellen Kristensen heldigvis forstået.
Det har hverken Jonathan Motzfeldt, Daniel Skifte eller Hans Pavia Rosing forstået.
Det er naturligvis mest interessant med Hans Pavia Rosing, der har siddet mange år i det danske Folketing, og derfor af egen erfaring burde vide bedre.
Hans Pavia Rosings stemme kan afgøre sagenHans Pavia Rosing kan ikke forstå, at Ellen Kristensen ikke vil stemme for "Pinsepakken", når hun får stillet en boligrenoveringsfond for Grønland i udsigt. Men Hans Pavia Rosings stemme vejer lige så tungt som Ellen Kristensens. Skal vi forvente at Hans Pavia Rosing stemmer nej til "Pinsepakken" - nu hvor den ikke kommer til at indeholde en renoveringsfond for Grønland?
Det burde han jo gøre, og hans stemme er afgørende for vedtagelsen af "Pinsepakken". Men han gør det næppe. For han er realpolitiker - eller rævekagebager om en hals.
Hvor meget hykleri er der plads til?
Socialdemokratiet har erkendt et medansvarDet er interessant, at Socialdemokratiet har erkendt et politisk medansvar for den ringe boligstandard i Grønland. Det har Socialdemokratiet gjort med Mogens Lykketofts tilbud til Ellen Kristensen. Han har talt om en renoveringsfond til en halv milliard kroner.
En halv milliard kroner er ikke mange penge for den danske statskasse. Omregnet til grønlandske forhold ville det svare til, at vi med penge fra Landskassen etablerede en fond med en formue på 5 millioner kroner. Det kunne gøres når som helst og det ville ikke efterfølgende kunne måles i økonomien.
Hovedparten af den halve milliard kroner til en renoveringsfond for Grønland, ville gå til indkøb af byggematerialer fra Danmark, og en stor del af lønudgiften ville også gå til arbejdskraft i Danmark og tilkaldte arbejdere fra Danmark.
Næste skridt må være et lovforslagJeg håber Ellen Kristensen i samarbejde med partiet Venstre vil fremsætte et lovforslag om en passende fond til hjælp til renovering af de mange nedslidte boliger i Grønland.
Og jeg vil spændt afvente, hvordan Socialdemokratiet vil stille sig til sådan et forslag. Og endnu mere spændt afvente, hvordan Hans Pavia Rosing vil stemme, hvis Socialdemokratiet stemmer nej.
Vil han stemme for forslaget og svigte Socialdemokratiet - eller vil han stemme mod forslaget og svigte os herhjemme i en sag, der udelukkende angår Grønland, men som skal finansieres af den danske Statskasse og derfor vedtages i det danske Folketing? | |