Ulven kommer

I den allerseneste uge er der fra en række kompetente sider igen blevet slået alarm. Selv om vi mange gange tidligere har hørt "Ulven kommer", har de seneste dages debat gjort et dybt indtryk på den grønlandske befolkning.

Tirsdag d. 11. august 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

VI KENDER ALLE det gamle eventyr om vogterdrengen, der morede sig med at råbe "Ulven kommer".

Hidkaldt af råbet kom landsbyens beboere løbende for at redde, hvad reddes kunne fra den sultne ulv, men hver gang var råbet falsk alarm. Lige indtil den ene gang, da ulven virkelig kom, men da var landsbyens beboere for længst holdt op med at reagere på vogterdrengens "Ulven kommer". Og ulven åd i fred og ro alle vogterdrengens får og lam.

Sådan skulle, det nødigt gå med det grønlandske sundhedsvæsen, for vor sundhed og velvære er for alvorlig en sag at spøge med. Alligevel er der i de senere år sket en forråelse eller blot en apati i den grønlandske befolkning, som minder om landsbyens reaktion på vogterdrengens evindelige "Ulven kommer".

Gang på gang har dommedagsbasunerne buldret over det syge grønlandske sundhedsvæsen, men hver gang er vi af de politisk ansvarlige blevet lovet, at nu er bunden nået, og at nu kan det kun blive bedre.

Gang på gang er fortvivlede personalesituationer på kystens sygehuse blevet beroliget med nedsættelsen af nye arbejdsgrupper, udfærdigelsen af nye rapporter og løftet om bedre tider. Hver gang et sygehuset bryder ned, er vi blevet mødt med landsstyremedlem for vor sundhed Marianne Jensens glade forsikring: - Der er fuld politisk bevågenhed omkring problemet!

Og gang på gang har befolkningen tålmodigt fundet sig i den fortsatte forringelse af dette livsvigtige område.

I den allerseneste uge er der fra en række kompetente sider igen blevet slået alarm. Selv om vi mange gange tidligere har hørt "Ulven kommer", har de seneste dages debat gjort et dybt indtryk på den grønlandske befolkning.

For første gang er der blev sat personlig adresse på kritikken, og for første gang er landsstyremedlemmet Marianne Jensen, Siumut, blevet mødt med kravet om at træde tilbage som landsstyremedlem for sundheden og lade nye kræfter komme til.

I DAGENS AVIS har den fungerende chefdistriktslæge i Maniitsoq Finn G. Becker-Christensen et kritisk indlæg, der stiller spørgsmålstegn ved Sundhedsdirektoratets evne til at lede det grønlandske sundhedsvæsen.

I dagens avis stiller medlem af Landstingets Sundhedsudvalg, borgmesteren i Qeqertarsuaq Maliinannguaq M. Mølgaard spørgsmålstegn ved, om de flotte intentioner i planen "Sundhed år 2000" nogen sinde bliver virkeliggjort. Forløbig er personalesituationen i sundhedsvæsenet blev forringet og ventelisterne forøget. Det var ikke lige meningen med "Sundhed år 2000".

Distriktsklæge Karl Karlsen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk skærer ind til benet. - Det grønlandske sundhedsvæsen er inde i en dødsspiral, siger lægen med 17 års erfaring her i landet. Hvis den nuværende udvikling ikke bliver vendt, vil Grønland om få år slet ikke have noget sundhedsvæsen. De læger, der holder skansen, vil forlade deres job, fordi arbejdspresset bliver for hårdt. Og så vil lægerne på kystens sygehuse falde som dominoklodser.

Formanden for de grønlandske sygeplejerskers organisation Karna Jokumsem mener, at den grønlandske befolkning simpelthen har opgivet at protestere mod det syge sundhedsvæsen: - Det er utroligt, hvad man som borger i dette samfund finder sig i uden at drage de ansvarlige politikere til ansvar. Alle taler om problemerne, men ingen gør noget seriøst for at sikre befolkningen den kvalificerede sundhedsservice og den nødvendige bemanding med faglært personale til at opfylde de sundhedspolitiske mål.

DISSE KLIP FRA den seneste uges sundhedsdebat viser, at nu er ulven virkelig på vej.

Landsstyremedlem Marianne Jensen har overfor denne massive kritik endnu en gang understreget en politiske opmærksomhed omkring problemet, og hun har derfor nedsat endnu en arbejdsgruppe til at belyse situationen.

Det er simpelthen for sølle, Marianne Jensen!

Og spørgsmålet er, om Marianne Jensen ikke har nedsat en arbejdsgruppe for meget. Der er ikke noget at belyse. Enhver, der har berøring med sundhedsvæsenet, ved fra sin egen krop, at mangelen på læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker og al det øvrige sundhedspersonale er så graverende, at situationen kræver handling og ikke endnu en gang syltning.

Marianne Jensen afviser, at Grønland kan blive tvunget af omstændighederne til at levere administrationen af det grønlandske sundhedsvæsen tilbage til Danmark efter 6 1/2 års hjemmestyre:- Vi må ikke give op, og jeg trækker mig ikke som landsstyremedlem.

Vi vil give Marianne Jensen ret i det første udsagn:- Vi må ikke give op. Men vi vil ikke undlade at opfordre Marianne Jensen til at stoppe som landsstyremedlem. Marianne Jensen magter simpelthen ikke opgaven at kurere det syge sundhedsvæsen. Det har hun da også selv erkendt, dels gennem sin demonstrative passivitet og dels gennem sin opstilling til Folketinget for et par måneder siden, da hun var meget opsat på at kvitte det syge sundhedsvæsen.

FINN BECKER-CHRISTENSEN foreslår i dagens avis, at Sundhedsdirektoratet får et års prøvetid til at rette op på de alvorlige problemer i det grønlandske sundhedsvæsen.

AG mener, at et år er alt for lang tid. Vi tror, at Marianne Jensens prøvetid allerede udløber ved landstingsvalget til næste forår. Til den tid har hendes prøvetid varet i otte år, og så må det vist være nok.