Udviklingen i fiskeriet

Langt den overvejende del af fiskeriet efter rødfisk sker i form af fiskeri fra fremmede fartøjer ud for Østgrønland. Inklusive fangsterne i det internationale farvand fangedes ialt 120.000 tons i 1997. Den del af det samlede fiskeri, som fandt sted i de grønlandske farvande udgjorde i 1997 ca. 21.000 tons - en stigning fra 8.800 tons i 1995. De grønlandske fartøjers andel af disse fangster lå i 1995-1997 på ca. 1.200 tons årligt

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Den samlede fangst af skaldyr og fisk i de grønlandske farvande (ekskl. lodde) har gennem de seneste fire år (1994- 97) ligget stabilt omkring 145.000 tons - inkl. grønlandske fartøjers fangster ved Flemish Cap og Norge, jf. tabel 3.1.

Samme stabilitet findes i det samlede grønlandske fiskeri (ekskl. lodde) fra 1996 til 1997. Mens rejefiskeriet gik tilbage i 1997 med godt 10 pct., steg de grønlandske fangster af hellefisk (med 20 pct.) samt af en række mindre betydningsfulde arter (herunder lodde).
Tabel 3.1 Fangster ved Grønland 1991-97(a)
i 1.000 ton 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997
Samlet fiskeri 147,3 135,0 548,3 228,4 149,7 380,2 339,3
- ekskl. lodde/industrifisk 147,1 125,8 135,6 146,2 145,5 145,0 144,7
Artsfordeling i alt
rejer 77,7 75,3 80,0 84,2 86,2 77,0 69,2
kammuslinger 2,0 1,9 1,6 2,0 5,3 1,4 1,9
torsk 42,5 20,3 8,0 9,3 10,0 7,7 8,0
hellefisk 11,7 18,0 18,4 22,2 26,4 29,0 32,1
rødfisk 9,8 4,6 23,2 22,9 10,1 22,8 22,3
lodde 0,2 9,3 412,7 82,2 4,2 235,2 194,6
øvrige 3,4 5,6 4,5 5,6 7,5 7,1 11,1
- heraf grønlandske fartøjer: 115,2 101,2 113,6 112,6 127,9 115,9 121,3
rejer 73,1 71,3 77,2 79,8 82,7 72,0 63,9
kammuslinger 2,0 1,9 1,6 2,0 5,3 1,4 1,9
torsk 26,9 10,3 7,5 9,1 9,2 7,5 7,7
hellefisk 10,3 12,2 12,2 14,0 18,6 20,4 24,3
rødfisk 0,3 1,0 0,3 1,2 1,3 1,1 1,2
lodde 0,0 0,1 11,2 2,1 4,2 7,2 12,2
øvrige 2,5 4,3 3,6 4,4 6,7 6,3 10,2
- heraf fremmede fartøjer: 32,1 33,9 434,7 115,8 21,8 264,3 218,0
rejer 4,6 4,0 2,7 4,3 3,6 5,0 5,3
kammuslinger . . . . . . .
torsk 15,6 10,0 0,5 0,2 0,8 0,2 0,3
hellefisk 1,5 5,7 6,2 8,2 7,8 8,6 7,9
rødfisk 9,4 3,7 22,9 21,8 8,8 21,7 21,1
lodde 0,2 9,1 401,5 80,1 0,0 228,0 182,5
øvrige 0,9 1,3 0,9 1,2 0,8 0,7 0,9
(a) Inkl. grønlandske fartøjers fangster ved Flemish Cap og Norge.
Kilde: Grønlands Statistik, Statistisk Årbog
Figur 3.1 Grønlandske fartøjers fangster af udvalgte arter i grønlandske farvande
 
Figur 3.2 Fremmede fartøjers fangster af udvalgte arter i grønlandske farvande

Fiskeriet af lodde, som sker på en fællesbestand i farvandene ved Østgrønland, Jan Mayen og Island, udviser gennem årene store geografiske udsving afhængigt af loddens vandringer. I 1993, 1996 og i 1997 befandt lodden sig i et betydeligt omfang i de østgrønlandske farvande, og fiskeriet af lodde blev derfor i disse år meget omfattende, jf. tabel 3.1. Kun en forholdsvis lille del af lodden sælges til konsum. Det meste af lodden benyttes som industrifisk og sælges til en relativt lav kilopris, hvorfor den store fangstmængde langt fra afspejler loddens økonomiske betydning.

Rejefiskeriet
Fangsten af rejer ved Grønland var gennem en snes år frem til 1995 stigende.

Siden 1995 har der imidlertid været tale om en reduktion i fangstmængden på ca. 10 pct. i hvert af årene 1996 og 1997 - eller i alt 17.000 tons rejer. For de grønlandske fartøjers vedkommende var der tale om et fald i fangsterne fra 82.700 tons i 1995 til 63.900 tons i 1997 (i alt ca. 23 pct.), jf. tabel 3.1.

Den væsentligste forklaring på det lavere fangstniveau er den reduktion i fangstkvoterne, som fandt sted i 1995 og 1996 af hensyn til ressourcens bevarelse. Medvirkende har også været faldet i de grønlandske fartøjers fiskeri ved Flemish Cap, jf. nedenfor.

Efter relativt positive meldinger fra biologerne i slutningen af 1996 besluttede landsstyret at videreføre kvoteniveauet stort set uændret fra 1996 til 1997. Når det samlede rejefiskeri alligevel faldt fra 1996 til 1997 skyldes dette bl.a., at kutterflåden manglede 2.500 tons i at opfiske sin samlede kvote.

I 1998 synes situationen for det indenskærs fiskeri at være en anden. Gennem første halvår 1998 lå de indhandlede mængder af rejer 17-18 pct. over niveauet i 1997, jf. figur 3.3, og da flere fartøjer i efteråret 1998 nærmede sig en opbrugt kvote, besluttede landsstyret at overføre den ikke-opfiskede kvotedel fra 1997-kvoten, dvs. knap 2.800 tons, til 1998. Senest har landsstyret i november for anden gang forhøjet kvoten for det indenskærs rejefiskeri - denne gang med 3.700 tons. Det kystnære rejefiskeri har herefter en samlet kvote på 31.200 tons for 1998.

Rejefiskeriet ved Østgrønland, som især finder sted i vintermånederne, er mængdemæssigt af mindre betydning end fiskeriet ved Vestgrønland. Traditionelt har denne del af rejefiskeriet indbragt relativt høje priser, da rejerne her har en større gennemsnitlig vægt, men gennem de seneste år har gennemsnitsvægten været faldende. Som følge af et betydeligt fiskeri i slutningen af 1996 steg de grønlandske fangster ved Østgrønland til godt 4.500 tons - det største fiskeri inden for de seneste fem år. I 1997 fiskedes 3.900 tons rejer af grønlandske skibe ved Østgrønland.
Figur 3.3 Indhandlede rejer i de første 8 måneder af 1997 og 1998

Anm.: Linien angiver den akkumulerede fangst i 1998 fratrukket den akkumulerede fangst i 1997.
Kilde : Grønlands Statstik.
I 1993 indledtes et rejefiskeri ved Flemish Cap ud for New Foundland. 11 grønlandske fartøjer fangede dette år ca. 3.800 tons rejer. Siden er fiskeriet ved Flemish Cap faldet kraftigt for de grønlandske fartøjers vedkommende til ca. 1.100 tons i 1996 (fordelt på 6 fartøjer) og blot 105 tons i 1997 (1 fartøj). Frem til september 1998, hvor sæsonen er ved at slutte for de grønlandske fartøjer, fangede disse ca. 850 tons ved Flemish Cap.

Fiskeriet foregår i et internationalt havområde med en regulering, der alene består i tildelingen af et antal fiskedage. Grønland er for 1997 og 1998 tildelt 515 årlige fiskedage i NAFO’s reguleringsområde. Herudover kommer deltagerne i dette fiskeri fra en række lande, hvor især islandske fiskefartøjer på et tidspunkt ekspanderede fiskeriet kraftigt. Omfanget af det samlede fiskeri ved Flemish Cap var i 1997 på ca. 26.600 tons rejer, og for 1998 forventes et nogenlunde tilsvarende fiskeri.

Den stigning i fiskeriet, som fandt sted i 1996 ved Flemish Cap, havde en betydelig negativ indflydelse på priserne på kogte og pillede rejer gennem 1996, jf. figur 3.4. På årsbasis var der tale om prisfald på de indhandlede rejer på omkring 7 pct. i hvert af årene 1996 og 1997. (Indekset afspejler prisudviklingen på Royal Greenlands afsætningsmarkeder verden over).

Siden årsskiftet 1997/98 er priserne steget, og priserne gennem perioden januar-november 1998 lå som helhed ca. 9 pct. over 1997-niveauet.

Den gunstige prisudvikling i 1998 skyldes dels et faldende udbud af koldtvandsrejer i forbindelse med reducerede fangster på Flemish Cap og ved Svalbard, dels miljømæssige problemer ved dyrkningen af varmvandsrejer i Asien. Samtidig har der været tale om et stigende kinesisk marked for mindre rejer.

Der er imidlertid betydelige risici for et fremtidigt prisfald. Dels kan følgerne af den økonomiske krise i Asien medføre en svækkelse af efterspørgslen efter rejer, dels har den canadiske regering besluttet at udvide de canadiske fiskeres rejekvoter med 28.000 tons i de canadiske farvande.

Samtidig foregår der en kapacitetsudbygning på New Foundland, hvor seks nye fabrikker med en samlet årlig kapacitet på 3.000 til 4.000 tons færdigvarer er under opførelse. Herudover arbejdes der fra canadisk side på at få øget adgang til det europæiske marked. Uanset resultatet af disse anstrengelser, vil et øget udbud på verdensplan af nævnte størrelsesorden have indflydelse på prisudviklingen.
Figur 3.4 Udviklingen i priserne på landede rejer

Kilde: Grønlands Statistik, Indhandlingsprisindeks for rejer.


Hellefiskfiskeriet
Siden 1980’erne har det grønlandske fiskeri efter hellefisk taget et betydeligt opsving, og hellefiskeriet udgør nu det vigtigste kommercielle fiskeri efter rejefiskeriet. De grønlandske fartøjer fiskede i 1997 24.300 tons hellefisk - en stigning fra 20.400 tons i 1996 og fra under 8.000 tons i slutningen af 1980’erne. Trods de stigende fangster af hellefisk er priserne steget med ca. 30 pct. siden begyndelsen af 1993, jf. figur 3.5.
Figur 3.5 Indhandlingspriser for hellefisk

Anm.: Indekset er beregnet på basis af de priser, Royal Greenlands eksport opnår ab Danmark på en række specificerede hellefiskprodukter.
Kilde: Grønlands Statistik, Indhandlingsprisindeks for hellefisk.
Det meste af det grønlandske fiskeri efter hellefisk foregår indenskærs i Diskobugten (8.600 tons i 1997), ved Uummannaq (6.300 tons) og ved Upernavik (4.900 tons). I midten af 1980’erne fiskedes kun ca. 7.000 tons i dette samlede område. Linefiskeriet er den dominerende fiskeriform i det indenskærs fiskeri og udgjorde i 1997 76 pct. af fangsterne.

Herudover fiskes hellefisk udenskærs i området omkring midterlinien mellem Canada og Grønland. Dette fiskeri steg fra ca. 2.000 tons årligt i 1980’erne til 18.000 tons i 1992. Det har siden ligget på omkring 10.000 tons pr. år, hvoraf knap halvdelen (4.800 tons) i 1997 fandt sted i den grønlandske zone (og halvdelen heraf igen fra grønlandske skibe).

Hellefiskfiskeriet har i 1998 udviklet sig nogenlunde som i 1997, og det forventes, at det samlede hellefiskfiskeri i 1998 vil ligge på niveau med sidste års fangster.

Biologerne i NAFO(1)har konstateret en stigende andel af yngre hellefisk i de indenskærs fangster ved Vestgrønland. Biologerne anbefaler derfor, at en optrapning af fangsterne forebygges ved at fastholde et indenskærs fangstniveau i 1999, som ikke overstiger gennemsnittet af fangsterne i 1995-97, dvs. 18.200 tons.

Med hensyn til det udenskærs fiskeri ved Vestgrønland anbefales en maksimal fangst på 11.000 tons i 1999, hvilket er uændret fra rådgivningen for 1998. Det er vurderingen, at bestanden har stabiliseret sig om end på et lavere niveau end i begyndelsen af 1990’erne.

Bestanden af hellefisk ved Østgrønland er en fællesbestand med Island og Færøerne. I 1997 var det samlede fiskeri på denne bestand på 30.000 tons, hvoraf 8.400 tons blev fisket i grønlandsk område. Grønlandske fartøjer fiskede de 1.000 tons.

Det er den biologiske vurdering, at fiskeridødeligheden blandt hellefisk ved Østgrønland er rekordhøj, at bestanden er uden for sikre biologiske grænser, og at de nye årgange, der kommer ind i fiskeriet, er svage. Biologerne i ICES(2)anbefaler på denne baggrund en betydelig reduktion i det samlede fiskeritryk og en begrænsning af den totale fangst i det samlede område til under 11.000 tons i 1999.

Andre fiskearter og skaldyr
De sidste mange års fald i torskefiskeriet er fortsat i 1990’erne. I såvel 1996 som 1997 blev der fisket ca. 7.500 tons torsk af grønlandske fartøjer (samt omkring 2.000 tons fjordtorsk). To grønlandske torsketrawlere fiskede i 1997 i Barentshavet efter en aftale mellem Grønland, Rusland og Norge. I 1998 udgør den grønlandske torskekvote ved Nordnorge og Rusland knap 5.400 tons.

EU har en kvote på 31.000 tons torsk i grønlandske farvande og kan under visse betingelser overføre 20 pct. af den ikke-udnyttede del af kvoten til senere år. Der er dog fortsat næsten intet torskefiskeri fra fremmede fartøjer i grønlandske farvande.

Gennem det seneste år er verdensmarkedspriserne på torsk steget ganske betragteligt. På det europæiske marked med 50 pct. fra første halvår 1997 til samme halvår 1998.

Langt den overvejende del af fiskeriet efter rødfisk sker i form af fiskeri fra fremmede fartøjer ud for Østgrønland. Inklusive fangsterne i det internationale farvand fangedes ialt 120.000 tons i 1997. Den del af det samlede fiskeri, som fandt sted i de grønlandske farvande udgjorde i 1997 ca. 21.000 tons - en stigning fra 8.800 tons i 1995. De grønlandske fartøjers andel af disse fangster lå i 1995-1997 på ca. 1.200 tons årligt.

Fiskeriet efter kammuslinger foretages udelukkende af grønlandske fartøjer og har været stærkt svingende gennem de senere år. Efter en vækst fra godt 2.000 tons i 1994 til knap 5.300 tons i 1995 faldt fiskeriet til under 1.400 tons i 1996 for så at stige til knap 1.900 tons i 1997. Verdensmarkedspriserne faldt i begyndelsen af 1996 - stærkt påvirket af et stigende udbud af kammuslinger fra Sydamerika, men prisudviklingen er vendt i 1997/98. Lægges udenrigshandelsstatistikken til grund er gennemsnitskiloprisen steget med over 40 pct. fra første halvår 1997 til første halvår 1998. Prisstigningen betyder, at eksportindtjeningen i erhvervet - trods en reduktion i de udførte mængder - steg med 8-9 pct. fra første halvår 1997 til første halvår 1998.

Fangsten af krabber startede i begyndelsen af 1990’erne med et mindre fiskeri i Diskobugten og ved Sisimiut. I 1997 udgjorde fangsterne i disse to områder hhv. godt 2.000 tons og godt 1.000 tons. Det forventes, at fangsterne i 1998 i Diskobugten vil ligge lavere end i 1997, mens der forventes en forøgelse af fangsterne ved Sisimiut.
  1. Rådgivningen for fiskeriet i Nordatlanten, inklusive de grønlandske farvande, kommer fra bl.a det videnskabelige råd under NAFO (Nordwest Atlantic Fisheries Organization). Rådet består af forskere fra medlemslandene herunder Grønlands Naturinstitut. Anbefalingen udmøntes i en såkaldt TAC (Total Allowable Catch). Rådet rådgiver for bestande ud for Vestgrønland.
  2. ICES: International Council for the Exploration of the Sea. Internationalt havundersøgelsesråd med ansvar for bestandsvurderinger og fangstrådgivning bl.a. ud for Østgrønland.