Er Thule Air Base stadig af afgørende betydning for NATO?

Det er min opfattelse, at når Thule Air Base fortsat anvendes af amerikanerne - så er det lidt for alle tilfældes skyld, måske lidt fordi man nu engang er her og så kan bruge faciliteterne til denne "satellitrummets trafikovervågning" og så måske i virkeligheden kun, fordi de bevilgende myndigheder i USA ikke har fået øje på - eller tilstrækkeligt behov for - denne sparemulighed.

Lørdag d. 12. december 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Thule Air Base.

Endnu engang drages amerikanernes tilstedeværelse i Grønland - i Thule Air Base - ind i spørgsmålet om det årlige bloktilskud til Grønland (se her og her).

Som medlem af Landstingets finansudvalg besøgte jeg basen i 1995. Det er min personlige opfattelse, at Thule Air Base for længst har mistet sin strategiske betydning for NATO - og herunder Danmark og USA.

Alt i alt havde man i 1996 viden om knap 20.000 objekter
i kredsløb om jorden
Den globale militære overvågning gennemføres af såkaldte spionsatelitter, der fra det ydre rum med avanceret udstyr kan overvåge snart sagt hver eneste kvadratmeter af jordens overflade

Omvendt bruges de store radaranlæg i Thule Air Base til at afsøge satellitrummet over jorden for satelitter og andre objekter i fast kredsløb om jorden.

Under besøget i 1995 fik vi under en rundvisning i det store radaranlæg set, hvordan man arbejder med løbende at registrere og kortlægge banerne for alle objekter i fast kredsløb omkring. Det omfatter alt fra store satelitter til mindre raketdele og helt med til "glemt værktøj" og andre sporbare smådele. Alt i alt havde man i 1996 viden om knap 20.000 objekter i kredsløb om jorden.

Det er min opfattelse, at når Thule Air Base fortsat anvendes af amerikanerne - så er det
  1. lidt for alle tilfældes skyld,
  2. måske lidt fordi man nu engang er her og så kan bruge faciliteterne til denne "satellitrummets trafikovervågning",
  3. og så måske i virkeligheden kun, fordi de bevilgende myndigheder i USA endnu ikke har fået øje på - eller indtil nu ikke har haft tilstrækkeligt behov for - den besparelse der kunne ligge i at lukke basen ned.
I stedet er de militære aktiviteter i vidt omfang afløst af civile forskningsprojekter.