Kapacitet i bygge- og anlægsbranchen

Antallet af nyuddannede med erhvervskompetence inden for bygge- og anlægssektoren ligger på et lavt niveau. I de seneste fire år er der kun uddannet godt 80 svarende til ca. 20 om året. Når tallet er så lavt hænger det bl.a. sammen med, at der er dobbelt så mange, der afbryder uddannelsen inden for bygge- og anlægssektoren, end som gennemfører den

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Der er allerede ved det gældende aktivitetsniveau stort set fuld beskæftigelse af faglært arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen i Grønland. Ud af de 3.184 personer, der var berørt af ledighed i første halvår 1998, kom kun 91 personer fra bygge- og anlægsbranchen. Foreliggende oplysninger tyder på, at denne situation ikke er ændret. Dette kommer bl.a. til udtryk ved licitationer af bygge- og anlægsarbejder. Der er eksempler i 1998 på, at der slet ikke er afgivet tilbud på afholdte licitationer, ligesom afgivne tilbud i en række tilfælde har ligget på et meget højt prisniveau.

Skal behovet for nyt boligbyggeri samt renovering og vedligeholdelse af den eksisterende boligmasse imødekommes, må der tilføres mere uddannet arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren i de kommende år. Dette krav øges i øvrigt af, at renovering og vedligeholdelse normalt lægger beslag på mere faglært arbejdskraft pr. mio. kr. end nybyggeri. Og i de kommende år må indsatsen på renoverings- og vedligeholdelsesområdet opgraderes, såfremt efterslæbet på disse områder skal indhentes.

Øget tilgang af faglært arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren kan ske via uddannelse, fastholdelse og tilbagevending af arbejdskraft samt import af arbejdskraft fra udlandet. Antallet af nyuddannede med erhvervskompetence inden for bygge- og anlægssektoren ligger på et lavt niveau. I de seneste fire år er der kun uddannet godt 80 svarende til ca. 20 om året. Når tallet er så lavt hænger det bl.a. sammen med, at der er dobbelt så mange, der afbryder uddannelsen inden for bygge- og anlægssektoren, end som gennemfører den.

De faglige uddannelser er i Grønland fire-årige kombinerede skole- og praktikuddannelser. Branceskolen for bygge- og anlægsvirksomhed i Sisimiut har oplyst, at 80 - 85 pct. af de afbrudte uddannelsesforløb finder sted i praktikperioden. Det er af mange grunde utilfredsstillende, at så mange afbryder et fagligt uddannelsesforløb.

En ujævn entrepriserytme bl.a forårsaget af at de årlige anlægsbudgetter hos hjemmestyret og kommunerne, først bliver endeligt vedtaget kort før bevillingsåret starter, gør under grønlandske forhold med ofte lange leveringstider, at mestrene ikke kan tilrettelægge arbejdet så rationelt og langsigtet, som det var ønskeligt, ikke mindst som følge af den offentlige sektors meget dominerende rolle som bygherre.

Landstinget har på efterårssamlingen 1998 besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra såvel hjemmestyret, kommunerne som interesseorganisationer, der skal undersøge mulighederne for en bedre planlægning af anlægsopgaverne. Det forventes, at dette arbejde vil føre til forslag om ændringer af bevillingssystemerne, således at håndværker- og entreprenørvirksomhederne kan operere med en længere planlægningshorisont. Dette vil kunne forbedre arbejdstilrettelæggelsen og føre til lavere priser. En bedre arbejdstilrettelæggelse vil også have positive effekter på afviklingen af praktikpladsforløb. I tilknytning hertil kunne det også overvejes at omlægge praktikpladstilskuddet, der i dag kun ydes i det første år af uddannelsen. Udstrækkes praktikpladstilskuddet til hele læreperioden, vil mestrene få et større incitament til at sikre færdiggørelsen af de igangsatte praktikpladsforløb.

Udbuddet af faglærte indenfor bygge- og anlægsbranchen kan foruden ved en bedre lærlingegennemførelsesprocent øges ved at etablere voksenlærlingeuddannelser inden for bygge- og anlægsbranchen. Denne anden mulighed for at øge udbuddet af faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen er bl.a. gennemført med relativ stor succes i Danmark. Omend praktikperioden kan være kortere for voksenlærlinge, vil der gå mindst to/tre år før antallet af uddannede kan øges ved et sådant initiativ.

Fastholdelse og tilbagevending af arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren er en tredje måde til forbedring af kapaciteten i sektoren. I denne sammenhæng kan en bedre og mere langsigtet planlægning også være væsentlig, da byggearbejderne i så fald lettere kan undgå sammenpresning af arbejdet i korte perioder med et stort antal overarbejdstimer til følge.

Import af arbejdskraft er en fjerde mulighed for at øge kapaciteten i bygge- og anlægsbranchen. På kort sigt er det givetvis den letteste måde at øge kapaciteten på. Men denne fremgangsmåde har - især da det ikke er tilstrækkeligt at øge kapaciteten i en kort periode - også betydelige såvel kort- som langsigtede omkostninger:
  • øget pres på boligmarkedet på kort sigt,
  • øget risiko for lønstigning via afsmitning,
  • grønlandsk arbejdskraft vil i højere grad være ubeskæftiget,
  • der opbygges ikke en tilstrækkelig stor faglært arbejdsstyrke inden for bygge- og anlægsvirksomhed i Grønland.
Tilvejebringelsen af en tilstrækkelig faglært arbejdsstyrke inden for bygge- og anlægsvirksomhed på kort sigt udgør en af de væsentligste forhindringer for at indhente efterslæbet på boligområdet, såfremt det prioriteres at løse denne opgave. Ovenstående eksempler, der på ingen måde er udtømmende, er kun anført som mulige eksempler på, hvilke instumenter der i givet fald kan komme i anvendelse.

Det rådgivende udvalg skal i fortsættelse heraf anbefale, at der udarbejdes en langsigtet plan for, hvordan problemerne inden for boligområdet løses. Heri bør indgå delplaner for:
  • hvordan finansieringsproblemet løses,
  • hvordan kapaciteten øges inden for bygge- og anlægssektoren,
  • hvordan det sikres, at der er tilstrækkelig med byggemodnede arealer,
  • hvordan den tidsmæssige rækkefølge skal være. I fx Nuuk må der givetvis i en indledende periode især satses på nybyggeri, idet det ellers er vanskeligt at forestille sig genhusningsproblemet løst i den periode, hvor en større renoveringsindsats gennemføres,
  • hvor lang gennemførelsesperioden skal være. Her er af illustrative formål gennemgående anvendt en tiårig gennemførelsesperiode.