Ejerboliger

Denne andel udgjorde i 1992 21,6 pct. Det tilsvarende tal for boligpostens andel i beregningen af det danske prisindeks i samme undersøgelse er 27,9 pct. Boligposten i forbrugerprisindekset vejer altså tungere i Danmark end i Grønland

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Inden Levevilkårsundersøgelsens sammenhænge mellem boligudgifter og husstandsindkomster for ejerhusstande præsenteres, vises de forskellige elementer heri med udgangspunkt i eksempler for tre konkrete boligstøttehuse. Tabel 2.6.4 Boligudgifter - brutto og netto - i tre konkrete boligstøttehuse Kr. Polarbo 64 Piteraq 91 Godmand 102 Opførelsespris 14.970 kr./m2 12.300 kr./m2 13.794 kr./m2 Familiestørrelse 2 voksne/1 barn 2 voksne/2 børn 2 voksne/3 børn Terminsydelse, brutto 7 pct. 67.060 77.493 98.490 Generelt tilskud - 30 pct. -20.118 -23.248 -29.547 Boligbørnetilskud - 7,5 pct. pr. barn -5.030 -11.624 -22.160 Nettoydelse pr. år 41.913 42.621 46.783 Månedlig ydelse 3.493 3.552 3.899 Rentefordel 40 pct. år 1, månedligt -1.197 -1.217 -1.336 Nettoydelse, månedligt 2.296 2.335 2.563 Kilde: Økonomidirektoratet oktober 1997. Redegørelse om boligstøtteområdet. Det skal i tilknytning til tabel 2.6.4 fremhæves, at bruttoboligudgifterne alene inkluderer terminsydelsen på BSU-lånet, der er et 6 pct. 33 årigt annuitetslån, hvorfor ydelsen pr. år udgør ca. 7 pct. af hovedstolen. Som anført i afsnit 2.3.2 ydes der til BSU-lån et tilskud på 30 pct. af terminsydelsen. Foruden dette finansieringstilskud kan der opnås boligbørnetilskud. Dette er pr. barn fastsat til 7.5 pct. af bruttoterminsydelsen (altså før fradrag af 30 pct. subsidiet)(1). Det tredje boligsubsidie i tabellen er skatteværdien af rentefradraget, der i tabel 2.6.4 er baseret på første-års renteudgiften. For annuitetslån udgør renteudgiften en stadig faldende andel af terminsydelsen, hvorfor det i tabel 2.6.4 anførte beløb overvurderer rentefordelen. I henhold til Levevilkårsundersøgelsen 1994 udgør nettoydelsen, som defineret i sidste talrække i tabel 2.6.4, dvs. efter hensyntagen til rentefordelen, i gennemsnit 18 pct. af husstandsindkomsten for ejerhusstande. Ejerhusstande er husstande, som ejer egen bolig, dvs. BSU-huse, selvbyggerhuse og private ikke-subsidierede boliger. Det centrale bruttoboligudgiftsbegreb for ejere i Levevilkårsundersøgelsen 1994 omfatter imidlertid foruden terminsydelsen også udgifter til varme, el og vand. Nettoboligudgiftsbegrebet i Levevilkårsundersøgelsen 1994 er herefter defineret ved: Terminsydelsen + udgifter til varme, el og vand - 30 pct. terminssubsidiet - boligbørnetilskud - fradragsværdien af renteudgifter I tabel 2.6.5 og 2.6.6 vises den gennemsnitlige månedlige nettoydelse for ejerhusstande efter boligtyper og - størrelse, samt i tabel 2.6.6 boligudgifternes gennemsnitlige andel af husstandsindkomsten fordelt på familietype og stillingskategori. Tabel 2.6.5 og 2.6.6 svarer til hhv. tabel 2.6.2 og 2.6.3 for lejerhusstande. Tabel 2.6.5 Faktiske månedlige nettoydelser for ejerhusstande efter boligens type og størrelse i henhold til Levevilkårsundersøgelsen 1994.   En- eller tofamiliehuse Række- eller kædehuse Små etageejendomme Boligblokke (St. etageejend.) Kr. Færre end eller 3 rum Flere end 3 rum Færre end eller 3 rum Flere end 3 rum Færre end eller 3 rum Flere ned 3 rum Færre end eller 3 rum Flere end 3 rum Gennemsnitlig nettoydelse pr. måned 1.431 2.307 1.917 3.773 2.123 3.333 2.360 2.685 Kilde: Grønlands Statistik. Rapport nr. 6, side 32. Tabel 2.6.6 De samlede boligudgifters gennemsnitlige andel af den årlige husstandsindkomst for ejerhusstande efter bopæl, familietype og svarpersonens stilling. Pct. Bopæl: By 24 Bygd 52     Alle 32 Familietype: Enlige m. børn 43 Enlige u. børn 26 Par m. børn 27 Par u. børn 24 Alle 32 Stilling: Fisker/fanger 36 Ufaglært arbejder 30 Faglært arbejder 18 Funktionær 19 Alle 32 Anm: Nettoydelsen, d.v.s de samlede boligudgifter ekskl. udgifter til varme, el og vand. udgør i gennemsnit 18 pct. af ejerhusstandes husstandsindkomst. Kilde: Grønlands Statistik. Rapport nr. 6, side 38-40. Grønlands Statistik foretog i 1994 en prissammenligning mellem Grønland og Danmark(2). Ved beregningen af prisindeks for privatforbruget i Grønland indgår i undersøgelsen boligudgifterne inkl. udgifter til brændsel. Denne andel udgjorde i 1992 21,6 pct. Det tilsvarende tal for boligpostens andel i beregningen af det danske prisindeks i samme undersøgelse er 27,9 pct. Boligposten i forbrugerprisindekset vejer altså tungere i Danmark end i Grønland. Der gives kun boligbørnetilskud for børn under 18 år, ligesom der maksimalt kan medregnes 6 børn ved udregningen af boligbørnetilskuddet. Grønlands Statistik. Undersøgelser fra Grønlands Statistik. Nationalregnskab 1994:2.