Sundhed år 2000 - undergang for sundhedsvæsenet

De mange penge, vi bruger til lægevikarer og andre afløsere i dag, bør vi bruge til andre alternative løsninger. Det er jo de samme penge, vi har til rådighed, og hvis vi ikke finder andre måde at bruge dem på, vil vi langt fremover ikke slippe af med den store personaleudskiftning. Derfor bør vi gøre lønnen mere konkurrencedygtig, hvis det er der, hunden ligger begravet. Alt i alt vil det være bedst for samfundet, hvis vi kan få fastansatte læger og sygeplejersker.

Tirsdag d. 11. august 1998
Maliinannguaq M. Mølgaard
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Det er meget tvivlsomt, om intentionerne i Sundhed år 2000 vil holde. Personaleproblemet bliver ikke bedre, og ventelisterne bliver længere.

De seneste meldinger gennem pressen er ikke gode og skaber utryghed. Som medlem af Landstingets Sundhedsudvalg er jeg meget enig i læge Kalle Karlsens indslag om, at der er behov for nytænkning. Der kan naturligvis laves undersøgelser i uendelighed, men når spørgsmålet er så alvorlig, som det er her, bør Sundhedsdirektoratet og kommunen være mere smidige i deres samarbejde. I den forbindelse kan de forskellige sundhedsudvalg langs kysten udnyttes bedre.

Det kommer frem gang på gang, at nogle af problemerne i lægerekrutteringen opstår på grund af boligmangel og mangel på børneinstitutionpladser. I den forbindelse er kommunerne villige til at samarbejde, men det kræver, at Sundhedsdirektoratet skaffer flere muligheder til det i form af bedre samarbejde. Paamiut kommune var også fremme fornyligt for at finde frem til alternative løsninger. I den led er arbejdsgangen for stift og utidssvarende, og bør rettes snarest.

De mange penge, vi bruger til lægevikarer og andre afløsere i dag, bør vi bruge til andre alternative løsninger. Det er jo de samme penge, vi har til rådighed, og hvis vi ikke finder andre måde at bruge dem på, vil vi langt fremover ikke slippe af med den store personaleudskiftning. Derfor bør vi gøre lønnen mere konkurrencedygtig, hvis det er der, hunden ligger begravet. Alt i alt vil det være bedst for samfundet, hvis vi kan få fastansatte læger og sygeplejersker.

Og med hensyn til lægeuddannelsen er det i dag muligt at få en praktikplads i Grønland, men derudover bør vi begynde at tænke på, at en del af uddannelsen eventuelt kan flyttes til landet i fremtiden. Det skal naturligvis ikke være den del af uddannelsen, der ikke kan flyttes væk fra Danmark. For eksempel kan vi fra erfaringerne i Norge se, at de lægestuderende, der fik deres uddannelse i Sydnorge, ikke havde så meget for at vende tilbage til Nordnorge. Men da lægeuddannelsen blev indført i Nordnorge, blev dette problem løst gradvist. Med stolthed hører vi, at der er flere grønlændere, der er ved at uddanne sig til læger, men hvor mange af dem har tænkt sig at vende tilbage til Grønland?

Det er på tide at realisere drømmen om at indføre kurser for medlemmerne af sundhedsudvalgene langs kysten, og der bør snarest laves retningslinier for deres opgaver. Landstinget har nemlig for adskillige år siden vedtaget dette, men er ikke ført til livet endnu. I flere steder kører disse ikke i henhold til lægernes ansvarsområder, og har ikke mulighed for køre på grund af den store personaleudskiftning.

Det er på tide at indføre nytænkning i sundhedsvæsenet, da det er meget vigtigt område for samfundet og vedrører os alle. Derfor skal kompetencespørgsmålet i sundhedsdistrikterne tilpasses, og det kan ske ved kommunernes og sundhedsvæsenets tætte samarbejde. Vi skal lave sundhedsvæsenet til en attraktiv arbejdsplads ved at slække på de stramme bestemmelser, der er gældende i dag, så vi kan få fat i det sundhedspersonale, vi har meget behov for.

Gabet mellem sundhedsvæsenet og kommunerne er for stor og bør formindskes. Det vil nemlig medføre bedre servicering fra socialvæsenets og sundhedsvæsenets side, hvis kræfterne udnyttes bedre. Derved bliver den også automatisk mere attraktiv som arbejdsplads, fordi man ikke længere er ene om ansvaret.

Lægerne, sygeplejersker, ja, selv jordemødrene er forståeligt nok ikke længere tilfredse med den store arbejdspres, de udsættes for, og der bør arbejdes mere målrettet for at forbedre deres vilkår, og arbejdet bør gå i tæt samarbejde. Men denne gang skal der handling til i ordene.