Farvel og tak

Der er imidlertid en snigende fornemmelse i befolkningen af, at der er et eller andet helt galt med den grønlandske økonomi, som for alt i verden skal fejes ind under gulvtæppet - i hvert fald til efter næste valg...

Tirsdag d. 3. november 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Økonomi.

SENT FREDAG DEN 30. oktober ringede landstingsformand Anders Andreassen, Siumut, den sidste landstingssamling i denne valgperiode af. Forud var endnu engang forløbet en kaotisk afslutning, hvor en smittende latter var nødvendigt for at løse op for flere forkrampede afstemninger på tværs af partier og studehandler. Afslutningen viser, at der er et eller andet riv-rav-ruskende galt med Landstingets arbejdsform, selv om latteren er med til at give folk et smukt ansigt. Samlingen varede seks uger, og det adstadige tempo med grundige debatter i begyndelsen af samlingen blev til sidst afløst af et hæsblæsende tempo, som på trods af de lettere komiske begivenheder omkring afstemningens tema og de usikre stemmetal må vække bekymring udenfor landstingssalen. Det er jo vor hverdag, som landstingsmedlemmerne har sat på dagsordenen, og i den hverdag er der efterhånden ikke meget at grine af. Et vigende økonomisk grundlag for Grønlands fremtid, det sygelige sundhedsvæsen og en renoveringsmoden folkeskole og boligmasse kalder ikke just på smilet ude på kysten. MIDT I SIDSTE UGE gjorde Landstinget status. Selv om en række punkter i erkendelse af tidsnøden blev udskudt til forårssamlingen, var der stadig en halv snes 2.behandlinger og 30 3.behandlinger tilbage til de tre sidste arbejdsdage. Det er mange sager at behandle, hvis det skal foregå på en betryggende måde. Blandt disse punkter var endda de to meget tunge økonomiske områder: Den anden tillægsbevillingslov for i år og finansloven for næste år. Begge er det sager med et hav af ændringsforslag, hvis konsekvenser var uoverskuelige for mange; også i landstingssalen. Denne lange rokade af økonomiske frem- og tilbageskrivninger har blandt andet til formål at overbevise vælgerne om, at landskassen har det trygt og godt i hænderne på landsstyret. Der er imidlertid en snigende fornemmelse i befolkningen af, at der er et eller andet helt galt med den grønlandske økonomi, som for alt i verden skal fejes ind under gulvtæppet - i hvert fald til efter næste valg... Landstingsformanden Anders Andreassen skyndte sig at forsikre, at Landstinget var i stand til at behandle de mange punkter på fuld betryggende måde. Men han lod også skinne igennem, at det nye Landsting efter valget nok vil finde en bedre (og mere ansvarlig) arbejdsform. Det må vi krydse fingre for, når vi sætter kryds i begyndelsen af det nye år. DET BURDE I et sundt demokrati være Landstinget, som sætter dagsordenen for landsstyret, men som tilhører i landstingssalen får man ofte en fæl fornemmelse af, at det forholder sig præcist omvendt. Det er for nemt for landsstyret at trække Landstinget rundt i manegen. Det kan skyldes mange forhold. Landsstyret er på banen året rundt, Landstinget samles fra hele Grønland til to forholdsvis korte samlinger i Nuuk forår og efterår. Landsstyret har sine direktorater til at levere skytset, Landstinget er først i disse år i gang med at opbygge en selvstændig forvaltning. Landsstyret er på trods af sine modsætningen et rimeligt sammenspillet hold, Landstinget er en broget flok af individualister præget af deres valgkreds størrelse. DERFOR BLIVER det uhyre interessant at se, hvad den nye valglov med Grønland som een stor valgkreds vil betyde for sammensætningen af det kommende Landsting. Et fromt juleønske ville være, at vi får et mere handlekraftigt og markant Landsting, som vil være i stand til at hamle op med landsstyret - og sætte det på plads om nødvendigt. Det repræsentative demokrati har som sit varemærke, at de 31 medlemmer af Landstinget skal afspejle den samlede befolkning på godt og ondt. En fuldstændig afspejling med hensyn til alder, køn, beskæftigelse og geografisk placering er imidlertid ikke mulig. Dertil er vi heldigvis for forskellige i Grønland. Derfor vil de 31 nye landstingsmedlemmer blive pålagt et større moralsk ansvar end de 31 nuværende medlemmer, valgt i de enkelte valgkredse langs kysten. Det nye Landsting vil ikke være bundet af lokalpatriotiske hensyn, men skal varetage det samlede Grønlands interesser. Det kan det nye Landsting også gøre ved at holde et egenrådigt landsstyre i ørene. Redskabet kan være at gennemføre landstingssamlingerne på en mere grundig og betryggende måde end i dag.