Udlejningsbyggeri

Foruden den egentlige nettohusleje, der i gennemsnit er 2.350 kr. pr. måned, er udgifter til varme, el og vand også inddraget i Levevilkårsundersøgelsen 1994. Herved bliver de samlede boligudgifter for lejere i gennemsnit 3.830 kr. pr. måned. I gennemsnit bruger lejerhusstande 33 pct. af husstandsindkomsten til boligudgifter (nettohusleje, varme, el og vand). Der er imidlertid store variationer omkring dette gennemsnit

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Huslejen i udlejningsbyggeri består efter gældende regler af et driftsbidrag og et kapitalbidrag(1). Driftsbidraget, som skal dække de løbende udgifter til drift og vedligehold, udgør uanset udlejningsboligens beliggenhed og kvalitet i øvrigt 358,75 kr. pr. m2 pr. år i flerfamiliehuse.

Kapitalbidraget pr. år udgør 2,75 pct. af den del af opførelsesomkostningerne pr. m2, der ligger ud over 6.500 kr. Ved beregningen af kapitalbidraget regnes der for at mindske huslejespændinger mellem ældre og nyere byggeri med opførelsesomkostninger på mindst 7.000 kr. pr. m2.

Mindstelejen pr. m2 pr. år, der gælder for alle boliger, som tilregnes et beløb på 7.000 kr. i opførelsesomkostninger pr. m2, er derfor 2,75 pct. af (7.000 - 6.500) + 358,75 kr.=13,75 + 358,75=372,50 kr. pr. m2. For hver 1.000 kr., som opførelsesomkostningerne er højere pr. m2, bliver huslejen altså 27,50 kr. højere pr. m2..

En bolig på den grønlandske gennemsnitsstørrelse, dvs. 65 m2, får altså en husleje, der er 1.787,50 kr. højere pr. år eller knap 150 kr. højere pr. måned, når opførelsesomkostningerne stiger 1.000 kr. pr. m2.

I figur 2.6.1 er vist sammenhængen mellem huslejen og opførelsesomkostningerne. Figuren afspejler, at den årlige husleje pr. m2 pr. år stiger med 27,50 kr., når opførelsesomkostningerne pr. m2 øges med 1.000 kr. og opførelsesomkostningerne er på eller over 7.000 kr.
Figur 2.6.1 Årlig husleje pr. m2 i forhold til opførselsomkostninger pr. m2

Kilde:Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 56 af 29. dec. 1994 om lejeberegninger i hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
Huslejen i udlejningsboligerne reguleres herudover efter antal børn og husstandsindkomst. Der ydes således et indkomstuafhængigt børnetilskud på 10 pct. af huslejen pr. barn under 18 år, idet dog maksimalt 60 pct. af huslejen kan dækkes af boligbørnetilskud.

Huslejetilskud i form af boligsikring ydes til husstande med en årlig husstandsindkomst på under 128.000 kr. Husstandsindkomsten til beregning af boligsikring reduceres med 4.000 kr. pr. barn. Boligsikringsordningen er beskrevet nærmere i boks 2.6.1., hvoraf det fremgår, at ordningen giver 100 pct. refusion af de boligudgifter, der ligger udover egenandelen, såfremt der kan ydes fuld boligsikring(2).
Boks 2.6.1 Boligsikringsordningen i hovedtræk
Der ydes boligsikring til husstande, der har under 128.000 kr. i årlig nettoreguleret husstandsindkomst (med fradrag af 4.000 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år). Husstande med indkomster under indkomstgrænsen skal selv betale en "egenandel" af indkomsten som husleje. Resten ydes som boligsikring. Egenandelen varierer mellem 5 pct. og 21 pct. afhængigt af indkomstens størrelse. Der kan ydes boligsikring til husstande i udlejningsboliger og i boligstøttehuse. Ordningen omfatter ikke varmeudgifter. Der kan maksimalt modtages 3.000 kr. om måneden i boligsikring.
Tabel 2.6.1 viser den månedlige husleje i en lejlighed på 60 og 100 m2 for en husstand uden børn og en husstand med to børn ved varierende opførelsespriser pr. kvm. Der er ikke taget hensyn til evt. indkomstafhængig boligsikring. De aktuelle opførelsesudgifter pr. m2 ligger i størrelsesordenen 13.500 kr. pr. m2.
Tabel 2.6.1Beregnet månedlig husleje for boliger på 60 og 100 kvm for en husstand uden børn og en husstand med 2 børn, ved alternative opførelsesomkostninger.
Opførelsesomkostninger pr. kvm. (kr.) 60 kvm. 0 børn 60 kvm. 2 børn 100 kvm. 2 børn (a)
op til 7.000 1.863 (b) 1.490 2.483
10.000 2.275 1.820 3.033
13.000 2.688 2.150 3.583
16.000 3.100 2.480 4.317
19.000 3.513 2.810 4.683
Anm.: Boligbørnetilskud er fratrukket, men ikke boligsikring.
(a) Man kan ikke få tildelt en bolig på 100 m2, hvis man ingen børn har. Derfor kun beregninger for 2 børns husstande i boliger på 100 m2.
(b) ((7.000 - 6.500) x 0,0275 + 358,75) x 60/12=1.863.
Kilde: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 56 af 29. dec. 1994 om lejeberegninger i hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
De i tabel 2.6.1 beregnede månedlige huslejer kan sammenlignes med de faktiske månedlige nettohuslejer i henhold til Levevilkårundersøgelsen 1994, jf. tabel 2.6.2.
Tabel 2.6.2Faktiske månedlige nettohuslejer for lejerhusstande efter boligens type og størrelse i henhold til Levevilkårsundersøgelsen 1994. Kr.
  En-/eller to- familiehuse Række- eller kædehuse Små etageejen- domme Boligblokke (Store etageejendomme)
Kr. Færre end eller 3 rum Flere end 3 rum Færre end eller 3 rum Flere end 3 rum Færre end eller 3 rum Flere end 3 rum Færre end eller 3 rum Flere end 3 rum
Gennemsnitlig nettohusleje pr. måned (a) 1.722 2.462 2.434 3.360 2.219 3.421 1.941 2.421
(a) Nettohuslejen er fratrukket boligbørneydelse og boligsikring.
Kilde: Grønlands Statistik. Rapport nr. 6, side 32.
Foruden den egentlige nettohusleje, der i gennemsnit er 2.350 kr. pr. måned, er udgifter til varme, el og vand også inddraget i Levevilkårsundersøgelsen 1994. Herved bliver de samlede boligudgifter for lejere i gennemsnit 3.830 kr. pr. måned. I gennemsnit bruger lejerhusstande 33 pct. af husstandsindkomsten til boligudgifter (nettohusleje, varme, el og vand).

Der er imidlertid store variationer omkring dette gennemsnit. Dette fremgår af tabel 2.6.3, hvor lejerhusstande er fordelt efter bopæl (by/bygd), familietype (enlige/par, med og uden børn) og svarpersonens stilling (fisker/fanger, ufaglært arbejder, faglært arbejder, funktionær).
Tabel 2.6.3 De samlede boligudgifters gennemsnitlige andel af den årlige husstandsindkomst for lejerhusstande efter bopæl, familietype og svarpersonens stilling. Pct.
Bopæl: By :30% Bygd: 54%     Alle: 33%
Familietype: Enlige
m.børn: 40%
Enlige
u. børn: 31%
Par
m. børn: 31%
Par
u. børn: 32%
Alle: 33%
Stilling: Fisker
/fanger : 44%
Ufaglært
arbejder: 36%
Faglært
arbejder: 19%
Funktionær: 18% Alle : 33%
Anm:Nettohuslejen, d.v.s de samlede boligudgifter ekskl. udgifter til varme, el og vand, udgør i gennemsnit 20 pct. af lejerhusstandenes husstandsindkomst.
Kilde: Grønlands Statistik. Rapport nr. 6, side 38-40.

  1. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 56 af 29. december 1994 om lejeberegninger i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
  2. I Danmark refunderes maksimalt 75 pct. af forskellen mellem boligudgiften og grænsebeløbet (den andel, man selv skal betale af boligudgiften, kaldet grænsebeløbet). Den maksimale boligstøtte i Danmark udgør årligt 28.116 kr. for husstande uden børn og 35.145 kr. årligt for husstande med fire eller flere børn.