Uddannelse og uddannelsespolitik

Også kravene til studiemiljø, der kan sikre et internationalt kvalitetsniveau, kan tale for at begrænse udvalget af mellem- og længerevarende uddannelser. Hjemmestyret ville kunne opnå besparelser og ungdommen større kompetence ved i højere grad at trække på det danske uddannelsessystem

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Der er flere grunde til, at kvaliteten af det grønlandske uddannelsessystem vil blive afgørende for den økonomiske udvikling i Grønland. For det første er det en veldokumenteret sammenhæng, at uddannelse og forskning er afgørende for den økonomiske udvikling. I grønlandsk sammenhæng er der desuden en ekstra årsag til, at satsning på et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet vil være såvel en rentabel som en sikker investering. Omfanget af tilkaldt arbejdskraft fra især Danmark kan som følge heraf reduceres, hvilket betyder, at de betydelige ekstraomkostninger, der er forbundet med relativt korte ansættelsesforhold, kan mindskes. For så vidt angår uddannelsessystemet er der behov for: en indsats til højnelse af kvaliteten i folkeskolen, en målrettet indsats i ungdomsuddannelserne med henblik på at mindske det store frafald, herunder flere forsøg med brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, en forstærket indsats for at skaffe praktikpladser til elever i erhvervsuddannelserne, en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i uddannelsessystemet, herunder en større geografisk koncentration af de enkelte uddannelser, hvorved kvaliteten kan øges med samme ressourceindsats. Ikke mindst betydningen af at styrke kvaliteten af uddannelsen i folkeskolen er central, idet det er her grundlaget lægges for det videre uddannelsesforløb. At tillægge grundskolen en afgørende betydning for den fremtidige udvikling i samfundsøkonomien er også i overensstemmelse med de internationale erfaringer. Med en styrket folkeskole og bedre uddannede folkeskoleelever øges også det faglige niveau i de efterfølgende uddannelsesforløb. Med Grønlands begrænsede og geografisk spredte befolkningsunderlag er der risiko for væsentlige smådriftsulemper i uddannelsessystemet. Hertil kommer, at nødvendigheden af at lære to sprog - eventuelt suppleret med engelsk - for at komme videre i uddannelsessystemet øger omkostningerne pr. skoleforløb, og/eller mindsker mulighederne for dem, der ikke opnår tilstrækkelige sprogkundskaber i dansk og engelsk. Det viser sig bl.a. ved, at de primært grønlandsksprogede i for få tilfælde gennemfører en uddannelse udover den almene folkeskoleuddannelse. Endelig betyder også udviklingen i befolkningens alderssammensætning - med en kraftig tilgang i aldersgrupperne 5 - 24 år frem til år 2005, at der vil opstå et betydeligt pres for øgede ressourcer til uddannelsessektoren de kommende år. Dette stiller store krav til tilrettelæggelsen og ikke mindst prioriteringen inden for uddannelsessystemet. På baggrund heraf kunne det overvejes at sammenlægge uddannelsesinstitutioner og herigennem opnå stordriftsfordele af såvel faglig som økonomisk karakter bl.a. gennem en optimal udnyttelse af lærerstabens kvalifikationer. Der kan endelig være grund til at genoverveje, om det er hensigtsmæssigt, at der i Grønland er etableret et så stort udvalg af uddannelser efter folkeskolen, hvor udgifterne pr. færdiguddannet er betydeligt større end fx i Danmark, jf. omtalen heraf i 1996-beretningen fra det rådgivende udvalg, eller om man i højere grad skal foretage en prioritering blandt uddannelserne. Også kravene til studiemiljø, der kan sikre et internationalt kvalitetsniveau, kan tale for at begrænse udvalget af mellem- og længerevarende uddannelser. Hjemmestyret ville kunne opnå besparelser og ungdommen større kompetence ved i højere grad at trække på det danske uddannelsessystem.