Renovering
Det samlede boligrenoveringsbehov er således blevet opgjort til 1.450 mio. kr., fordelt med 985 mio. kr. til hjemmestyreejede ejendomme, 35 mio. kr. til kommunalt ejede ejendomme og 430 mio. kr. til boliger i bygder og BSU-huse i byer
Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds:
Økonomi
.
Renoveringsspørgsmålet har i de senere år tiltrukket sig stadig større opmærksomhed i den grønlandske debat om boligforhold grundet opgavens betydelige omfang. Landsstyret har via økonomidirektoratets boligafdeling og boligadministrationsselskabet INI A/S tidligere udarbejdet skøn over renoveringsbehovet på boligområdet. Disse skøn er i 1998 blevet summarisk opdateret med prisudviklingen af et konsulentfirma.
I 1991/92 foretog Økonomidirektoratets boligafdeling en tilstandsregistrering af 90 pct. af de af hjemmestyret ejede boliger i etageejendomme, der var opført før 1982, med henblik på at opgøre renoveringsbehovet. I alt 576 boliger ud af 5.806 boliger i disse ejendomme blev besigtiget af teknikere fra Sanaartortitsiviit (Grønlands byggevæsen). Renoveringsbehovet blev opgjort til godt 1,3 mia. kr. i 1990-prisniveau. Det blev i tilslutning hertil planlagt at gennemføre denne renoveringsopgave i løbet af ca. 15 år. I perioden 1990 til 1997 er der gennemført renoveringer for i alt 544 mio. kr. Opgjort i aktuelt prisniveau udestår der renoveringsopgaver på alle hjemmestyreejede etageejendomme for ca. 985 mio. kr.
En tilsvarende tilstandsvurdering er ikke foretaget for de kommunalt ejede udlejningsboliger, der er finansieret af 60/40- eller 80/20-ordningen. Renoveringsudgifter på disse udlejningsboliger finansieres efter 60/40-ordningen. Renoveringsopgaven på kommunalt ejede udlejningsboliger skønnes at beløbe sig til ca. 35 mio. kr. Årsagen til dette relativt beskedne beløb er, at de fleste kommunalt ejede boliger er af nyere dato.
På foranledning af Landstinget blev der i 1995/96 gennemført en tilstandsregistrering af samtlige boliger beliggende i bygder. Denne undersøgelse blev forestået af Boligselskabet INI. På grundlag heraf blev det skønnet, at renoveringsomkostningerne på boliger beliggende i bygderne var på 218 mio. kr., hvis disse boliger igen skulle bringes op på den oprindelige standard.
Der foreligger ikke materiale, hvor renoveringsbehovet er opgjort for BSU-husene i byerne. Hjemmestyrets egne teknikere anslår imidlertid renoveringsbehovet for disse huse til at være i samme størrelsesorden som i bygderne. Alt i alt anslås renoveringsbehovet til ca. 430 mio. kr. f.s.v.a. boliger i bygder og BSU-huse i byer.
Det samlede boligrenoveringsbehov er således blevet opgjort til 1.450 mio. kr., fordelt med 985 mio. kr. til hjemmestyreejede ejendomme, 35 mio. kr. til kommunalt ejede ejendomme og 430 mio. kr. til boliger i bygder og BSU-huse i byer.
I tabel 2.3.8 er hjemmestyrets udgifter til renovering siden 1990 fordelt på hjemmestyreejede ejendomme, kommunalt ejede ejendomme og BSU-huse.
Tabel 2.3.8Hjemmestyrets udgifter til renovering fordelt på hjemmestyreejede ejendomme, kommunalt ejede ejendomme og BSU-huse. Mio. kr.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
Hjemmestyre ejede ejend.
35,5
68,6
80,0
64,9
70,5
95,4
67,1
60,1
67,0
Kommunalt ejede ejendomme
5,8
8,0
5,3
4,2
3,0
1,6
3,4
5,0
6,3
BSU-huse (a)
70,8
54,9
51,7
64,5
46,8
50,6
54,3
43,3
58,0
I alt
112,1
131,5
137,0
133,6
120,3
147,6
124,8
108,4
131,3
(a) I tallene indgår såvel nybyggeri som reparations- og forbedringslån til BSU-huse samt fundaments- og ellån til selvbyggerhuse. Da nybyggeriet af BSU-huse i de senere år har været beskedent, må det antages, at hovedparten af beløbet er gået til reparationer og forbedringer af BSU-huse.
Kilde: Hjemmestyret, Økonomidirektoratet.
I tabel 2.3.9 er vist hjemmestyrets skønnede udgifter til renovering af de samme ejendomstyper for årene 1999 - 2002.
Tabel 2.3.9 Skønnede udgifter for hjemmestyret til renovering for årene 1999 - 2002. Mio. kr.
1999
2000
2001
2002
Hjemmestyreejede ejendomme
76,8
62,0
62,0
62,0
Kommunalt ejede ejendomme
7,3
4,3
4,3
4,3
BSU-huse (a)
45,3
45,0
45,0
45,0
I alt
129,4
111,3
111,3
111,3
(a) I tallene indgår såvel nybyggeri som reparations- og forbedringslån samt fundaments- og ellån til selvbyggerhuse. Da nybyggeriet af BSU-huse i de kommende år antages at være beskedent, vil hovedparten af beløbet gå til reparationer og forbedringer af BSU-huse.
Kilde: Hjemmestyret, Økonomidirektoratet.
Der udestår således et betydeligt renoveringsbehov for de kommende år. Som led i tilrettelæggelsen af denne indsats er der på Landsstyrets foranledning nedsat et koordineringsudvalg om renoveringsbehovet i Grønland bestående af repræsentanter fra såvel de danske som de grønlandske myndigheder.
Udover renoveringsbehovet på boligområdet skal udvalget også se på renoveringsbehovet på skole- og institutionsområdet samt på energi- og forsyningsområdet. I udvalgets beretning skal bl.a indgå en vurdering af kapaciteten på det grønlandske arbejdsmarked/bygge- og anlægsområde. Endvidere skal udvalget se på finansieringsmulighederne samt se på tidsplaner for gennemførelse af renoveringsopgaverne. Udvalget skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af marts 1999.