Ordinært valg uden dramatisk årsag

Det er et ganske almindeligt, ordinært landstingsvalg, der holdes en måned før sidste frist for at afkorte den almindelige politiske sløvhed, der altid opstår forud for et valg. Men den måbende danske befolkning fik altså at vide, at landsstyresamarbejdet i Grønland var sprængt efter længere tids vanskeligheder, og at der uundgåeligt kommer en ny koalition efter valget.

Tirsdag d. 5. januar 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

LANDSSTYREFORMANDENS nytårstale var en folkelig hilsen til borgerne i Grønland. Det var hverken en valgtale eller et partiprogram, men landsfaderens nytårshilsen til undersåtter og medborgere. Sådan skal det være. Det nye års komme er først og fremmest en glædelig begivenhed, hvor vi ønsker hinanden tillykke, og hvor vi er fulde af håb, drømme og gode ønsker for fremtiden og for hinanden. Nytårsnat er Grønland en stor familie.

Kun på skole- og uddannelsesområdet blev Jonathan Motzfeldt lidt politisk, da han lod forstå, at her skal der for alvor ske nye ting, som kan sikre de unge - og Grønland som sådan - et langt bedre afsæt, end for eksempel folkeskolen hidtil har formået.

Herudover handlede talen om menneskelige sager. Om fællesskab, om kærlighed, om skæbne og familieskab. Formanden talte om Danmark og Grønland og om den uundgåelige forbindelse mellem de to lande. Hermed sendte han en hilsen til statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som om en uges tid kommer på besøg for at holde rigsmøde. Statsministeren skal - hvis det står til Jonathan - ikke være bange for løsrivelse lige med det første.

MEN HVOR BLEV valget af i landsstyreformandens nytårstale?

Allerede i november gik der hårdnakkede rygter om, at valget ville blive udskrevet i nytårstalen, men nu, hvor det er gået til på en helt anden måde, står det klart, at netop Jonathan med sin landsfaderlige facon ikke vil besudle nytåret med noget så kommercielt som politik.

Det er heller ikke spor nødvendigt med en lang valgtale lige nu. Der er halvanden måned til valget, og ingen kan huske de politiske finesser i halvanden måned.

Valget er ikke udskrevet på grund af problemer i landsstyresamarbejdet, sådan som det ellers med hjælp fra en lokal kommentator i Nuuk fremgik af den danske TV-avis.

Det er et ganske almindeligt, ordinært landstingsvalg, der holdes en måned før sidste frist for at afkorte den almindelige politiske sløvhed, der altid opstår forud for et valg.

Men den måbende danske befolkning fik altså at vide, at landsstyresamarbejdet i Grønland var sprængt efter længere tids vanskeligheder, og at der uundgåeligt kommer en ny koalition efter valget.

Det sidste er der ingen, der kan sige noget som helst om i dag. Der er åbent for enhver tænkelig koalition efter valget, og det er mere partiernes lyst og vilje til at gå sammen i et landsstyre, der kommer til at bestemme næste valgperiodes landsstyresammensætning, end selve valgets resultat.

IA kan gå sammen med enten Siumut eller Atassut, og den samme frihed har de to andre partier. Det er heller ikke utænkeligt, at kandidatforbundet kan komme til at spille en rolle ved den kommende landsstyresammensætning.

MEN DET ER for tidligt at spille klog på den politiske fremtid efter valget. Der er nemlig stadig flere ubekendte størrelser, som kan få indflydelse på resultatet.

Stiller Ellen Kristensen for eksempel op for Atassut eller lykkes det hendes politiske førerhund Johnny Henriksen at stable et kandidatforbund på benene, som hun af familiehensyn ikke kan undslå sig for at deltage i?

Vil Anthon Frederiksen og hans fæller i kandidatforbundet få fremgang? Hvilken strategi har de lagt? Breder de sig over hele landet?

Og hvilken betydning får den ny valglov for landstingsvalget 1999. Siumut har allerede vist, hvordan partiet har tænkt at sikre sig så stor og bred en opbakning som muligt. Foruden den faste kerne af landstingspolitikere og enkelte nye "spidskandidater", er størsteparten af partiets 62 kandidater opstillet for at skrabe stemmer sammen til de øvrige.

Men det er ikke alle kandidater fra yderdistrikterne, der kommer til at nøjes med at skrabe stemmer sammen til partiets spidser. Det skulle ikke undre os her på AG, om Jens Napatoq kommer ind med rigelig stemmekraft. Og denne gang bliver Landstinget nødt til at tage ham alvorligt.

Hvorom alting er, kommer vi nok til at vente med valgkampen. AG vil dog i hver eneste nummer op til valget bringe valgartikler, der vil hjælpe den enkelte stemmeberettigede til at træffet valget på det sikrest mulige grundlag 16. februar.