Et narrespil

Turismerapporten, som Peter Grønvold Samuelsen har bygget sin turismeredegørelse på, har efter al sandsynlighed været ment som en spøg. Tallene er jo så himmelråbende anderledes end de officielle - mere realistiske - tal fra Grønlands Statistik, og arbejdsgruppen bag rapporten har formentlig fremsendt den til landsstyremedlemmet for at tage pis på ham. De har været helt sikre på, at han straks ville opdage de vanvittige påstande om valutaindtjening og turistinvasion. Og så ville de have slået sig på lårene af grin og stukket ham den rigtige rapport med de beskedne tal, som tager udgangspunkt i virkeligheden.

Torsdag d. 8. oktober 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Politik, Turisme, Økonomi.

TURISMEREDEGØRELSEN ER et af de mest utroværdige officielle dokumenter, et landsstyremedlem til dato har uddelt. Vi er i alt fald ikke hidtil faldet over noget, der var værre. Og det ville da også være uhyggeligt, hvis det havde varet muligt. Sidste uge brugte vi hele to sider af på en kommentar til turismeredegørelsen. I dag går vi på side 7 yderligere i dybden med den grønlandske turismes tal og kan heller ikke denne gang dy os for at give de mere nøgterne data nogle ord med på vejen. Sulisa’s debatbog om mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling bygger for turismens vedkommende på data fra Grønlands Statistik. Derudover stiller den sig meget positivt til turismens muligheder og giver dette sæsonerhverv en god portion mere, end det fortjener. Alligevel når redaktionsgruppen ikke Peter Grønvold Samuelsens visioner til sokkeholderne. Ham kan ingen hamle op med. I sin turismeredegørelse taler han fortsat om en valutaindtjening på en halv milliard kroner (det er forfærdelig mange penge red.) og 3.500 helårs arbejdspladser indenfor en overskuelig årrække. Indtil videre går det nemlig godt, siger han.Vi skulle allerede være oppe på 1.500 helårsværk- noget, der svarer til 6.000 fuldtidsbeskæftigede i turistsæsonen - og der skulle angiveligt komme mellem 16.000 og 25.000 turister hertil hvert år. Tallene fra Grønlands Statistik siger noget helt, helt andet. Ikke bare om de hidtidige resultater, men også om de opstillede mål. LØGN OG usandhed er noget helt forfærdeligt noget. Især i en målestok, der udløser store landskassesubsidier, hentet ud af lommerne på skatteyderne. Det bør få alvorlige konsekvenser for de skyldige - først og fremmest naturligvis fyring, men måske endda noget mere, hvis der var hjemmel til det. Men for at dømme folk, skal de jo have været vidende om, at de har gjort noget forkert. Og måske var det slet ikke meningen, at det skulle gå så galt: Turismerapporten, som Peter Grønvold Samuelsen har bygget sin turismeredegørelse på, har efter al sandsynlighed været ment som en spøg. Tallene er jo så himmelråbende anderledes end de officielle - mere realistiske - tal fra Grønlands Statistik, og arbejdsgruppen bag rapporten har formentlig fremsendt den til landsstyremedlemmet for at tage pis på ham. De har været helt sikre på, at han straks ville opdage de vanvittige påstande om valutaindtjening og turistinvasion. Og så ville de have slået sig på lårene af grin og stukket ham den rigtige rapport med de beskedne tal, som tager udgangspunkt i virkeligheden. Men sådan gik det ikke. Peter Grønvold hæftede sig ikke ved tallene og skrev rapporten sammen til en redegørelse, der blev sendt ud til Landsting og offentlighed, før arbejdsgruppen kunne gribe ind. Og ups! Det var ikke så godt. Nu sidder arbejdsgruppen og tør ikke sige, at det hele bare var for sjov, for så bliver Peter Grønvold tosset - alt imens partierne forhåbentlig forbereder sig på at hegle redegørelsen igennem som en gang værdiløst bras, der ikke kan danne grundlag for beslutninger af nogen som helst art. Og derfor træffes der forhåbentlig ingen. Ingen tilskud til Greenland Tourism, ingen subsidier til rene turistforetagender. Ingen skatteborgerfinansieret turisme til Grønland. Hurra. BEDRAG kan naturligvis også være forsætligt. Men så plejer man at gøre det lidt mindre iøjnefaldende. Hvis man skal snyde et eller andet igennem, så skal det gøres med et rimeligt mådehold, for ellers bliver man opdaget. Og så er alt tabt. Derfor har vi svært ved at tro, at der virkelig er tale om svindel og humbug. Vi kan dårligt tro, at arbejdsgruppen, der hovedsageligt består af turistfolk (som godt kan bruge noget støtte fra det offentlige), prøver at få det til at se ud, som om turismen er en bedre forretning, end den egentlig er. Selvom de måske godt vil have os til at tro det, så ville de ikke turde bilde Landstinget og skatteyderne ind, at vi i turismen får en solid erhvervssøjle. På den måde ville de jo lokke folk ud i investeringer, som de ville tabe på, og landskassen (læs skatteyderne - red.) ligeså. Der er altså tale om en grovkornet spøg. Det er bare skammeligt, at landsstyremedlemmet og hans backing-group ikke kommer ud af busken og hjælper de politikere, som endnu ikke har opdaget narrespillet, ud af vildfarelsen.