Trafikstrukturen skal endevendes

I dag er situationen den, at landskassen giver tilskud til billetpriserne i begge trafiksystemer, som samtidig bekriger hinanden - eller i alt fald konkurrerer heftigt på priser og vel også bekvemmelighed. Det er altså en landskassefinansieret og landstingsstyret konkurrencesituation, som set ud fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel er uacceptabel.

Torsdag d. 10. september 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Infrastruktur.

VI SKAL REGNE noget mere på fremtiden. Når der for eksempel tænkes store og radikale tanker, som måske kunne betyde, at vi kom til at spare en masse penge, så bør vi føre tankerne til ende og grundigt vurdere konsekvenserne.

På et tidspunkt var der udbredt forståelse for, at Grønland kunne spare store summer ved at sadle om til et enstrenget trafiksystem. Ud med skibene, og ind med nogle flere fly, som kan lande på de syv nye landingsbaner. Økonomien bør betragtes i en større sammenhæng, og tingene må hænge noget bedre sammen, end de ofte gør.

Vi er i Grønland nødt til at lade, som om vi ikke kommer til at tjene penge på råstofferne, for ellers bliver det trange tider om fem-seks år, når vi bliver ude af stand til at producere andet end snævre og sårbare nul-resultat-budgetter.
AG bringer i dag to artikler om infrastrukturen i Grønland. Den ene handler om skibspassagertrafikken, og den anden er introduktion til en artikelserie om de nye lufthavne, hvoraf de to første Sisimiut og Aasiaat indvies henholdsvis 2. og 17. oktober.

Artiklen om skibspassagertrafikken kan godt efterlade det indtryk, at skibene er nødvendige for at klare det samlede behov. Men nu kommer landingsbanerne, og vi ved ikke reelt, om det nye luftbårne trafikmønster ville være i stand til at klare trafikken alene. Det bør undersøges.

I dag er situationen den, at landskassen giver tilskud til billetpriserne i begge trafiksystemer, som samtidig bekriger hinanden - eller i alt fald konkurrerer heftigt på priser og vel også bekvemmelighed. Det er altså en landskassefinansieret og landstingsstyret konkurrencesituation, som set ud fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel er uacceptabel.

PÅ DEN måde får vi aldrig et reelt billede af de realistiske betingelser for økonomi og kapacitet ved hver af de to rejseformer.

Det er nødvendigt, at vi kigger på, hvad vi har råd til. Det kan godt være, det rigtigste er at bevare både skibe og fly, men vi ved det ikke. Vi har heller ingen anelse om, hvor meget det nuværende system eventuelt koster mere end et rationelt udnyttet enstrenget fly-net.

Men ikke engang en sammenligning af disse konkrete muligheder er nok. Det handler om hele den grønlandske trafikstruktur med ind- og udfaldsporte til den øvrige verden, og med et klart defineret behov på de vidt forskellige beflyvningsvilkår, der er på de grønlandske ruter. Det handler om et ordentligt samlet trafikbillede af Grønland.

Det har vi ikke.

Det handler desuden om en eventuel atlantlufthavn i Nuuk, hvorfra langt det største antal atlantrejser udgår.

Derfor bør vi have en højt kvalificeret gruppe i gang med at kigge på den samlede trafikstruktur, hvorefter politikerne kan vurdere, hvad der er bedst for os alle sammen.

I øjeblikket træffes mange beslutninger indenfor dette område på et grundlag, der er behæftet med uvidenhed og dårlig "samkøring".

TRAFIKSTRUKTUR er et netværk af transportmuligheder. Det kan strikkes meget indviklet sammen, men også enkelt, rationelt og i det hele tilpasset de til enhver tid gældende lokale rimelige behov.

Sæt nu, vi kan spare de 130 millioner, som hjemmestyret betaler henholdsvis til skibstrafik og fly. Det ville passe godt ind i de kendte økonomiske realiteter her i landet. Vi er nemlig nødt til at spare, så længe vore indtægtsmuligheder er uændrede - så længe, der hverken er råstofindtægter, eller torsken er kommet tilbage.

Her på redaktionen ved vi ikke nok om trafikstrukturen til at sige, at vi skal have enten det ene eller det andet. Vi ved som sagt heller ikke, om det rigtige måske i virkeligheden er det to-strengede system, vi har i dag.

Men vi er overbevist om, at udviklingen for en del bygger tilfældigheder, uvidenhed og dårlig koordination. Det dur ikke, når vi med vor stramme, netop offentliggjorde finanslov kan se, at vi tidligt i det nye årtusinde står til ren stagnation og måske tilbagegang.