Det nye landsstyre

Der er boligmangel, der er lægemangel, der er lærermangel, folkeskolerne er efterhånden for små, for slidte og trænger til renovering, kvaliteten af undervisningen er ikke god nok, og alle vil efterhånden have øget tilskud, hvilket medfører pacificering af en stor del af arbejdskraften. De får alle lige en sæk penge. Men, hvor skal pengene komme fra? Èn ting er sikker: De kommer ihvert fald ikke fra rigmandsskatten.

Onsdag d. 10. marts 1999
Kristian Kleemann
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse: Løsrivelse og dens økonomiske følger 20 års magt Ensprissystemet eller G-90-politik? Traditioner, de p ...... traditioner! Det gælder jo "magten"! Et ønske og tillykke Jeg har prøvet at følge med i valgkampen og begivenhederne efter valget så godt som jeg kunne, hvilket jeg føler, alligevel har givet mig flere spørgsmål end besvarelser. Derfor er jeg nu mere end forvirret. Nu har vi fået stablet et landsting op på benene, der skal arbejde i de næste fire år. Jeg vil gerne på baggrund af dette lette mit hjerte, og gøre mine medvælgere opmærksom på følgende: Løsrivelse og dens økonomiske følger Det har overrasket mig meget, at kandidaterne op til valget har snakket meget om løsrivelse fra Danmark, hvilket har været en af Inuit Ataqatigiit’s mærkesager. En løsrivelse, der vil betyde, at Grønland mister milliardtilskud fra staten. Det vil halvere landets bruttonationalprodukt, det vil sige værdien af landets produktion. En løsrivelse, der vil betyde, at der skal bygges nationalbank, trykkes egne og grønlandske penge, oprettes ambassader rundt omkring i verden med ansættelse af personale til følge og meget andet. Og overtagelse af den danske krone, når Danmark på et tidspunkt kommer med i ØMU’en, er taget ud af den ellers rene blå luft. En løsrivelse, der vil betyde, at landet i størst mulige omfang skal prøve at få dets egen økonomi til at hænge sammen. Kan vi mon dog det? Ja, siger man. Der er jo fiskeriet! Men, fisken, - den lever bare ikke evigt...! I øvrigt er der et skjult kæmpeunderskud i fiskeriet. Forklaring følger: Jeg vil gerne begynde at fiske. Så jeg søger til Hjemmestyret. OK, jeg får tilskud til at købe en kutter. Kutteren skal Amutsiviit jo bygge. OK, der gives også et tilskud til at bygge min båd. Jeg får min båd, så jeg vil gerne fiske, derfor skal jeg bruge brændstof. OK, der gives også lige et tilskud til brændstof, for brændstoffet som helhed koster mere end sit salgspris. Jeg fisker og indhandler fisken til Royal Greenland. OK, der gives også lige et tilskud. Hvem siger, at fisken kan få landets økonomi til at hænge sammen ...? Landets økonomi er for den sags skyld heller ikke større end mindre udenlandske virksomheders årlige budgetter, så hvordan kan vi beskytte den grønlandske valuta? Når udenlandske spekulanter begynder at fatte interesse for den grønlandske valuta, vil den blive presset uden mulighed for at kunne svare tilbage. Når alene én bilfabrik kan blive opkøbt af en anden til kr. 40 mia. ude i den vide verden, så er jeg mere end bange for løsrivelse og dens økonomiske følger. Derfor overrasker det mig, at IA har fået en så stor fremgang under valget. Man skal åbenbart tale til følelser i stedet til fornuft. 20 års magt En af Siumut’s valgtemaer under valget har været de 20 forrige år, som vi her og nu ikke kan bruge til ret meget. Det er fremtiden, der tæller. Der har da også været fremgang indenfor disse år, hvilket kun meget naturligt følger i takt med udviklingen. Men, de vil helst ikke vedkende, at de har været medbestemmende til at føre os til, hvor vi nu står. De siger jo, at de har haft magten i de 20 år. Hvis de har haft magten, hvorfor har de så ikke ændret eller strammet deres politik, før alt kom så vidt? Der er boligmangel, der er lægemangel, der er lærermangel, folkeskolerne er efterhånden for små, for slidte og trænger til renovering, kvaliteten af undervisningen er ikke god nok, og alle vil efterhånden have øget tilskud, hvilket medfører pacificering af en stor del af arbejdskraften. De får alle lige en sæk penge. Men, hvor skal pengene komme fra? Èn ting er sikker: De kommer ihvert fald ikke fra rigmandsskatten. Ensprissystemet eller G-90-politik? Endvidere er der blevet sagt, at man skal drøfte ophævelsen af ensprissystemet. Hvorfor kalder man det bare ikke for G-90-politikken? Når nu ensprissystemet ophæves, vil der ikke være mange, der har råd til at bo i yderdistrikterne. Der bliver en centralisering i de større byer og udvanding i yderdistrikterne, så det kan mærkes. En centralisering, der vil medføre stor boligmangel og stor arbejdsløshed i de større byer med større bistandsudgifter til følge. Det laster samfundet yderligere. Lige vilkår for alle ...? Traditioner, de p ...... traditioner! Det der får mig til at undre er, at vælgerne åbenbart ikke indser, at persondyrkelse og politik ikke har noget at gøre med hinanden. "Jeg har stemt på vedkommende, som jeg plejer at gøre", siger man. Der er ingen fremtidsplaner, der er ingen visioner. Man gør det, fordi man plejer at gøre det! De få, der tør erkende, at landet har problemer i flere henseende bliver stemplet som "Klage-Klaus"-er, hvilket jeg tror, "nogle" landstingsmedlemmer vil være enig med mig i. "Kom til mig, så snakker vi om problemerne!" siger man. Lukket land for samfundet, - for vælgerne. De p ... ... grønlandske traditioner ...! Det gælder jo "magten"! Nu har man i de sidste dage sat en landsstyrekoalition op. Man har slækket på nogle af valgtemaerne, eksempelvis de førnævnte. For man skal jo arbejde sammen, gerne uanset valgløfterne, - det gælder jo om at have "magten". Pyt med hvad man har lovet vælgerne, nu laver man noget helt andet og bygger en musikskole. En musikskole? Har man allerede glemt, at man skal bruge flere penge til personale i sundhedsvæsenet eller de små og forfaldne folkeskoler? Hvad med den store boligmangel? Nå, ja ...! Musik gør jo da os alle glade. Et ønske og tillykke Til slut vil det glæde mig, hvis de syv nye landsstyremedlemmer ikke bruger kr. 130 mio. om året til alle mulige slags rejserier, der koster os - samfundet - kr. 4,12 i sekundet, deriblandt en rejse til minimum kr. 30.000 for at overrække en check på kr. 5.000 ...! Et godt råd må være: Lad os ikke opføre os som verdensborgere og europæere. Det har vi ikke råd til. Jeg skal ikke glemme at lykønske det nye landsting, ikke mindst de nye landstingsmedlemmer samt den nye landsstyrekoalition, med håbet om at en lys fremtid må komme os alle i møde.