Er danskerne ligeglade med Grønland?

Jeg synes, det er synd for den grønlandske befolkning, at den skal tages ved næsen med en hel masse snak om grønlandsk selvstændighed, når det faktisk er umuligt at få mere selvstændighed end den, Grønland har i dag. Hvis Grønland virkelig fik sin frihed og blev skilt fra Danmark, så ville den enkelte grønlænder hurtigt finde ud af, at han/ hun var blevet ufri. Ufri og fattig.

Tirsdag d. 23. februar 1999
Henning Prins
Emnekreds: Politik.

Der går i øjeblikket, må vi tro, en bølge af nationalisme gennem Grønland. Det grønlandske folk skal have større selvstændighed, siger partiet Inuit Atagatiglit, herefter kaldet IA. Og, siger IA, de spørgsmål, der vedrører Færøerne og Grønland, vedrører også danskerne. Og det virker det ikke, som om de er særligt interesserede i. Jeg har personligt kendt mange nu kendte grønlandske politikere fra 70'erne, der studerede i København, ikke mindst fordi jeg selv befandt mig på venstrefløjen. Og i øvrigt gik en del på værtshus. Og på det tidspunkt var der ikke en eneste dansk venstrefløjspolitiker, der ville sige de unge nationalister fra Grønland imod. Vi var jo allesammen enige om, at Danmark var en del af den imperialistiske verden og følgelig var den danske tilstedeværelse i Grønland et udtryk for imperialistisk udbytning. At det krævede ikke så lidt politisk akrobatik at udfinde og påpege, hvor det nu lige var, at de imperialistiske danskere udnyttede grønlænderne, ja, den retorik kender vi jo alle. Til gengæld har jeg i radioen hørt en grønlandsk (inuit) præst takke Danmark, fordi der blev skabt en forbindelse mellem Grønland og Danmark. Han takkede for, at der i dag lever et stort folk i Grønland, mange flere tusinder end det var muligt, dengang man kun kunne leve af den lokale fangst. Og jeg synes ærlig talt også, at IA lyder mere utaknemmelige, end jeg i virkeligheden tror, de er. De er blevet fanget i en fælde, de selv har lagt, hvor de nu i højere og højere grad må bilde den grønlandske befolkning ind, at den er blevet udnyttet, mens alle jo udmærket ved, at grønlænderne er blevet støttet og hjulpet af Danmark. Noget af det, IA påstår, de er vrede over, er, at danskerne ikke har taget hensyn til den grønlandske kultur. Men ærlig talt, hvad ved IA om den oprindelige grønlandske kultur? Og er det ikke et forholdsvis uløseligt spørgsmål, det der med den lokale kultur? Hele verden er, såvidt jeg kan se, underkastet en internationalisering, der overhovedet ikke tager hensyn til hverken Danmark eller Grønland. IA synes, danskerne tager for lidt del i debatten om de nordatlantiske nationer. Jamen, kan det undre? Hvis en dansker tager del i debatten, får han/ hun hurtigt at vide, at det ikke er velkomment. For danskerne tilhører jo det udbyttende folk. Men jeg vil give IA medhold, for så vidt som at danske politikere aldrig gør grønlandske spørgsmål til formål for debat i dansk politik. Danske politikere lader som om at Færøerne og Grønland ikke har pind med dansk politik at gøre. Det har IA fuldstændig ret i. Og det er en fejl af dimensioner. Og det er også det store problem for de nationalistiske grønlandske politikere. For med hånden på hjertet er det jo umuligt at påstå, at Danmark nogen sinde har tjent på sin tilstedeværelse i Grønland. Tværtimod. Men det har heller aldrig været vigtigt. For hvem kan i dag sige, at han eller hun ikke har familie både i Grønland og i Danmark? Danskerne har muligvis opført sig indbildsk på Grønland og troet, at de var noget. Sådan var europæere bare dengang. Og der skal nok være nogen, der endnu ikke er blevet klogere. Men kom ikke og sig, at danskerne udnytter Grønland. Det kan I selv være! Der er dem, der siger, at Grønland er den eneste polarrepublik i verden, hvor der kan dyrkes bananer. Jeg synes, det er synd for den grønlandske befolkning, at den skal tages ved næsen med en hel masse snak om grønlandsk selvstændighed, når det faktisk er umuligt at få mere selvstændighed end den, Grønland har i dag. Hvis Grønland virkelig fik sin frihed og blev skilt fra Danmark, så ville den enkelte grønlænder hurtigt finde ud af, at han/ hun var blevet ufri. Ufri og fattig.