Indsigt: Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998

Indholdsfortegnelse:: Ekstraordinært aktieindskud; Den såkaldte fejlregning; Sundhedsvæsenet skal ikke kun have flere penge - sundhedsvæsenet skal omstruktureres; Der søges på konto 12.01.12 Kursus for nyansatte . .; Konto 20.05.30 Særligt tilskud til Qaanaaq kommune; Konto 40.12.14 GU, Aasiaat; Konto 40.14.28 Tilskud fra Grønlands andel af overskuddet i Dansk Tipstjeneste.; Konto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind; Konto 60.10.16 Alkoholbehandlingscenter; Konto 70.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur; Økonomien i de kommende år

Når landsstyret siger at det samlede resultatet af det her fremlagte forslag om tillægsbevilling er en forringelse på godt 44 millioner kroner, så er det et resultat der udspringer af tre meget store bevægelser:

Der er en "indtægt" på 21 millioner kroner, fordi nogen pludselig har opdaget, at tre Sikorsky helikoptere, der har opereret i Grønland siden tresserne, ad kringlede kanaler er blevet hjemmestyrets ejendom og har været det siden midten af firserne. Den slag korrekte ejerforhold opdager man i regelen først, når ting skal stilles som sikkerhed for lån.
Sundhedsvæsenet vil for 1998 få et merforbrug for godt 42 millioner kroner, og
Og Grønlandsfly har ved nærmere eftertanke opdaget, at hjemmestyret gennem de sidste år har betalt for lidt for samfundspålagte opgaver. Den "efterregning" man er nået frem til, lyder ved et overraskende sammentræf af heldige omstændigheder på præcis de 21 millioner, som de tre Sikorsky helikoptere er værd. Vi har da også forstået det sådan, at man i Grønlandsfly som betaling vil stille sig tilfreds med at få overdraget de tre helikoptere.

Fra Atassut skal vi opfordre finansudvalget til at gå i dybden med disse tre spørgsmål.

Ekstraordinært aktieindskud

Som udgangspunkt er det Atassuts opfattelse, at hjemmestyret ikke skal eje helikoptere. Vi kan overdrage dem til Grønlandsfly som ekstraordinært aktieindskud, således at vores ejerandel og indflydelse i Grønlandsfly vokser tilsvarende.

Den såkaldte fejlregning

Med hensyn til "fejlregningen" på 21 millioner kroner, så er den efter Atassuts mening så alvorlig, at den bør tages op som en sag mellem direktion, bestyrelse og ejerkredsen i Grønlandsfly. Grønlandsfly er et fuldt professionelt flyselskab, hvor sådanne fejltagelser ikke bør forekomme. Og hvis de forekommer - som det tilsyneladende er sket i denne sag - så skal hjemmestyret ikke bare slå hælene sammen, sige javel, og skrive checken ud.

Sundhedsvæsenet skal ikke kun have flere penge - sundhedsvæsenet skal omstruktureres

Sundhedsvæsenet behov for yderligere 42 millioner kroner viser den alvorlige situation sundhedsvæsenet er kommet længere og længere ud i.

Den ene tunge årsag til denne forværring er en ændring i uddannelsen af læger i Danmark væk fra det almene over mod det mere specielle. Vi kan ikke længere rekruttere de læger, der før i tiden kunne lidt af det hele. På den anden side er patienternes krav til kvalitet i behandlingen også vokset: når vi er syge vil vi have den bedste behandling og den fås kun hos den specialiserede læge.

Den anden tunge årsag er den mere og mere lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser. Og sådanskaldet være. Om man bor i Nuuk eller i en lille bygd langt fra midten af Grønland, så skal der tilstræbes den samme adgang til sundhedsvæsenets ydelser. I takt med at det bliver virkeliggjort vil presset på sundhedsvæsenet vokse og udgifterne stige.

Derfor kan vi af forslaget til tillægsbevilling se, at overskridelsen skyldes forøgede udgifter til at skaffe det nødvendige personale - i vidt omfang har det måttet klares med dyre vikarløsninger, og overskridelsen skyldes forøgede udgifter til evakueringer til Nuuk og til Danmark.

Vi kommer ikke uden om at bevilge flere penge til sundhedsvæsenet. Men vi må også accelerere bestræbelserne på at tilpasse sundhedsvæsenets struktur til den ændrede virkelighed.

Udviklingen går så hurtigt at den regionalisering, vi hidtil har satset på, nu mere realistisk må afløses af et todelt sundhedssystem med

en primær sundhedstjeneste, der opererer i de enkelte byer og bygder og
en sekundær sundhedstjeneste, der tilrettelægges centralt, og gennemføres ved at udsende speciallægehold til kysten og ellers indkalde patienter til behandling på Dronning Ingrids Hospital og - for en række alvorlige og komplicerede lidelser - til behandling uden for Grønland.

Der søges på konto 12.01.12 Kursus for nyansatte . .

. . om flytning af kursus for nyansatte fra Grønlands Baseselskab til Personaledirektoratets kursusafdeling. Det er en passende anledning til at opfordre landsstyret til at iværksætte en uddannelsesplan for de allerede ansatte.

Som det sker i større private virksomheder og i flere hjemmestyreejede selskaber, bør der udarbejdes en karriereplan for hver enkelt medarbejder i hjemmestyret. Karriereplanen skal tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders evner og arbejdspladsens behov i tiden fremover. Karriereplanen skal bestå af tilbud om efteruddannelse og videreuddannelse.

Karriereplanen vil være et gode for den enkelte ansatte, og den vil være et vigtigt redskab i bestræbelserne på at mindske behovet for tilkaldt arbejdskraft.

Konto 20.05.30 Særligt tilskud til Qaanaaq kommune

Atassut støtter ansøgningen om et særligt tilskud til Qaanaaq kommune til udbedring af skader som følge af et voldsomt skybrud i sommers. Ud over udbedring af de skete skader, er det vigtigt at de forskellige anlæg sikres mod fremtidige lignende naturkatastrofer.

Konto 40.12.14 GU, Aasiaat

Der søges om godt 3 millioner til GU i Aasiaat, fordi uventet mange elever har søgt ind på uddannelsen og fordi der er sket et mærkbart fald i frafaldet - flere elever gennemfører. Det er en glædelig ekstraudgift for landskassen.

Konto 40.14.28 Tilskud fra Grønlands andel af overskuddet i Dansk Tipstjeneste.

Efter budgetforslaget skal broderparten af dette tilskud gå til sporten, en mindre del går til ikke idrætslige børne- og ungdomsorganisationer efter indstilling fra Sorlaq og initiativer indenfor børne- og ungdomsarbejde.

Efter Atassuts opfattelse bør man med dette tilskud i højere grad tilgodese aktiviteter for børn og unge, der bidrager til forøget viden og indlæring. Man bør for eksempel se på mulighederne for at etablere computeradgang og internetadgang på biblioteker og i ungdomsklubber.

Konto 50.06.30 Anlægsaftaler, produktionsanlæg. Der søges om 3 millioner kroner til klargøring af produktionsanlæggene i en række bygder. Denne bevilling forpligter - både det nystiftede Nuka A/S og befolkningen i de bygder der nu tilgodeses med klargjorte produktionsanlæg. Vi nærer tillid til at der vil komme det nødvendige opsving i de seks bygder, der her er tale om: Arsuk, Itilleq, Sarfannguit, Iginniarfik, Ikamiut og Kuummiut.

Fra Atassut skal vi bemærke at også Tasiussaq i Nanortalik kommune har et umiddelbart behov for at få opgraderet sit indhandlingsanlæg.

Konto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind

Kontoen søges forhøjet med 5,4 mill. Kr. fordi indhandlingen af skind er vokset ud over alle forventninger. Indhandlingen af skind i 1998 er mere end fordoblet i forholdet til de foregående år. Vi støtter ansøgningen. Den voksende indhandling betyder bedre indtjening for fangerne og dermed en bedre økonomi, først og fremmest i vore mange bygder.

Konto 60.10.16 Alkoholbehandlingscenter

Der søges om 400.000 kroner til en førtidig ibrugtagning af alkoholbehandlingscenteret i Ilulissat. Det begrundes med at anlægsarbejdet forventes færdigt ultimo oktober 1998.

Hvilket anlægsarbejde? - Det eneste vi har kunnet finde om et alkoholbehandlingscenter i Ilulissat er et enkelt afsnit i forslag til finanslov for 1998 konto 60.10.16 Alkoholbehandlingscenter, Aktivitetsplaner. Her ønskede finansudvalget i sin betænkning forud for 2. behandling af finanslovsforlslaget en nærmere redegørelse for, hvorfor centret skulle placeres i Ilulissat. Hvornår er denne redegørelse afgivet, og hvad indeholdt redegørelsen? Hvor finder vi bevillingen til det nu snart gennemførte anlægsarbejde?

Konto 70.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur

På denne konto foreslås anlæg af landingsbanen i hhv Paamiut og Qaanaaq udskudt med 2 år. Begrundelsen for denne udskydelse er vores betrængte økonomi.

Økonomien i de kommende år

Fra Atassut skal vi medgive, at det ikke ser godt ud med økonomien i de kommende år. Det vil være nødvendigt at refinansiere en del af vores udlandslån, således afdragstiden reelt forlænges og de årlige ydelser nedbringes med en halvt hundrede millioner kroner. Og så er det ikke engang nok. Vi har i den tid der kan overskues et årligt gab mellem indtægter og udgifter påmindst et halvt hundrede millioner kroner- det er ny gæld vi oparbejder.

Sådan ser billedet ud, når vi tegner det optimistisk. Men det er ikke nær tæt nok på den kolde virkelighed.

Hvor ligger for eksempel de store renoveringsopgaver i Nukissiorfiit? - De er ikke indarbejdet i de økonomiske oversigter. Vi kan heller ikke finde anlæg af en ny operationsgang til 100 mill. Kr. på Dronning Ingrids Hospital i de fremlagte planer. Vi har også en landsomfattende boligrenovering som ikke er endeligt opgjort og indplaceret.

Med denne usikkerhed og dette pres på landskassen, er det svært at afvise ansøgningen om at udskyde bygningen af de to landingsbaner med et par år.
På den anden side kan vi regne os frem til at specielt udskydelsen af landingsbanen i Paamiut vil betyde tocifrede millionbeløb i udgift for landskassen. Alene udgiften til en ellers overflødig Sikorsky S-61 helikopter når op på godt 12 millioner kroner om året. Hertil kommer et betragteligt tabt som følge af et afbræk i anlægsarbejdet i Paamiut, og der løber andre udgifter på i form af en fortsat fraflytning fra Paamiut, der kunne opbremses ved anlæg af en landingsbane.

Fra Atassut skal vi lægge kortene på bordet: Det kan blive nødvendigt at regulere skattetrykket for at skaffe flere indtægter til Landskassen til helt nødvendige udgifter. Vi satser på at det kan ske i forbindelse med den planlagte afskaffelse af ensprissystemet i en række af de større kommuner. Her skal skattetrykket alligevel skal tages op til en revurdering for at udligne det prisfald afskaffelsen vil medføre for de faste udgifter til el, vand og varme samt et forventeligt fald i priser på dagligvarer som følge af lavere fragtudgifter i de kommuner, der berøres af afskaffelsen.

Hvis vi udskyder anlæg af landingsbanerne i Qaanaaq og Paamiut med et par år, giver det så meget luft i likviditeten, at der er råd til at afvente en samlet revurdering af skattetrykket. Den mellemliggende tid kan bruges til at gå finansloven efter og skære alt det væk, der ikke er tvingende nødvendigt.

Vi skal bede Finansudvalget nøje gennemregne udgiften ved den foreslåede udsættelse i forhold til Landkassens likviditet i de år udsættelsen omfatter.

Med disse bemærkninger skal vi overlade det videre arbejde til Finansudvalget forud for 2. behandling af forslaget her i salen.