Indsigt: Protestvalget næsten afklaret

Protestvalget næsten afklaret

Og protesten kom til udtryk på mange måder. For det første var der utilfredsheden med, at de store, tunge problemer i sundhedsvæsenet, på folkeskole- og uddannelsesområdet og på boligområdet ikke løses, men tvært imod vokser os over hovedet. Dernæst var mange vælgere trætte af de samme gamle "politikernisser", hvoraf mange er blevet valgt igen og igen på det bare ingenting Og så var der den interne utilfredshed indenfor partierne.

Tirsdag d. 23. februar 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

NU TEGNER der sig et billede af Grønlands politiske fremtid for det næste fire år. Desværre udkommer dagens avis lige midt i de mest spændende begivenheder, og vi har ingen mulighed for at bringe friske nyheder fra i eftermiddags, fordi avisen skal afleveres på trykkeriet klokken 12.

Men vi tør påstå, at der vil ske en venstredrejning i politikken fremover. Inuit Ataqatigiit gik til valg på en klarere socialistisk idé, end partiet har signaleret de seneste år, og partiet gik frem. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, et vælgermæssigt ryk til det mere socialistiske, for det er sikkert, at også Inuit Ataqatigiit nød godt af den protest-ånd, der herskede blandt vælgerne i tiden op til valget.

Resultatet bliver nu, at Siumut har indladt sig på et ryk til venstre og en revision af forholdet til Danmark. Siumuts hovedbestyrelse må have været meget lidt interesseret i et samarbejde med Atassut, der efter al sandsynlighed havde været billigere at »købe«. Det kunne være interessant at kende grunden hertil.

Den er ikke Atassuts samarbejdsoplæg, som man har kunnet læse på internet i nogle dage. Det er en rund og fremkommelig formulering af en alment anerkendt nødvendighed af at få gjort noget ved de store samfundsproblemer. Der må altså være andre årsager. En af dem kan være, at Siumuts hovedbestyrelse foretrækker en politisk venstredrejning og derfor ikke ønsker Atassut ind i varmen igen.

DETTE BILLEDE STOD klart ret tidligt lørdag, hvor kampen om magtens tinde allerede syntes afgjort. Daniel og hans hovedbestyrelse kunne have sparet sig de sidste anstrengelser mod toppen, hvorfra Jonathan allerede havde rakt Tuusi hånden.

Siumuts valg af koalitionspartner kom ellers bag på mange, fordi Jonathan Motzfeldt allerede på valgnatten sagde, at Grønland skal sende Danmark et signal om stabilitet og samhørighed. Men han har nok bare villet udtrykke, at det stadig er Siumut, der sidder ved magten som et sikkert og fast anker i grønlandspolitikken.

Ikke desto mindre havde det også givet Atassut en fornemmelse af, at den »hellige grav var vel forvaret«, og det var årsagen til Daniel Skiftes frustrerede reaktion lørdag eftermiddag, da det stod klart, at Siumut og Inuit Ataqatigiit ville udveksle skriftlige samarbejdsoplæg.

VED REDAKTIONENS slutning var aftalen mellem de kommende landsstyrepartier ikke underskrevet. Formuleringen af intentionernes for lønudjævning (skattepolitik) og forholdet til udenrigspolitiske anliggende kan fortsat give vanskeligheder, men ifølge det for AG oplyste ikke af en art, der kan spænde ben for landsstyrekoalitionen.

Det er værd at bemærke, at Inuit Ataqatigiit har fået den grønlandske handel ind under et af partiets landsstyreområder. Det bliver efter al sandsynlighed Josef Tuusi Motzfeldt selv, der tager sig af det område Dels har han før siddet på økonomien og passet sit arbejde omhyggeligt, og dels har han været arbejdende formand for KNI før omstruktureringen, som han satte sig kraftigt imod.

Han har ikke forpasset en eneste chance for at gå imod KNI’s overvejelser om at opkøbe en dansk forretningskæde. Derfor vil det nok nu være klogt af KNI at »stikke en finger i jorden«, inden man planlægger for omfattende tumulter i organisationen.

VALGET VAR PRÆGET af utilfredshed med den førte politik og med flere af de etablerede politikere. Og der var utilfredse vælgere nok til, at det fik afgørende indflydelse på resultatet.

Og protesten kom til udtryk på mange måder. For det første var der utilfredsheden med, at de store, tunge problemer i sundhedsvæsenet, på folkeskole- og uddannelsesområdet og på boligområdet ikke løses, men tvært imod vokser os over hovedet. Dernæst var mange vælgere trætte af de samme gamle »politikernisser«, hvoraf mange er blevet valgt igen og igen på det bare ingenting Og så var der den interne utilfredshed indenfor partierne.

Protesten var dette valgs stærkeste kraft, og den førte til et skred af vælgere til nye politiske grupper som for eksempel kandidatforbundet. Også Inuit Ataqatigiits stemmefremgang er et resultat af protest mod Atassut og Siumut. Per Rosing Petersens fantomvalg er mere et udtryk for vælgernes utilfredshed med andre end deres forventninger til hans fortræffelighed. Hans opstilling var i sig selv en protest, fordi han ikke var tilstrækkelig politisk korrekt til at stille op for Siumut. Det kan vælgerne ikke stå for, og væbnet til protest, som de var, kastede de kærligheden på den fra Qanorooq så kendte »forsmåede erhvervsmand«.