Verdens bedste skole på ti dage

Lærermanglen kan løses gennem en helt ny læreruddannelse, bare de studerende får løn og ikke går på seminariet. Grønland kan blive et internationalt forbillede, bare vi bliver herrer i eget hus på folkeskoleområdet. Vi bliver verdensmestre i fjernundervisning, bare vi giver hver elev og hver lærer en bærbar pc etc., etc.

Fredag d. 18. september 1998
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Tvind-romantik og national stolthed
Drømme og visioner
Der mangler noget


Vi er i april måned. Det er vinter og hundekoldt. Også folkeskolen er dybfrossen, flere steder i bogstavelig forstand. Overalt i overført betydning. Lærerne forlanger bedre løn- og ansættelsesvilkår, de slås samtidig indbyrdes, Danmarks Lærerforening rasler med sablerne og truer med blokade. Kommer den, vil den øge den alvorlige lærermangel.

I forvejen lærer eleverne ikke det, de skal. I mange byer, men navnlig i bygder og yderdistrikter, står ufaglærte timelærere for store dele af undervisningen af børnene, vores vigtigste ressource. Noget må der gøres. "Vi har ikke råd til at sætte vores troværdighed på spil på folkeskoleområdet," erklærer den politisk ansvarlige for folkeskolen og uddannelserne, landsstyremedlem Konrad Steenholdt.

"Der må aldrig kunne sættes spørgsmålstegn ved, om vi i prioriteringssammenhænge er parate til at give køb på at tilføre netop folkeskolen de ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at kvaliteten i undervisning og samvær med det dyrebareste, vi har, er helt i top. Vi vil have verdens bedste skole - hverken mere eller mindre," lyder det med rungende røst fra Steenholdt. Ambitiøst og smukt og nærmest umulig at være uenig i. Men hvordan med et uddannelsessystem, som ligger i ruiner små 20 år efter hjemtagelsen?

Steenholdt har en plan. Et såkaldt fritstillet udvalg får 10 dage til at lægge kursen "sammenhængende og helhedsorienteret" for verdens bedste skole.

Tvind-romantik og national stolthed
Vi er stadig i april. De 10 dage er gået, og det fritstillede fire-mands udvalg barsler med sin rapport. Den er optimistisk i sin grundtone.

Alt kan lade sig gøre, hvis bare man vil. Folkeskolen skal revolutioneres her og nu. Det kan lade sig gøre, hvis bare vi går til makronerne. Ufaglærte lærere kan blive ligeså dygtige undervisere som dem med flere års uddannelse, bare de får lov.

Lærermanglen kan løses gennem en helt ny læreruddannelse, bare de studerende får løn og ikke går på seminariet. Grønland kan blive et internationalt forbillede, bare vi bliver herrer i eget hus på folkeskoleområdet. Vi bliver verdensmestre i fjernundervisning, bare vi giver hver elev og hver lærer en bærbar pc etc., etc.

Grundlæggende er det tilsyneladende den aktuelle lærermangel, der er skyld i folkeskolens problemer. Først og fremmest de danske lærere, som gennemsnitligt opholder sig i Grønland i kortere og kortere tid. Hvad bilder de sig ind? Vi er dødtrætte af danske lærere, som stiller krav og ikke engang har lært de særlige grønlandske forhold at kende, før de giver op. Den tone kan man vanskeligt frigøre sig fra, når man læser rapporten.

"Den aktuelle konflikt tvinger samfundet til at foretage en massiv indsats for en øget uafhængighed af den udefra kommende arbejdskraft," hedder det.

Rigtigt. Men konklusionen på synspunktet ligner mere god gammeldags Tvind-tænkning end et velovervejet forslag til en læreruddannelsesreform. De lærerstuderende skal nemlig fremover gennemføre deres studier - ikke på seminariet, men i folkeskolerne.

"Gennem en vekselvirkning mellem teori og praksis opnår vi en række væsentlige pædagogiske og faglige gevinster. Samtidig opfylder vi skolernes behov for fuld lærer-dækning allerede i indeværende skoleår." Hokus pokus!

Og når det samtidig betænkes, at der her er en "historisk mulighed til at tage vores ansvar som ledende nation blandt oprindelige folk alvorlig," så er det bare med at komme i gang.

"Vi kan ikke længere leve med, at vi ikke selv er herrer i vort eget hus på folkeskoleområdet. En god folkeskole er fundamentet for uafhængighed og øget selvstyre i fremtiden. Vort lands troværdighed fordrer, at vi på folkeskoleområdet ikke bare er selvbestemmende, men også selvforvaltende." Nu skal der nytænkes, forenkles og forbedres!

Drømme og visioner
Folkeskoleområdet skal formelt og reelt overgå til lokalt selvstyre. Vi må spørge, hvordan man vil sikre ensartethed i undervisningen og i elevernes faglige niveau. Også selv om det er lysten, der driver værket.

Der skal indføres en sammenhængende og helhedsorienteret undervisning, og der må arbejdes for at så få lærere som muligt læser så mange timer som muligt i den enkelte klasse. Vi må spørge, hvordan man vil sikre, at lærerne har tilstrækkelige kvalifikationer til at undervise i samtlige folkeskolens fag.

Der skal ske en eliminering af den hidtil kendte frasortering af børn fra socialt belastede miljøer gennem et effektivt samarbejde mellem de sociale myndigheder, hjemmene og skolen. Vi må spørge, hvad der skal få dette samarbejde til at fungere bedre fra den ene dag til den næste, nærmest med et trylleslag.

Som i enhver anden virksomhed skal også folkeskolens produktivitet til stadighed forbedres. Vi må spørge, om der er dokumentation for, at forslaget om kvalitetsudviklere, nye dobbeltsprogede lærere, controllers, decentral læreruddannelse efter klippekortmodellen, status, budgetter, strategi og regnskab, samarbejde med Canada og hvad rapporten i øvrigt indeholder af forslag - kan sikre denne produktivitetsforbedring.

Drømme og visioner er der nok af. Sproget blomstrer som formand Maos kinesiske retorik eller som optakten til en alfabetiseringskampagne i det forarmede u-land Nicaragua. Vi skal ha’ alle med! Lad os sammen besejre den fælles fjende, skabe den gode skole - for med børn skal land bygges!

Der mangler noget
Men der mangler noget - nogle problemer, der ikke er taget højde for.

For eksempel er man tilbøjelig til at undervise, som man selv er blevet undervist. For de ikke-uddannede læreres vedkommende betyder det, at de vil undervise, som de selv blev undervist.

Fjernundervisning er velegnet til udvikling af fag-faglighed (engelsk, fysik osv.), men uegnet til det, som ellers synes at være hovedærindet i rapporten: En fornyelse af undervisningsformen og lærerfagligheden - det vil sige undervisningsformen, didaktikken.

Eneundervisning gør svag, forstået på den måde, at en enkelt lærer ikke kan slå igennem på en gammel forstokket skole. Han/hun løber panden mod en mur. Ny og revolutionerende - undervisning skabes i flok. Det vil sige mindst tre-fire stykker, som i bund og grund er enige om noget nyt og derfor kun kan blive uenige om detaljerne.

Den centrerede undervisning på et seminarium har sin styrke i samme grad, som de lærerstuderende studerer sammen og eventuel får ansættelse gruppevis på progressive skoler.

At udvikle personligheder, der kan opfylde drømmene, som de f.eks. er beskrevet i afsnittet "Funktionær eller iværksætter" kræver mindst tre års uddannelse med tryk på dannelsen i uddannelsen. Det klares ikke med (fjern)undervisning alene.

Trods de ovennævnte betænkeligheder til indholdet i den fremlagte rapport "Med børn skal land bygges...", finder Grønlands Arbejdsgiverforening det nødvendigt med en SAMLET UDDANNELSESREFORM - omfattende al undervisning og uddannelse fra folkeskole til de videregående uddannelser.

Grønlands Arbejdsgiverforening foreslår nedsat en uddannelsesreformkommision, som gerne må arbejde hurtigt - men som skal være omhyggelig.

Alle er enige om vigtigheden af uddannelse og alle er enige om, at vi selv skal løse opgaverne så vidt det overhovedet er muligt. Men vi må erkende begrænsninger både af økonomiske og menneskelige ressourcer, så derfor må vi koncentrere kræfterne på de områder, hvor vi KAN løse opgaven.