Økonomisk politik

Den markante forbedring af driftsresultaterne i de største hjemmestyreejede virksomheder, som har fundet sted i 1997, er en positiv del af udviklingen. Men det er bekymrende, at den samlede nettogæld fortsat stiger. Den store følsomhed i hjemmestyres budgetter - bl.a. som følge af ejerskabet af erhvervsvirksomheder - gør, at der bør arbejdes hen mod en højere grad af markedsorientering samt en frigørelse fra den politiske indflydelse i selskaberne

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

I en lille, åben økonomi som den grønlandske er sunde offentlige finanser og en positiv udvikling i konkurrenceevnen de mest afgørende betingelser for stabil økonomisk fremgang, som man gennem den økonomiske politik selv har mulighed for at tilrettelægge.

Som det fremgår af beskrivelsen af den generelle økonomiske situation, er det lykkedes at neddæmpe pris- og omkostningsudviklingen, selv om dette til en vis grad er sket ved hjælp af politisk fastsatte lave takster og huslejer.

Gennem flere år har den økonomiske politik været tilrettelagt ud fra målsætningen om at afvikle hjemmestyrets gæld. Der var således gennem perioden 1988 til 1997 hvert år overskud på landskassens DAU-regnskab. Efter et stærkt faldende overskud fra 1996 til 1997 svingede budgettet til et stort underskud i 1998. Med vedtagelsen af finansloven for 1999 budgetteres der nu med ligevægt for 1999 og de kommende år.

Forværringen fra 1997-regnskabet til budgettet for 1998 (efter tillægsbevillingslov 2, pr. november 1998) skyldes en betydelig vækst i såvel drifts- som anlægsudgifterne. Det stigende udgiftsniveau er et resultat af løbende opdrift på driftsbudgettet.

Stigningen i driftsudgifterne fra 1997-regnskabet til finansloven for 1998 var på 6,2 pct. Hertil kom en yderligere opdrift på 3,2 pct. fra vedtagelsen af finansloven til og med tillægsbevillingslov 2, pr. november 1998, jf. figur 1.2. Samlet er der således tale om et udgiftsløft på knap 10 pct. fra 1997 til 1998 (TB2), hvoraf de 2 pct. (69 mio. kr., jf. appendixet om offentlige finanser) dog kan forklares med tekniske omlægninger.

Når der tages hensyn til den tekniske omlægning, skønnes den reale stigning i driftsudgifterne (renset for pris- og lønstigninger) til omkring 6 pct. i 1998 (efter TBII).

Det er bekymrende, at hjemmestyrets driftsudgifter steg så kraftigt i 1998, som det var tilfældet, herunder at der i løbet af året skete en slækkelse af den økonomiske politik i form af udgiftsstigninger, som der ikke var budgettet med i finanslovforslaget.

Ved vurderingen af landskassens regnskabsresultatet for 1998 skal det yderligere tages i betragtning, at det stigende underskud på landskassens drifts- og anlægsbudget finder sted i en periode, hvor fiskeriet har været stigende og eksportpriserne for opadgående, hvilket i sig selv skulle lette bestræbelser på at forbedre de offentlige finanser.
Figur 1.2 Årlig stigning i hjemmestyrets driftsudgifter

Kilde: Hjemmestyres regnskaber og bevilling for 1998 (inkl. tillægsbevilling 2)
Med de betydelige fremtidige investeringsopgaver inden for boligområdet og renoveringer af bygninger og forsyningsanlæg skærpes kravene til de offentlige finanser yderligere. Kravet til landsstyrets medfinansiering af det fremtidige boligforbrug vil kunne mindskes, hvis man valgte at lade de faktiske omkostninger ved boligforbruget slå stærkere igennem i huslejerne. Såfremt det budgetterede omsving til ligevægt på landskassens finanser i de kommende år skal realiseres, er der behov for en klarere prioritering i udgiftspolitikken.

Opgaven består bl.a. i at sikre et tilstrækkeligt økonomisk fundament, således at gældsproblemer ikke opstår i tilfælde af en vending i konjunkturerne. Dette er særligt vigtigt i Grønlands tilfælde, hvor udefra kommende ændringer (i fx verdensmarkedspriserne på rejer) slår meget kraftigt igennem i indkomsterne og i landskassens budgetter.

Det er derfor efter udvalgets opfattelse afgørende vigtigt, at hjemmestyret genoptager den konsolideringspolitik, som kendetegnede perioden fra sidst i 1980’erne til medio 1990’erne. Ved en vurdering af gældsafviklingspolitikken er det imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at se på landskassens finanser. Hjemmestyret er helt eller delvis medejer af en række erhvervsdrivende selskaber og virksomheder herunder aktieselskaber, hvor hjemmestyret ejer 100 pct. af aktierne. Gennem disse ejerskaber øges landskassens følsomhed over for konjunkturtilbageslag. Udviklingen i de hjemmestyreejede virksomheder og selskaber må derfor også af den grund inddrages i en vurdering af hjemmestyrets gældsafviklingspolitik.

I tabel 1.1 er vist en opgørelse over den konsoliderede nettogæld i landskassen og de fem største selskaber. Som det fremgår af tabellen, er den samlede nettogæld fra ultimo 1993 til ultimo 1997 steget med 684 mio. kr. Nettogælden er i de hjemmestyreejede selskaber steget med over 1,7 mia. kr. fra ultimo 1993 til ultimo 1997. For landskassens vedkommende reduceredes nettogælden frem til ultimo 1995 med over 1 mia. kr. til et nettotilgodehavende på 311 mio. kr. I 1997 faldt dette nettotilgodehavende med 45 mio. kr. til 266 mio. kr.
Tabel 1. 1 Nettogælden i landskassen og de fem største selskaber, ultimo året
Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997
Royal Greenland 982 1.012 1.546 1.883 2.069
KNI Pilersuisoq (Service) - 54 34 4 147 57
KNI Pisiffik (Detail) 21 40 45 135 142
Royal Arctic Line 96 437 531 473 469
Tele Greenland * * - 76 - 112 56 27
Selskaber i alt 1.045 1.447 2.014 2.694 2.764
Landskassen 1) 769 630 279 - 311 - 266
Selskaber og Landskassen 1.814 2.077 2.293 2.383 2.498
Anm.: I tabellen er opgjort de største hjemmestyreejede selskabers og hjemmestyrets konsoliderede nettogæld. Der er medtaget hele restgælden på den (oprindelig) langfristet gæld dvs. inkl. den del af gælden, som forfalder på kort sigt; men der er ikke medtaget gæld til leverandører, periodiseringsposter m.v. Aktivposter - bortset fra likvide midler - er ikke medtaget.
1) Opgørelsen af landskassens nettogæld er korrigeret for visse større periodiseringsposter, herunder forudbetaling.
Kilder: Selskabernes regnskaber samt oplysninger fra Royal Greenland A/S og Grønlands Hjemmestyre, Økonomidirektoratet.
Det hører også med i billedet af udviklingen i de hjemmestyreejede selskaber, at de regnskaber, der foreligger for kalenderåret 1997, gennemgående udviser et stigende overskud (før skat). Dette gælder for KNI-selskaberne Pisiffik og Pilersuisoq samt Royal Arctic Line A/S, mens der er tale om et stort set uændret overskud i TeleGreenland A/S. For Royal Greenland A/S betyder det ændrede regnskabsår pr. 1. 10. 1997, at det ikke har været muligt at foretage en tilsvarende sammenligning.

Den markante forbedring af driftsresultaterne i de største hjemmestyreejede virksomheder, som har fundet sted i 1997, er en positiv del af udviklingen. Men det er bekymrende, at den samlede nettogæld fortsat stiger. Den store følsomhed i hjemmestyres budgetter - bl.a. som følge af ejerskabet af erhvervsvirksomheder - gør, at der bør arbejdes hen mod en højere grad af markedsorientering samt en frigørelse fra den politiske indflydelse i selskaberne.