Færø-politikere fra Grønland

Det var godt nok en smule komisk at lytte til Radioavisen i går morges og formiddag. I udgaven klokken 8.00 ville den grønlandske politiker Hans Pavia Rosing ikke love at stemme for pinsepakken. Men en halv milliard kroner til en fond for renovering af bygninger i Grønland ville med stor sikkerhed gøre ham mere pinse-stemt. Klokken 9.00 bragte Radioavisen den modsatte historie - også med Hans Pavia Rosing som kilde. Han garanterede nu pinsepakken.

Onsdag d. 17. juni 1998
Aktuelt
Emnekreds: Politik.

Det var godt nok en smule komisk at lytte til Radioavisen i går morges og formiddag. I udgaven klokken 8.00 ville den grønlandske politiker Hans Pavia Rosing ikke love at stemme for pinsepakken. Men en halv milliard kroner til en fond for renovering af bygninger i Grønland ville med stor sikkerhed gøre ham mere pinse-stemt. Klokken 9.00 bragte Radioavisen den modsatte historie - også med Hans Pavia Rosing som kilde. Han garanterede nu pinsepakken.

Rosing har i mange år været kendt som et stilfærdigt, men kompetent medlem af Tinget, men han er øjensynligt blevet smittet af Færø-syge. Når færinger kan få flere hundrede millioner kroner for at stemme anderledes til en pakke, så kan grønlændere det vel også. Eller hvad? Hvad der har været sagt i telefonsamtalen i går morges mellem Mogens Lykketoft og Hans Pavia Rosing i går mellem kl. otte og ni, tør vi ikke gætte på. Men udover at sagen er komisk, så er den også tragisk.

Hvis alvorlige samfundsforhold hver gang skal ende i sognerådspolitik og noget for noget, så ender folkestyret som en karikatur. Og det gør ikke sagen spor bedre, at det andet grønlandske folketingsmedlem, Ellen Kristensen, nu kritiserer Rosing for ikke at stå fast på sin afpresning. Karrikaturen er kun fuldendt.