Periode: Januar 1999

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Siumut i klemme

Sermitsiaq
Fredag d. 29. januar 1999

Men heller ikke her tør Siumut skære igennem og fortælle hvad man vil. Samfundet har ikke råd til det hele, slet ikke når vi ikke er i stand til at uddanne de faggrupper, der er så hårdt brug for. For at blive uafhængig af det udenlandske arbejdsmarked er det nødvendigt, vi uddanner de fag, vi har mest brug for, og at der stilles krav til de uddannelsessøgende.

Læg fraserne i skuffen og tag arbejdstøjet på

Peter Pars
Torsdag d. 28. januar 1999

.. at forbundsformanden ikke bruger mere energi på at gøre op med det uvæsen, at det stadigt blandt alt for mange lønmodtagere er acceptabelt at svigte arbejdspladsen og dermed kolleger og virksomhed ved uvarslet fravær, kan så absolut ikke undskyldes og kan kun betegnes som useriøs optræden af en forbundsformand.

Grønlands chance

Peter Pars
Torsdag d. 28. januar 1999

Det nye landsting må sikre de private erhverv konkurrencemæssigt lige muligheder. Hjemmestyret skal drosle sine erhvervsengagementer ned og nøjes med at skabe rammerne for et socialt velafbalanceret samfund, hvor den enkelte ikke blot får muligheder men også afkræves ansvar.

Landstingssamling med fokus på erhvervslivet

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 28. januar 1999

Det er synspunkter, som Grønlands Arbejdsgiverforening tolker i retning af, at det afgående landsstyre har erkendt, at det private islæt i erhvervsudviklingen skal både styrkes og støttes. Partiernes ordførertaler antyder, at den samme forståelse er ved at vinde generelt fodfæste i Landstinget efter en efterårssamling med meget fokus på erhvervslivet.

Bygge- & anlægsstyring under en hat

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 28. januar 1999

Ifølge Peter Pars er der ikke den nødvendige kontinuitet i den styring, der efter mordet på Bygge- og Anlægsstyrelsen er lagt i hænderne på Planlægningsafdelingen i hjemmestyrets økonomidirektorat. "Den kontinuitet kan kun opnås i en toptunet central instans. Den skal varetage det offentliges opgaver i forbindelse med alle bygge- og anlægsprojekter - også i forbindelse med renoveringerne. Og så skal INI erkende sin rolle som boligudlejningsselskab og fremover nøjes med at administrere boliger," fastslår Peter Pars.

Sæt priserne på bygdevarerne ned

Ole Møller
Tirsdag d. 26. januar 1999

Som indbygger i yderdistrikterne er det svært at acceptere, at KNI er i færd med at opkøbe butikker uden for landet. Forholdene i landet bør rettes op først, før man begynder at tænke på at købe butikker i andre lande.

Husk på lyspunkterne

Ole Rud
Fredag d. 22. januar 1999

Den nuværende erhvervsstruktur hæmmer i sig selv erhvervsudviklingen, fordi den offentlige dominans undertrykker den dynamik, som større konkurrence kan tilføre samfundet. For at fremme den private investeringslyst er det derfor afgørende, at der skabes tillid til, at det offentliges erhvervsaktiviteter sker på samme konkurrencemæssige vilkår som gælder for de private virksomheder.

Den forfejlede politik

Sermitsiaq
Fredag d. 22. januar 1999

En fordel er, at landstinget på efterårssamlingen vedtog, at Grønland skal være en valgkreds. Vi må håbe, det betyder et nyt landsting med rigtige landspolitikere, der tænker på hele samfundet, og som tør gennemføre de nødvendige reformer, så vi får frigjort penge til at skabe rammerne for den økonomiske vækst, vi alle hungrer efter.

Boligsituationen bør være central valgsnak

Hans Kleist
Torsdag d. 21. januar 1999

Hvorfor får Royal Greenland stadig tilskud? Hvorfor får KNI stadig tilskud? Hvorfor får Grønlandsfly tilskud? Hvorfor får de selskaber, der blev skabt med henblik på at skulle køre rentabelt, stadig tilskud, mens befolkningen i uhyggelig grad mangler boliger? Det kan ikke blive ved med at være sådan, og det skal der rettes op på.

Bliv dog voksen Ellen!

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. januar 1999

Ellen, du opfører dig som et barn, der ikke får sin vilje, hver gang du bliver kritiseret. Med den utrolig store vælgeropbakning, du fik ved folketingsvalget, er det på ingen måde nødvendigt for dig at markere så kraftigt, hver gang du føler, at nogen træder dig over tæerne.

Atassuts efterhånden noget grumsede image

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. januar 1999

Sammen med de barnagtige skænderier mellem Otto Steenholdt på den ene side og Ellen Kristensen/Johnny Henriksen på den anden har vælgerne fået et noget grumset billede af Atassut. Det stuerene parti, de pæne og nydelige mennesker viste sig at være for svage til at få renset ud, da der kom grus i maskineriet.

Vågn op vælgere!

Erik Jensen
Onsdag d. 20. januar 1999

Hvorfor skal vi vente et par generationer med at skifte en "dårlig" politiker ud? Derfor kære vælger, vågn op! og stem ikke bare blindt på de politikere du har gjort før i tiden!!! Men tænk dig om, se hvor tiden er gået hen og spørg dig selv, om politikerne er gået samme vej?

Fryns på frynsen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. januar 1999

SKATTESNYDERIET i landsstyrets mange direktorater er vel det, vi i avis-jargon kalder en god historie. Men det er også en sørgelig beretning. Den vidner ikke om administrativ slendrian med indberetningen af frynsegoder til skattevæsenet, men om noget langt værre - nemligregulærogforsætlig overtrædelse af skattelovgivningen.

Sæt priserne ned

Sermitsiaq
Fredag d. 15. januar 1999

I stedet for har flyselskaberne fået lov til at forhøje deres billetpris med fem procent. Hvad der er grund til denne prisforhøjelse kan man sætte spørgsmålstegn ved. Det er i hvert fald ikke fordi flybrændstof er blevet dyrere. For SAS’s vedkommende er det måske fordi, de har sat billetprisen ned på ruter, hvor de har konkurrence. Så er det jo let at forhøje billetprisen på de ruter, hvor selskabet har en monopollignende status.

Et valg uden alternativ

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 14. januar 1999

Valgets største joker synes at være den nye valglov, der gør hele landet til en kreds. Man kan kun håbe på, at det medfører, at helhedssynet og landspolitiske hensyn vil dominere i landstinget fremover. Det vil næsten ikke være til at bære igen at skulle høre på landstingspolitikere, der også er borgmestre i deres hjemby, nævne byen i hveranden sætning uanset hvilken politisk problemstilling, der er til debat.

Gammel IA-politik støvet af

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. januar 1999

Men så kommer Inuit Ataqatigiit med et program, der lover indførelse af en rigmandsskat, der skal skabe bedre forhold til de dårligst stillede. Josef Motzfeldt mindede på pressemødet om, atman måler et samfund på, hvordan de dårligst stillede har det.Og han fremhævede, at netop de dårligst stillede altid har haft Inuit Ataqatigiits aller største bevågenhed.

KNI i strid med egne forudsætninger

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 14. januar 1999

Så længe ensprissystemet ikke er officielt afskaffet og erstattet af noget andet, så skal det håndhæves - ikke mindst af KNI Pilersuisoq, der - som et vigtigt led i ensprissystemet og som en garanti for tålelige levevilkår i bygderne- betales for at løse den samfundspålagte opgave det er, at sikre vareforsyningen i bygderne til nærmest-liggende bypriser.

Små og store sprog

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 13. januar 1999

Måske er det ikke altid praktisk, men det er alligevel meget værdifuldt for Grønland at have et eget nationalsprog, som er modersmål for langt den største del af befolkningen. Sammen med inuitkulturen har det den største betydning for den nationale identitet

Skattesnyderi i Hjemmestyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. januar 1999

Et er, hvis et fattigt menneske med familie i sin nød "glemmer" at opgive en fortjeneste (han ville nu nok kunne få hjælp til at klare sig), et andet når samfundets absolut mest velstillede (top-politikere og top-embedsmænd) misbruger deres magt til at sikre sig økonomiske fordele. Det er fyringsgrund, og det er vælgerne, der skal fyre politikerne, hvis ingen andre vil.

Den danske stats udgifter til Grønland

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Statens samlede udgifter udgjorde i 1998-kroner 3,3 mia. kr. Den største post blandt statens udgifter er det generelle tilskud til Grønlands Hjemmestyre (bloktilskuddet), der i 1998 udgjorde knap 80 pct. af statens samlede udgifter

Kommunernes økonomi

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Generelt er kommunernes økonomiske situation forbedret betydeligt siden 1993 ... Kommunernes likvide aktiver er langt mere end fordoblet og samtidig er såvel deres kortfristede som langfristede gæld set over hele perioden faldet

Hjemmestyrets og de hjemmestyreejede selskabers nettogæld

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Selskabernes samlede nettogæld steg med over 1,7 mia. kr., og landskassens nettogæld faldt med godt 1 mia. kr.

Finansloven for 1999

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

De budgetterede driftsudgifter stiger fra 1998 til 1999 med 69 mio. kr. svarende til 1,8%, hvilket betyder at de samlede driftsudgifter i 1999 er på 3.853 mio. kr. Den største udgiftsstigning sker på uddannelse, kultur og kirke, hvor driftsudgifterne stiger med 59 mio. kr. i forhold til 1998

Finansåret 1998

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

I forbindelse med vedtagelse af landstingstillægsbevillingslov 1 1998 blev det besluttet at iværksætte en revision af hjemmestyrets anlægsplan. Den oprindelige fireårige anlægsplan for årene 1998-2001 forlænges, således at de samme projekter i stedet gennemføres over fem år i perioden 1998-2002. Baggrunden for beslutningen om at iværksætte en anlægsrevision er mindreforbrug på anlæg på ca. 180 mio. kr. i 1997

Hjemmestyrets udlån, 1997

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Hjemmestyrets udlån har over årene været præget af store udsving. De seneste år har der været tale om en nettoindtægt, da afdragene har været større end udlånet

Hjemmestyrets udgifter, 1997

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Boligbyggeriet lå i 1997 på samme niveau som i 1996, og på uddannelse, kultur og kirkeområdet var der samlet et fald i anlægsudgifterne på 7 mio. kr. fra 1996 til 1997. Dette udgiftsfald dækker dog over, at der samtidig med en aktivitetsstigning på 25 mio. kr. i forbindelse med skolerenoveringer, er sket en nedgang i udgifterne til kulturbyggeri på 20 mio. kr., idet byggeriet af kulturhuset i Nuuk blev afsluttet i begyndelsen af 1997

Hjemmestyrets indtægter, 1997

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

De senere års udvikling i hjemmestyrets indtægter fra forrentning af investeret kapital bærer præg af KNI-selskabernes konsolidering i 1995 og KNI Pisiffik A/S og Tele Greenland A/S' gældsindfrielser i 1996. Alene fra 1995 til 1996 faldt renteindtægterne fra udlån til de hjemmestyreejede virksomheder og selskaber således med 41 mio. kr

Hjemmestyrets økonomi - hovedtræk

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Som følge af dels hjemmestyrets, dels den samlede offentlige sektor størrelse i forhold til den grønlandske økonomi vil ændringer i den offentlige sektors økonomi uundgåeligt påvirke den samfundsøkonomiske udvikling

Priser og lønninger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det må konstateres, at der igen er ved at komme et lønpres, specielt for grupper af uddannet personale, hvor der i Danmark er en høj beskæftigelse bl.a. inden for sundheds- og undervisningsområderne samt dele af bygge- og anlægssektoren

Produktion og beskæftigelse

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Antallet af registrerede ledige faldt fra 1996 til 1997. I den ledighedsstatistik, som registrerer antallet af ledige medio måneden (bosiddende i byerne), vises et fald i ledigheden fra i gennemsnit 2.007 personer i 1996 til 1.931 personer i 1997

Handelsbalancen

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Grønlands handelsomsætning med omverdenen faldt fra 1996 til 1997. Eksportindtægterne og importudgifterne reduceredes med hhv. 204 mio. kr. og 177 mio. kr. Den registrerede handelsbalancesaldo forværredes således med knap 30 mio. kr. til et underskud på godt 600 mio. kr. i 1997

Forbruget og investeringerne

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Efter flere år med fald i realkreditinstitutternes udlån i Grønland, herunder en halvering i udlånsbeholdningen fra ultimo 1990 til ultimo 1996 (til en samlet værdi på 1.080 mio. kr.), er udlånsbeholdningen i 1997 steget med knap 40 mio. kr. Stigningen kan henføres til nyudlån til kontor- og forretningsejendomme, andre erhvervsejendomme samt til parcel- og rækkehuse

Konjunkturbestemmende forhold

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Efterforskningen efter kulbrinter og mineraler har været inde i et meget ekspansivt forløb siden 1992. I 1997 afholdtes efterforskningsudgifter for i alt 100 mio. kr. - mod 67 mio. kr. i 1996. En stigende andel heraf tilfaldt grønlandsk arbejdskraft og producenter, idet de direkte lønudgifter afholdt i Grønland fordobledes fra 7½ mio. kr. til 15 mio. kr., og købet af ydelser i Grønland steg fra 13½ mio. kr. til 22 mio. kr. Men sektorens betydning for den samlede værditilvækst i Grønland er fortsat beskeden

Konjunkturudviklingen i hovedtræk

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

En usikkerhed er (som altid) prisudviklingen på eksportvarerne. I lyset af den svage verdensøkonomi, især i Sydøstasien, er generelle prisstigninger lidet sandsynlige

Det landbaserede fiskerierhverv

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Uden en landingspligt ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. Et højere samfundsøkonomisk udbytte ville formodentlig kunne opnås ved i stedet at anvende råvaren til produktionen af skalrejer

Fiskeriaftaler

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

I et samarbejde mellem Royal Greenland, det russiske selskab JSC Sevryba og Ørskov Skibsværft færdigbyggedes i 1997/98 to torsketrawlere beregnet på torskefiskeriet i Barentshavet, hvor de efter kontrakt med det russiske fiskeriministerium kan fiske på russiske kvoter

Fangstkvoter

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Som en bevaringsmæssig foranstaltning overfor hellefiskebestanden har erhvervsstøtteudvalget på opfordring fra landsstyret i oktober 1998 gennemført et stop for lån og tilskud til fartøjer og joller i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner

Udviklingen i fiskeriet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Langt den overvejende del af fiskeriet efter rødfisk sker i form af fiskeri fra fremmede fartøjer ud for Østgrønland. Inklusive fangsterne i det internationale farvand fangedes ialt 120.000 tons i 1997. Den del af det samlede fiskeri, som fandt sted i de grønlandske farvande udgjorde i 1997 ca. 21.000 tons - en stigning fra 8.800 tons i 1995. De grønlandske fartøjers andel af disse fangster lå i 1995-1997 på ca. 1.200 tons årligt

Fiskerierhvervets betydning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Knap tre fjerdedele af de mindre fartøjer fisker mindre end 150 dage om året, og kun 10 pct. fisker mere end 200 dage; mens 88 procent af de største trawlere fisker over 250 dage om året

Litteraturfortegnelse

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Kapitel 2 Bolig- og byggeforhold - Litteraturfortegnelse

Bilag

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Med en indkomst på 350.000 kr. vil minimumshuslejen ved en egenbetalingsandel på 20 pct. være 70.000 kr. for denne indkomstgruppe. 320 lejere med denne indkomst betalte ... i gennemsnit 45.000 kr.

Boligpolitiske konklusioner

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Den manglende gennemførelse af omkostningsbestemt huslejefastsættelse ... har bidraget til, at der ikke er tilstrækkelige beløb til reparation og vedligeholdelse samt til renovering. Dette giver sig udslag i en uhensigtsmæssig nedslidning af boligmassen. Udvalget finder, at dette forhold ikke er holdbart

Kapacitet i bygge- og anlægsbranchen

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Antallet af nyuddannede med erhvervskompetence inden for bygge- og anlægssektoren ligger på et lavt niveau. I de seneste fire år er der kun uddannet godt 80 svarende til ca. 20 om året. Når tallet er så lavt hænger det bl.a. sammen med, at der er dobbelt så mange, der afbryder uddannelsen inden for bygge- og anlægssektoren, end som gennemfører den

Kapitalkrav og offentlige subsidier

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Fastholdes de nuværende finansieringsformer og huslejefastsættelsesregler, vil køproblemet på boligmarkedet ikke kunne afvikles de første mange år. Findes dette perspektiv uacceptabelt, må boligtagernes egenbetalingsandel øges, dvs. de offentlige subsidier må reduceres i hvert fald for de grupper, hvor dette er muligt uden at føre til sociale problemer

Boligpolitiske udfordringer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er imidlertid ikke alene kravet til de offentlige finanser, der kan gøre det vanskeligt at løse de aktuelle boligproblemer i Grønland. Byggemodnede arealer skal være tilstede eller skal kunne frembringes. Som vist i det særlige afsnit om Nuuk er dette problem givetvis ikke det vanskeligste at løse selv i Nuuk

Boligsituationen i Nuuk

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Nybyggeriet i Nuuk bremses dog af, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med byggegrunde til enfamiliehuse, personaleboliger og andelsboliger

Den fremtidige boligsituation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Atagu den 11. januar 1999

Den aktuelle boligsituation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Atagu den 11. januar 1999

Boligsubsidier

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Lejere i andelsboligforeninger kan ikke modtage boligbørnetilskud og skal ikke betale kapitalafkast, selvom det offentlige har bidraget med 2/3 af opførelsesomkostningerne. Det samlede subsidieelement udgør således 67 pct.

Ejerboliger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Denne andel udgjorde i 1992 21,6 pct. Det tilsvarende tal for boligpostens andel i beregningen af det danske prisindeks i samme undersøgelse er 27,9 pct. Boligposten i forbrugerprisindekset vejer altså tungere i Danmark end i Grønland

Udlejningsbyggeri

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Foruden den egentlige nettohusleje, der i gennemsnit er 2.350 kr. pr. måned, er udgifter til varme, el og vand også inddraget i Levevilkårsundersøgelsen 1994. Herved bliver de samlede boligudgifter for lejere i gennemsnit 3.830 kr. pr. måned. I gennemsnit bruger lejerhusstande 33 pct. af husstandsindkomsten til boligudgifter (nettohusleje, varme, el og vand). Der er imidlertid store variationer omkring dette gennemsnit

Huslejefastsættelse, boligudgifter og boligsubsidier

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er ellers sigtet med huslejefastsættelsen, at den skal være omkostningsbestemt, dvs. at huslejen udover den almindelige drift også skal dække samtlige udgifter til reparation og vedligeholdelse. Imidlertid har huslejen været "låst fast" i de senere år grundet det politiske ønske om prisstabilitet, hvorfor overgangen til omkostningsbestemt huslejefastsættelse ikke - som ellers planlagt - er sket

Boligbyggeriet siden 1965

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

For det andet er aktivitetsniveauet inden for boligbyggeriet blevet markant reduceret siden slutningen af 1980’erne. I perioden 1967-88 blev der i gennemsnit nyopført 512 boliger pr. år. I perioden 1989-97 var det gennemsnitlige antal nyopførte boliger på 278. Fra 1989 har der været et væsentligt mindre offentligt finansieret boligbyggeri som følge af eftervirkningerne af den økonomiske krise. I samme periode har der været meget lidt privat boligbyggeri

Boligadministration

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

De samlede restancer til INI udgjorde således ultimo 1997 knap 167 mio. kr.

Renovering

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det samlede boligrenoveringsbehov er således blevet opgjort til 1.450 mio. kr., fordelt med 985 mio. kr. til hjemmestyreejede ejendomme, 35 mio. kr. til kommunalt ejede ejendomme og 430 mio. kr. til boliger i bygder og BSU-huse i byer

Boligbestanden efter finansieringsform

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

I byerne er det de offentligt ejede boliger, der er dominerende. Privat ejede boliger er derimod dominerende i bygderne, hvor de udgør over 50 pct. af boligerne

Boligbestanden fordelt efter boligtype, størrelse og installationsforhold

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

I bygderne er over 90 pct. af boligerne således beliggende i en- og tofamiliehuse, mens dette kun er tilfældet for under 40 pct. af boligerne i byerne. I byerne ligger næsten 40 pct. af boligerne i etageejendomme. Boliger i rækkehuse og kædehuse er endvidere en udbredt boligtype i byerne, idet næsten 20 pct. af boligmassen ligger i denne kategori

Boligbestandens aktuelle sammensætning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Grundlaget for en gennemgang af den aktuelle boligbestands kvalitetsindikatorer er primært den af Grønlands Statistik i foråret 1994 foretagne spørgeskemaundersøgelse af befolkningens levevilkår, inklusive boligforholdene

Befolkning og boligbestand siden 1965

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Atagu den 11. januar 1999

Indledning og sammenfatning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Under de nuværende finansierings- og subsidieringsforhold vil opførelsen af 5.200 nye boliger stille store krav til de offentlige finanser i perioden. Det samlede kapitalkrav i forbindelse med investeringerne vil være på 4,6 mia. kr. eller 460 mio. kr. årligt over en tiårig periode

Afslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er først og fremmest de særlige grønlandske forhold, som stiller store krav til en sammenhængende og målrettet politisk indsats med et større markedsøkonomisk element. Men nødvendigheden af en sådan politik aktualiseres af de betydelige investeringer i boliger og andre infrastrukturer, som det grønlandske samfund står overfor

Økonomisk politik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Den markante forbedring af driftsresultaterne i de største hjemmestyreejede virksomheder, som har fundet sted i 1997, er en positiv del af udviklingen. Men det er bekymrende, at den samlede nettogæld fortsat stiger. Den store følsomhed i hjemmestyres budgetter - bl.a. som følge af ejerskabet af erhvervsvirksomheder - gør, at der bør arbejdes hen mod en højere grad af markedsorientering samt en frigørelse fra den politiske indflydelse i selskaberne

Ensprissystemet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Hovedbegrundelsen for ensprissystemet er ønsket om at undgå store forskelle i de materielle levevilkår mellem byer og bygder, idet det er en politisk målsætning at opretholde muligheden for et decentralt bosætningsmønster. Ensprissystemet medfører imidlertid, at den enkelte forbruger og producent i sin adfærd ikke tager højde for de reelle økonomiske omkostninger ved et given produkt

Fiskeriet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Men en oplagt metode til at afgøre, hvor meget rettighederne i rejefiskeriet bør koste, vil i en markedsøkonomi være at prisfastsætte disse rettigheder i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel. På længere sigt kunne dette ske ved, at de omsættelige fangstkvoter blev udbudt til salg på et åbent marked fx i forbindelse med en auktion

Trafikstruktur og -økonomi

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er det rådgivende udvalgs vurdering, at mulighederne for en øget konkurrence fra private trafikoperatører bør undersøges. Dette kan ske ved, at landsstyret opstiller et grundlag for udbuddet af licitationer, hvor det politisk ønskelige hensyn til en billiggørelse af transporten til og fra bygder og yderdistrikter indbygges i servicekontrakter samtidig med, at der sikres en koordinering mellem flytrafikken og skibstrafikken

Uddannelse og uddannelsespolitik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Også kravene til studiemiljø, der kan sikre et internationalt kvalitetsniveau, kan tale for at begrænse udvalget af mellem- og længerevarende uddannelser. Hjemmestyret ville kunne opnå besparelser og ungdommen større kompetence ved i højere grad at trække på det danske uddannelsessystem

Erhvervspolitiske betingelser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er udvalgets vurdering, at der inden for vareforsyningen er god grund til at undersøge mulighederne for at inddrage privat ejerskab gennem en privatisering af de kommercielle og konkurrenceudsatte dele af KNI

Overordnede udviklingsøkonomiske rammer og tendenser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Hertil kommer, at den grønlandske befolkning på kun 56.000 mennesker er spredt langs en kystlinie på mere end 5.000 km. Det grønlandske hjemmemarked er således ikke kun yderst begrænset. Det er også karakteriseret ved en høj grad af opsplitning, som betyder, at man i realiteten ikke kan tale om ét homogent marked

Strukturelle problemer og strukturpolitik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved et snævert erhvervsmæssigt grundlag med stor sårbarhed overfor udefra kommende påvirkninger, et hjemmemarked, der er opsplittet i mange små enheder samt et højt omkostningsniveau. Hertil kommer en dominerende offentlig sektor med tilknyttede hjemmestyreejede virksomheder

Konklusioner

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Med de store investeringsopgaver inden for boligområdet og i forbindelse med renoveringer af infrastrukturer, som hjemmestyret står over for de kommende år, skærpes kravene til de offentlige finanser yderligere. Dette er ikke mindst tilfældet, da der er en udpræget tendens til at lægge opgaverne - og hermed den finansielle byrde - over på det offentlige

Udvalgets opgave, baggrund og sammensætning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1997/98

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Udvalget finder udviklingen i hjemmestyrets driftsudgifter bekymrende, ikke mindst fordi der har været tale om en slækkelse af udgiftspolitikken, som der ikke var budgettet med i finanslovforslaget. Samtidig finder lempelsen sted i en periode, hvor fiskeriet har været stigende og eksportpriserne for opadgående. Den positive udvikling i produktion og indkomster skulle i stedet begrunde en stramning af den økonomiske politik af hensyn til en jævnere udvikling på bl.a. arbejdsmarkedet, og under alle omstændigheder skulle den positive udvikling lette bestræbelser på at konsolidere de offentlige finanser - fremfor at øge problemerne

Opgaven skal løses bedre

Sermitsiaq
Fredag d. 8. januar 1999

Generelt har de folkevalgte svigtet befolkningen ved ikke at være ærlige og fortælle hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Man vil det hele halvdårligt i stedet for at prioritere opgaverne og gøre det godt. Det bliver de nyvalgte landstings fornemste opgave at foretage denne prioritering.

Kort gengivelse de vigtigste punkter i Beretning fra Det rådgivende udvalg

Landsstyret
Fredag d. 8. januar 1999

Udvalget har lavet beregninger på boligefterspørgslen, der viser at der i dag er et behov for 2700 nye boliger. Frem til 2008 vil der opstå et yderligere behov på 2500 boliger, således at der frem til 2008 er behov for at bygge i alt 5200 nye boliger.

Henrik Wilhjelm: De store opdragere

Axel Kjær Sørensen
Fredag d. 8. januar 1999

Forkyndelsen på grønlandsk tog man absolut alvorligt på begge seminarier. Mest i Godthåb, hvor Nikolaj Edinger Balle som seminarieforstander 1870-1900 gik så langt, at han ikke ville bruge de autoriserede ritualer og bibeloversættelser fra ministeriet. De var jo lavet af danske, så indtil grønlændere selv kunne finde de rette udtryk, var det bedre ikke at autorisere noget.

Vælgerne sætter dagsordenen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. januar 1999

Egentlig behøver vi ikke beskæftige os med andet end skole, uddannelser og boliger ved dette valg. og det er os selv, der bestemmer. Det er os, der sætter dagsordenen. Stil de ubehagelige spørgsmål, når politikerne stiller op. Og hold dem fast på et grundigt og fyldestgørende svar.

Enkeltpersoner har ikke ansvaret alene

Frank Nielsen
Tirsdag d. 5. januar 1999

Når der i dag er problemer med at skaffe udsendt personale, er det altså fordi løn og arbejdsforhold i Grønland for udsendte efterhånden er ringere, end lønforholdene og arbejdsforholdene er, hvor de udsendte kommer fra. Det gælder boliger, det gælder ansættelsesvilkår, det gælder skoler, det gælder børnehaver og så videre.

Ordinært valg uden dramatisk årsag

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. januar 1999

Det er et ganske almindeligt, ordinært landstingsvalg, der holdes en måned før sidste frist for at afkorte den almindelige politiske sløvhed, der altid opstår forud for et valg. Men den måbende danske befolkning fik altså at vide, at landsstyresamarbejdet i Grønland var sprængt efter længere tids vanskeligheder, og at der uundgåeligt kommer en ny koalition efter valget.

Udtalelse vedrørende Landsstyreformandens nytårstale 1998/99

Daniel Skifte
Mandag d. 4. januar 1999

Endvidere behandlede landsstyreformanden miljøspørgsmålet grundigt over 10 linier, mens erhvervslivet kun tildeles en enkelt linie og landets økonomi slet ingen omtale fik. Det er selvfølgeligt meget skuffende.

Årets torsk 1999

Karl Therkelsen
Fredag d. 1. januar 1999

Som læserne måske har forventet har der været mange paptorsk i vore farvande, det kan også aflæses i Royal Greenlands indhandlingsprognoser, de forventer nemlig overskud i år.

Landsstyreformandens nytårstale 1998/99

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 1. januar 1999

Kærligheden er en stærk kraft, og der er blevet dannet familier på tværs af sprog- og kulturforskelle. En række af vores unge har rod i både den grønlandske- og i den danske kultur. Og det kan være en fordel på mange måder, men det har også sin pris. Det er for eksempel ikke uden omkostninger at være grønlandsk i sit hjerte og ikke kunne tale sproget. Jeg ønsker, at vi kunne lære at værdsætte og bruge hinandens stærke sider - til glæde og gavn for vores elskede land.