Finansåret 1998

I forbindelse med vedtagelse af landstingstillægsbevillingslov 1 1998 blev det besluttet at iværksætte en revision af hjemmestyrets anlægsplan. Den oprindelige fireårige anlægsplan for årene 1998-2001 forlænges, således at de samme projekter i stedet gennemføres over fem år i perioden 1998-2002. Baggrunden for beslutningen om at iværksætte en anlægsrevision er mindreforbrug på anlæg på ca. 180 mio. kr. i 1997

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Hjemmestyrets samlede bevillinger udviste efter vedtagelsen af finansloven for 1998 et underskud på 82 mio. kr. Efter vedtagelsen af 1. tillægsbevillingslov for 1998 er det budgetterede underskud blevet forøget til 135 mio. kr. Efter tillægsbevillingslov 2 for 1998 er underskuddet steget til 173 mio. kr. Dette underskud skal ses i lyset af overskuddet på regnskabet for 1997 på 89 mio. kr., som var en forbedring på 241 mio. kr. i forhold til finanslovens budgetterede underskud på 152 mio. kr.

Hjemmestyrets budgetterede indtægter er efter vedtagelsen af 2. tillægsbevillingslov for 1998 samlet set 189 mio. kr. højere end indtægterne i 1997 svarende til en stigning på 4,6 %. En meget stor del af denne indtægtsstigning (omkring 69 mio. kr.) skal dog henføres til en budgetteknisk omlægning på boligområdet, hvor indtægter tidligere har været opført som negative driftsudgifter.

Indkomstskatterne er i 1998 budgetteret knap 6 mio. kr. højere end i 1997. Samtidig forventes provenuet fra indførselsafgifterne i 1998 at blive på 466 mio. kr., hvilket er et fald på 3 mio. kr. i forhold til 1997.

Statens prisfremskrivning af bloktilskuddet til Grønland har ført til, at bloktilskuddet i 1998 er 63 mio. kr. højere end i 1997. Endvidere har Grønland i 1998 fået udbetalt knap 34 mio. kr. som sin andel af Nationalbankens overskud fra 1997, hvilket er omkring 1 mio. kr. mindre end i 1997.

Hjemmestyrets indtægter fra forrentning af den investerede kapital forventes i 1998 at blive 79 mio. kr. højere end i 1997. Dette skyldes dog primært den ovenfor nævnte omlægning af indtægter på boligområdet.

Posten "andre indtægter" forventes i 1998 at blive 51 mio. kr. højere end i 1997. Den væsentligste årsag hertil er indtægtsføring af salg af helikoptere til Grønlandsfly. Samtidig er der budgetteret med 14 mio. kr. mere i betaling fra staten og kommunerne til anlæggelse af landingsbaner i Qaanaaq og Sisimiut.

Hjemmestyrets samlede udgifter forventes i 1998 at udgøre 4.498 mio. kr., hvilket er en stigning på 11 % i forhold til 1997.

Hjemmestyrets driftsudgifter er i 1998 budgetteret til 3.784 mio. kr., hvilket er 9,6 % højere end i 1997. Administrationsudgifterne er i 1998 budgetteret 42 mio. kr. højere end i 1997, og tilskuddet til kommuner er i 1998 budgetteret 48 mio. kr. højere end i 1997. Udgifterne til sundhedsområdet er i 1998 budgetteret 47 mio. kr. højere end i 1997.

Tilskuddet til hjemmestyrevirksomheder er i 1998 budgetteret 27 mio. kr. højere end i 1997. Dette skyldes primært, at Royal Greenland A/S i 1998 skal have et tilskud på 61 mio. kr. i forbindelse med en aftale med hjemmestyret om en kapacitetstilpasning af selskabets fabrikker. Royal Greenland A/S’ tilskud i 1998 er dermed 38 mio. kr. højere, end det tilskud selskabet modtog i 1997 til beskæftigelsesfremmende projekter.

Hjemmestyrets anlægsudgifter er i 1998 budgetteret til netto 698 mio. kr. Heri er indregnet negative budgetreguleringer i størrelsesordenen 121 mio. kr.

I forbindelse med vedtagelse af landstingstillægsbevillingslov 1 1998 blev det besluttet at iværksætte en revision af hjemmestyrets anlægsplan. Den oprindelige fireårige anlægsplan for årene 1998-2001 forlænges, således at de samme projekter i stedet gennemføres over fem år i perioden 1998-2002. Baggrunden for beslutningen om at iværksætte en anlægsrevision er mindreforbrug på anlæg på ca. 180 mio. kr. i 1997. Da hovedparten heraf skyldes byggetaktsforskydninger, er der i 1998 blevet genbevilget 162 mio. kr. For at skabe plads til disse forsinkede aktiviteter i 1998 rykkes en del af 1998-anlægsplanen til 1999-2002. Desuden skabes der plads i anlægsrammen til en række påtrængende renoveringer af skoler, boliger og el, vand og varmeforsyning i årene 1999-2003. Anlægsrevisionen blev udmøntet i forbindelse med tillægsbevillingslov 2 for 1998.