Lad være med at droppe kondomerne!

Hvordan kan man dog opfordre byens borgere til at konkurrere om at sætte unger i verden med de fremtidsudsigter? Unger, der ikke får et ben til jorden i fremtidens planlægning. Og det på trods af det kendte politiske slagord om, at børn og unge er Grønlands fremtid!!!

Tirsdag d. 16. marts 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Sociale spørgsmål.

Borgmester Agnethe Davidsen i Nuuk har i Ugeavisen Sermitsiaq været fremme med et klamt og uforsigtigt forslag. Hun vil have borgerne i Nuuk til at sætte en masse børn i verden. På den måde får hun jo også flere at regere over. Byen bliver større. Ekspansion giver omsætning, flere skatter, byudvidelser, tårne og spir. Nuuk bliver en rigtig hovedstad, som man kender det andre steder fra. En by, vi kan være stolte af at vise frem for folk fra den store verden, der er vant til den slags.

Og byen skal stå fadder til år 2000's førstefødte, som får en guldske i munden - eller noget, der er bedre. Måske en opsparingskonto til eget hus og egen uddannelse, så han eller hun bliver uafhængig af det offentlige systems utilstrækkelighed. Det er virkelig en præmie, der vil noget.

Ellers er der ikke meget godt at sige om borgmesterens idékatalog til borgere i den fødedygtige alder. Forslaget om at smide kondomerne ud for at vinde i den kommunale børnekonkurrence er ikke bare en smagløs, men også en uanstændig og dårlig spøg. For en spøg var det vel (?), og derfor bør der være måde med kritikken.

Men alligevel.

OG SÅ I NUUK, hvor børnene i disse år fødes til en opvækst under kummerlige boligforhold, vanskelige skole- og studieforhold og med udsigt til alt andet end fast arbejde.

I Nuuk lever masser af unge i 20-30 års-alderen uden bolig og uden ret til bolig. Nogle har været skrevet op i en årrække, men har i et hug mistet retten til bolig, fordi de et år ikke fik bekræftet pladsen i boligkøen.

Hvad er meningen? Byens egne unge henvises til at flagre mellem bekendte, familie, kærester og kæresters familie - for at have tag over hovedet.

Hvordan kan man dog opfordre byens borgere til at konkurrere om at sætte unger i verden med de fremtidsudsigter? Unger, der ikke får et ben til jorden i fremtidens planlægning. Og det på trods af det kendte politiske slagord om, at børn og unge er Grønlands fremtid!!!

SIKKE NOGET NARREVÆRK, for hvor skal de unge bo? Hvordan skal de skaffe sig en ordentlig tilværelse med de nuværende boligforhold? Hvad skal de beskæftige sig med? Hvad skal de unge, der uddanner sig udenfor Grønland, vende hjem til?

Det er dystre spørgsmål, og det er vel sagtens på den baggrund, at borgmesteren i Nuuk foreslår en adspredende "fød-på-klokkeslet-konkurrence", hvor hun anbefaler borgerne at gøre en særlig intens indsats på undfangelsesområdet en ganske bestemt martsdag, som amerikanske eksperter har anvist os. Selvfølgelig skal man prøve at opmuntre folk...

Men alligevel!

- UD MED KONDOMERNE, sagde Agnethe.

Men hvad så med kønssygdommene, med HIV, og med alt det arbejde, Paarisa har brugt millioner af kroner på for at fortælle netop de unge, hvordan de skal beskytte sig mod en del af tilværelsens dårligdomme.

Nu skal man selvfølgelig passe på ikke at være lyseslukker. Det kan jo godt være, borgmesterens idé kan bringe både lykke og hygge i de små hjem, men det kan såmænd også lade sig gøre uden "at køre frihjul" eller udsætte sig for ubehagelige sygdomme.

Borgmesterens forslag skaber efter avisens opfattelse hverken fødte vindere eller ønskebørn. Familieforøgelse er ikke et spil, man kan deltage i, ligesom bingo.

Et par mennesker, der vil have et barn, skal ville det! For hinandens skyld og for barnets. Og det har ikke noget med nytårsnat år 2000 at gøre eller en konkurrencesyg borgmester, der tropper op ved fodenden for at kåre årets første. Mere bliver det nemlig ikke til.

Det nye årtusindes førstefødte kommer året efter ved årtusindets start i år 2001.

Men heller ikke det er noget særligt.