Fiskeriet efter bl.a. rejer ved Vestgrønland og ved Østgrønland foregår på bestande, der rækker ud over de grønlandske farvande. Den internationale biologiske rådgivning vedrører således også canadiske og islandske fiskerizoner.
De samlede fangster af rejer ved Vestgrønland (som inkluderer en mindre canadisk del) udgjorde i 1997 64.500 tons. Fiskeriet i den canadiske zone har siden 1992 været faldende og forventes i 1998 at blive på under 1.000 tons.
Ved Østgrønland har der i den grønlandske og islandske zone gennem de senere år været tale om et stigende fiskeri til godt 11.500 tons i 1997. Det er forventningen, at fiskeriet i den samlede zone ligger på et lavere niveau i 1998.
På baggrund af den biologiske rådgivning fastsætter Grønlands Hjemmestyre hvert år kvoter for fangsten af rejer og en række centrale fiskearter. Kvoterne for 1998, som de blev fastlagt i januar 1998, er vist i tabel 3.2. | Tabel 3.2 Fangstkvoter i 1998 | | 1.000 tons | Kvote ved | Samlet kvote fordelt til | | Vestgrønland | Østgrønland | Vest- og Østgrøn land | I alt | Grønland | Andre lande | Havfiskeri:
Rejer
Torsk
Hellefisk
Helleflynder
Rødfisk
Havkat
Skolæst
Lodde
Blåhvilling
Polartorsk |
36,0
-
5,5
1,2
19,2
6,0
3,4
25,0
-
- |
9,6
-
8,1
0,8
102,3
1,0
6,5
1.265,0
40,0
- |
-
83,3
-
-
-
-
-
-
-
4,0 |
45,6
83,3
13,6
2,0
121,5
7,0
10.0
1.290,0
40,0
4,0 |
39,9
51,1
4,4
1,0
58,0
4,8
3,3
45,0
10,0
2,0 |
5,7
32,2
9,2
1,0
63,5
2,2
6,7
1.245,0
30,0
2,0 | Kystfiskeri:
Rejer*
Krabber
Kammuslinger |
24,7
8,0
1,8 |
-
-
- |
-
-
- |
24,7
8,0
1,8 |
24,7
8,0
1,8 |
-
-
- | * Rejekvoten i det indenskærs fiskeri blev i løbet af 1998 forøget med i alt 6.500 tons.
Anm.: Med hensyn til områdeinddelinger m.m. henvises til bekendtgørelsen.
Kilde: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 30. januar 1998 om kvoter for fiskeri i 1998. | Den biologiske bedømmelse ultimo 1996 pegede på flere positive forhold i rejebestanden, og det var da vurderingen, at bestanden ville være stabil med et fiskeri omkring det hidtidige niveau. Den internationale biologiske rådgivningsorganisation NAFO’s rådgivning for 1997 svarende til rådgivningen i 1995 og 1996, dvs. et rejefiskeri på maksimalt 60.000 tons ved Vestgrønland (inkl. den canadiske del). Det aktuelle fangstniveau i 1996 var på 69.000 tons i det fælles område.
Det var dog samtidig den biologiske vurdering, at også et rejefiskeri i størrelsesorden 67.000 tons ved Vestgrønland kunne være bæredygtigt, om end chancerne for en genopbygning af bestanden herved formindskedes. På denne baggrund besluttede landsstyret at fastlægge stor set uændrede kvoter for 1997.
I NAFO-biologernes bedømmelse fra ultimo 1997 tegnedes et knap så positivt billede af rejebiomassen, som nu vurderedes at have været faldende det forudgående år og med et lavere indhold af store rejer. Den biologiske anbefaling for rejefiskeriet ved Vestgrønland i 1998 lød derfor på et fangstniveau på 55.000 tons, dvs. en reduktion i de fangede mængder svarende til 20 pct. På denne baggrund fastlagde landsstyret fangstkvoter for 1998, som betød en samlet reduktion i de maksimalt tilladte fangster på 6 pct. (til i alt knap 61.000 tons rejer) ved Vestgrønland (indenskærs og udenskærs). Efterfølgende har landsstyret over to omgange forhøjet kvoten for det indenskærs rejefiskeri med i alt 6.500 tons, jf. ovenfor.
Den internationale biologiske rådgivning for 1999 vedrørende rejer ved Vestgrønland er mere positiv end set længe. Det er biologernes vurdering, at bestanden synes at have været stabil eller muligvis svagt stigende gennem de senere år, og at en talrig årgang forventes at ville bidrage til fiskeriet over de næste to år. Det er på den baggrund NAFO’s råd, at fiskeriet i 1999 kan holdes på samme niveau som gennemsnittet for fangsterne i 1997 og (forventeligt) i 1998, dvs. 65.000 tons. Der er i forhold til rådgivningen for 1998 - på 55.000 tons - tale om en betragtelig stigning.
På baggrund af den biologiske rådgivning har landsstyret fastsat fangstkvoter for 1999. For rejernes vedkommende fastsattes en samlet fangstkvote ved Vestgrønland på 71.000 tons. Dette er en stigning i den tilladte fangstmængde på 17 pct. i forhold til 1998-kvoten, som den blev fastsat i december 1997 (på 60.700 tons), og en stigning på 5½ pct. i forhold til den efterfølgende, opjusterede 1998-kvote (på 60.700 tons plus 6.500 tons).
For rejefiskeriet ved Østgrønland (de grønlandske og islandske fiskerizoner) anbefaler NAFO en fangst på i alt 9.600 tons for 1999. Dette er næsten en fordobling fra de anbefalede 5.000 tons i hvert af årene 1993 til 1998. De 9.600 tons svarer imidlertid til det gennemsnitlige fangstniveau i denne seksårsperiode. Baggrunden for rådgivningen er indikationer af en stigning i den fiskbare rejebiomasse siden 1993. Landsstyret har for 1999 fastsat en kvote på 10.600 tons, hvoraf de grønlandske fiskere har fået tildelt godt 4.900 tons, mens resten af kvoten er allokeret til EU i henhold til fiskeriaftalen.
Endelig besluttedes det at nedsætte kvoten i 1998 for hellefisk ved Østgrønland med 100 tons til 8.000 tons. For krabbefiskeriet ved Vestgrønland øgedes kvoten for 1999 fra 8.000 tons til 15.000 tons.
Udnyttelsesprocenterne for de mest betydningsfulde arter i det kvoterede grønlandske fiskeri lå i 1997 på mellem 80 og godt 100. Kvoten for rejer ved Sydvestgrønland (på 30.300 tons) blev opfisket med 105 pct.; Nordvestgrønlandskvoten (på 7.500 tons) blev opfisket med 84 pct. og rejekvoten ved Østgrønland (på 4.200 tons) blev opfisket med 93 pct. Hellefiskekvoterne ved Vestgrønland med line (900 tons) blev opfisket 89 pct. og med trawl (1.350 tons) med 107 pct., og hellefiskekvoten ved Østgrønland (1.000 tons) med 99 pct. Kammuslingekvoten i Nuuk-området (på 800 tons) blev opfisket 90 pct.
Som en bevaringsmæssig foranstaltning overfor hellefiskebestanden har erhvervsstøtteudvalget på opfordring fra landsstyret i oktober 1998 gennemført et stop for lån og tilskud til fartøjer og joller i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner.
|