Overordnede udviklingsøkonomiske rammer og tendenser

Hertil kommer, at den grønlandske befolkning på kun 56.000 mennesker er spredt langs en kystlinie på mere end 5.000 km. Det grønlandske hjemmemarked er således ikke kun yderst begrænset. Det er også karakteriseret ved en høj grad af opsplitning, som betyder, at man i realiteten ikke kan tale om ét homogent marked

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

De naturgivne betingelser for den grønlandske økonomi adskiller sig væsentligt fra vilkårene i de fleste andre lande på Jorden. Grønlands geografiske udstrækning indebærer, at transportvejene er lange, og de klimatiske forhold er fra enhver synsvinkel krævende. Distributionen er ekstraordinært fordyrende under de grønlandske forhold, hvilket vanskeliggør en rationel prisdannelse, fordi det for forbrugerne er vanskeligt at se betydningen af produktionsomkostningerne hhv. transportomkostningerne i prisdannelsen. Hertil kommer, at den grønlandske befolkning på kun 56.000 mennesker er spredt langs en kystlinie på mere end 5.000 km. Det grønlandske hjemmemarked er således ikke kun yderst begrænset. Det er også karakteriseret ved en høj grad af opsplitning, som betyder, at man i realiteten ikke kan tale om ét homogent marked. Det vil være mere korrekt at tale om en række delmarkeder, hvor der i sagens natur kun optræder et meget lille antal udbydere og efterspørgere af et givet produkt. Der er således mange grunde til, at det i Grønland er uundgåeligt, at der opstår monopoler eller monopollignende tilstande på mange niveauer i økonomien ikke mindst i de mindre samfund i yderområderne. I takt med den teknologiske udvikling inden for produktion og kommunikation er nogle af de vanskelige betingelser for Grønlands økonomi under en vis opblødning. Transportmulighederne er blevet forbedret gennem de senere år, serviceydelser spiller en stigende rolle, og sammen med relativt faldende transportomkostninger betyder de senere års udvikling inden for kommunikation (bl.a. via internettet), at omverdenen er rykket tættere på - også tættere på de grønlandske bygder. Men alt dette ændrer ikke fundamentalt ved Grønlands grundlæggende betingelser, og der må tages højde herfor i udformningen af såvel den generelle økonomiske politik som i de mere specifikke erhvervsøkonomiske overvejelser. Det følger af ovenstående, at der i Grønland - selv under i øvrigt ideelle forhold for erhvervslivet - er begrænsede muligheder for diversificering af erhvervsstrukturen og i sammensætningen af eksporten. Det er, når der ses bort fra eventuelle muligheder i råstofudvindingen, derfor vanskeligt at se, at der på kortere sigt kan skabes nye eksportområder af samme omfang som den eksisterende eksport af fiskeriprodukter. Dette udelukker dog ikke, at den nuværende enstrengede eksportstruktur i videst muligt omfang søges suppleret med eksport af andre produkter baseret på fiskeriet eller anden virksomhed. Grønlands Hjemmestyre har i denne sammenhæng en central opgave i at sikre, at den private sektor får gunstige rammer og gode muligheder for at kunne deltage på produktiv vis i en sådan udvikling til gavn for Grønland. Dette bør uden tvivl indebære en intensivering af det igangværende skift over mod, at beslutninger i den grønlandske økonomi, i højere grad end tilfældet er i dag, træffes med udgangspunkt i markedsøkonomiske overvejelser. En effektiv prisdannelse og krav til de offentligt ejede virksomheder om rimelige afkast og større rentabilitet i de økonomiske aktiviteter kan føre til realiseringen af store samfundsmæssige gevinster på såvel kort som langt sigt og må derfor ikke tilsidesættes. På kort sigt drejer det sig som nævnt om større effektivitet i fordelingen af eksisterende ressourcer (arbejdskraft og kapitalapparat), og på længere sigt kan der blive tale om den større samfundsmæssige dynamik, som er en vigtig forudsætning for vækst og materiel fremgang. Som det er blevet anført, befinder Grønland sig meget langt fra at have udnyttet det økonomiske potentiale, der ligger i en markedsøkonomi. Hertil er der såvel politiske som økonomiske grunde. Varetagelsen af socialpolitiske og regionale hensyn, som i øvrigt karakteriserer de nordiske velfærdssamfund, er begrundelse for, at man politisk vælger at afvige fra den rene markedsmodel. Bag dette ligger politiske afvejninger, som udvalget ikke vil gå ind i. Inden for disse politiske rammer kan der imidlertid gennemføres økonomiske reformer og markedsøkonomiske forbedringer, som kan øge den grønlandske økonomis effektivitet og hermed det samlede indkomstgrundlag. I den løbende debat er der allerede blevet identificeret en række konkrete og centrale områder, hvor økonomiske reformer bør overvejes. Det drejer sig bl.a. om reformer vedrørende uddannelsessystemet, trafikstrukturen, fiskeriet og ensprissystemet. Disse enkeltområder samt en vurdering af den økonomiske politik tages op nedenfor, men først beskrives nogle generelle erhvervspolitiske problemstillinger og indsatsområder. Ved disponeringen af denne gennemgang har udvalget valgt - i betragtning af de enkelte områders store betydning for Grønlands økonomi - også at medtage problemstillinger, som har været beskrevet i tidligere beretninger.