At mene er at gøre

Et af problemerne er, at grønlandske politikere - og måske også alle os andre - er bedre til at snakke end til at handle. Vi kan blive ved med at pladre til den lyse morgen, og vi kan tale så højt, at naboen uden problemer kan følge med. Men det meste bliver ved fuldemandssnakken. Det bliver ved ingenting.

Torsdag d. 27. august 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

VI SKAL gøre alt det, vi godt ved er rigtigt. Nu har vi endnu en gang fået bekræftet - denne gang af det rådgivende udvalg for Grønlands økonomi (side 12-13) - at den .bedste investering er ungdommen. Og mere præcist: folkeskole og uddannelse.

Det har vi egentlig vidst i mange, mange år. Enhver grønlandsk politiker siger med jævne mellemrum, at børn og unge er Grønlands Fremtid. Men det bliver ved snakken. Alle har været enige om uddannelsespolitikken de sidste mange år, og vi har i AG skrevet spalte op og spalte ned om, at området skal opprioriteres.

Alligevel står vi nu og mangler uddannede håndværkere til renovering og byggeri. Der er fuld beskæftigelse, og det bliver meget vanskeligt at imødekomme behovet med grønlandsk arbejdskraft alene.

Det er da trættende.

Et af problemerne er, at grønlandske politikere - og måske også alle os andre - er bedre til at snakke end til at handle. Vi kan blive ved med at pladre til den lyse morgen, og vi kan tale så højt, at naboen uden problemer kan følge med. Men det meste bliver ved fuldemandssnakken. Det bliver ved ingenting.

Der er mange tegn på, at vi i virkeligheden ikke står fast på det, vi mener. Vi prioriterer ikke uddannelserne godt nok. Vi skaber ikke gode vilkår for de uddannelsessøgende, men hiver tæppet væk under dem med den bureaukratiske administration af sociale og uddannelsesmæssige forhold.

MENE - er at gøre. Det at mene noget, er at føre det ud i livet. Så, hvad angår de unge og uddannelserne, så kan vi måle den politiske vilje på resultaterne.

Når en studerende som Marie Markdahl (side 6) bliver afvist i et forsøg på at få en beskeden hjælp til huslejen med den begrundelse, at lejligheden er for dyr, så er det fordi der er nogen, der ikke tænker sig om, eller nogen, der er ligeglade med de unge og deres uddannelse.

Resultatet bliver for mange, at de på et tidspunkt må overveje at droppe uddannelsen for kortsigtet at få bedre løn, så de kan overleve.

Når vi nu skal i gang med omfattende renoveringer og nybyggeri i en målestok, vi ikke har set til i mange år, opdager vi, at der ikke er folk til at udføre det. Der er ikke tilstrækkeligt mange uddannede i byggebranchen.

Men forholdene i branchen og vilkårene indenfor uddannelsesområdet har været kendt i mange år, uden at det er lykkedes for Grønland at gøre sig klar til det boom, der forestår.

Vi har jo vidst det. Renoveringerne skal i gang. De sidste par år har der været talt om, at vi skal forsøge at skaffe penge fra Danmark, og nu spørger de danske politikere, hvem der skal udføre arbejdet. Det er et godt spørgsmål.

Grønlands Arbejdsgiverforenings formand Peter Pars siger på side 7, at vi selv kan magte renoveringerne, men erkender dog, at der ikke er folk nok i branchen. - De unge har i nogle år valgt andre uddannelser, siger han. Han mener dog, at det må være muligt igen at gøre branchen attraktiv for de unge.

NOGET MED uddannelse! er der altid enighed om. Men der er det luskede ved enighed, at det ofte giver en fornemmelse af, at nu har vi gjort noget. Nu er vi enige. Så vidt, så godt.

Men der kommer ingenting ud af det.

Det svarer nogenlunde til, at vi har talt om sundhedsvæsenets kollaps lige siden, hjemmestyret overtog området. Vi har vidst, hvor det bar hen, og vi har snakket om det og har sågar været enige om de grundlæggende problemer.

Men vi er reelt til dato ikke kommet et skridt videre i retning af en løsning. Det er ikke bare en falliterklæring, men et fuldgyldigt bevis på, at politikerne i virkeligheden ikke vil holde, hvad de lover.

Mene er at gøre - at føre tingene ud i livet.

DE UNGES UDDANNELSE er den vigtigste opgave. Det er vi enige om. Det har vi altid været. Men i virkelighedens verden smider vi partisansøm ud. Boligmanglen rammer først og fremmest de unge, som ikke har så mange år på bagen på boligventelisten.

Vil de unge have gode boligforhold under studierne, må de have et vellønnet job ved siden af læseriet, og så kan det blive så som så med studieeffekten.

Det rådgivende udvalg for Grønlands økonomi siger, vi skal investere i folkeskole og uddannelser. Det tror vi er rigtigt, og på AG vil vi tilføje, at gode boligforhold og gode sociale forhold i øvrigt er en uundgåelig forudsætning for, at investeringen kommer til at give udbytte.