Boligsituationen i Nuuk

Nybyggeriet i Nuuk bremses dog af, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med byggegrunde til enfamiliehuse, personaleboliger og andelsboliger

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Det fremgik af afsnit 2.8, at boligsituationen er særlig kritisk i Nuuk. Dette afsnit vil derfor være målrettet situationen i Nuuk.

Grønlands Hjemmestyre og Nuuk Kommune nedsatte i foråret 1998 en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle se nærmere på problemerne vedrørende manglende boliger i Nuuk og komme med bud på, hvordan disse kan løses. Arbejdsgruppen færdiggjorde sit arbejde i september 1998.

I sine overvejelser tog arbejdsgruppen udgangspunkt i en boligdækningsgrad på 100 og endvidere i, at alle samlevende par og alle enlige på 20 år og derover skulle kunne anvises en bolig, dvs. der blev taget udgangspunkt i PB20.

Arbejdsgruppen tog derfor udgangspunkt i, at der var en boligmangel på 1.211 primo 1998 i Nuuk by, jf. tabel 2.8.2. Ud fra demografiske fremskrivninger med udgangspunkt i Grønlands Statistiks befolkningsfremskrivninger blev det skønnet, at boligbehovet ville øges med omkring 80 om året frem til år 2010 og herefter med omkring 150 årligt frem til 2015. Baseret på disse skøn skal der bygges omkring 1.700 nye boliger frem til år 2015 for at tilfredsstille denne øgede boligefterspørgsel. Hertil kommer som nævnt den aktuelle boligmangel på ca. 1.200 boliger.

Såfremt der sigtes mod, at boligefterspørgslen skal imødekommes i år 2015, skal der følgelig bygges knap 180 boliger om året i Nuuk. Dette skal sammenholdes med, at der i det seneste tiår fra 1989-98 kun blev bygget ca. 70 boliger pr. år. Boligbyggeriet skal således i forhold hertil mere end fordobles. Dette betyder, at boligbyggeriet i Nuuk skal op på samme niveau, som det lå på i tiåret 1979-88, hvor der netop blev bygget ca. 180 boliger pr. år.

Skal dette nås, er der imidlertid en række afgørende forudsætninger, der skal opfyldes. Afgrænset til bygge- /boligsektoren er de tre væsentligste:
  • Byggemodne arealer skal være tilstede eller skal kunne frembringes,
  • Bygge- og anlægsbranchen skal kunne disponere over den fornødne kapacitet både i relation til arbejdskraft og maskiner o.lign.,
  • Byggeriet skal kunne finansieres.


Byggemodning
Der er allerede udlagt arealer til byggeri af 389 boliger. Der er desuden planer om at inddrage nye arealer til boligbyggeri indenfor den eksisterende byzone. Det skønnes, at der på de nye arealer kan bygges 315 boliger. Heraf er de 68 allerede vedtaget, mens arealer til 247 boliger undersøges.

Alt i alt er den øjeblikkelige restrummelighed på 457 boliger (389 + 68), og den potentielle restrummelighed på 704 boliger (389 + 315). Såfremt der bygges 150 boliger årligt - og den potentielle restrummelighed udnyttes - svarer det til ca. 5 års boligbyggeri.

Rekreative hensyn, arealafsættelser til undervisnings- og forskningsbrug samt udlæg af områder til erhvervsmæssige formål, herunder kontorbyggeri, er blandt årsagerne til, at der maksimalt kun kan placeres godt 700 boliger inden for den nuværende bygrænse.

Det planlægges, at inddrage Qinngorput-området (Malenelandet) til byformål, hvor det skønnes, at der kan placeres ca. 1.200 boliger i form af rækkehuse og etageboliger. Hvis der bygges enkelthuse, vil antallet selvklart blive mindre. Det må imidlertid imødeses, at før der er ført vejforbindelse til området, og der er gennemført detailbyggemodning, er vi fremme i 2001. Det indebærer en risiko for, at egentligt boligbyggeri formentlig først kan påbegyndes i år 2002 i Maleneland-området. Det skal i den sammenhæng anføres, at byggemodning fra 1. januar 1998 er overført fra hjemmestyret til kommunerne.

På basis af ovenstående må det konkluderes, at det set under et ikke er mangel på byggegrunde, der behøver at bremse, at boligmangelen i Nuuk løses ved nybyggeri. Nybyggeriet i Nuuk bremses dog af, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med byggegrunde til enfamiliehuse, personaleboliger og andelsboliger. Bortset fra dette specifikke Nuuk-problem er de to hindringer derfor kapaciteten i bygge- og anlægsbranchen og finansieringsmulighederne. Disse to emner behandles i afsnit 2.10.1og2.10.2.