Mennesker der har brug for accept og forståelse

Hele sidste år, har der været en kæmpe debat om de sindslidendes vilkår på grønland og især omkring deres "anbringelse" i Danmark.Er det blevet en biting nu eller er der ikke stemmer nok at hente på den del? Jeg ser med bedrøvelse på, at et så alvorligt spørgsmål er gået i glemmebogen.

Torsdag d. 11. februar 1999
Ulla Nielsen
Emnekreds: Grønlændere i Danmark.

Jeg sidder her i Danmark og følger nøje med i forberedelseren til det grønlandske valg. Jeg læser og hører hvad Jonathan og Tussi siger, - og er spændt afventende, hvornår kommer der noget i deres valgpolitiske taler, der omhandler vilkårene for de sindslidende og for den sags skyld de andre "udstødte" .

Hele sidste år, har der været en kæmpe debat om de sindslidendes vilkår på grønland og især omkring deres "anbringelse" i Danmark.Er det blevet en biting nu eller er der ikke stemmer nok at hente på den del? Jeg ser med bedrøvelse på, at et så alvorligt spørgsmål er gået i glemmebogen. Der skal handles nu, idet jo længere tid der går inden vilkårene bedres for den målgruppe, jo sværere bliver det for de, der kan helbredes at tilpasse sig på Grønland igen, fordi de psykisk ikke er stærke og tilbudene for få.

Jeg tænker på, da det besluttedes at hente de åndssvage hjem til grønland, de der havde sprog kunne ikke grønlandsk, de havde tilbragt for mange år i Danmark, for dem blev det ikke den store lykke.

Det skulle jo nødig gå på samme måde for de sindslidende, som jo er almindelige mennesker med "kaos i sindet", mennesker, der har brug for tilbud, der hvor de bor, hvor deres dagligdag og familie er. Mennesker, der har brug for undervisning på lige for med andre på deres eget sprog omend på små hold og særlig tilrettelagt, mennesker der har brug for væresteder, hvor kvalificeret personale støtter og bakker op, mennesker der har brug for accept og forståelse, så de lettere kan vende tilbage til hverdagen.

Kære politikere stå frem, gør problematikken synlig og handel ud der fra.