Tilkaldt arbejdskraft er en dyr løsning

MEN UDVALGET er godt klar over, at administrationsforholdene i Grønland og på Færøerne ikke kan sammenlignes direkte. Der er endda meget store forskelle. Færingernes vilkår er bedre end Grønlands. Der kan køres bil eller sejles til alle steder på få timer. Afstandene er korte, og det meste af den beboede del af landet kan ligge i Nuup Kangerlua med tilhørende fjordsystemer.

Torsdag d. 15. april 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

FINANSUDVALGET har været på rejse til Færøerne og har der opdaget, at færingerne kun bruger lidt mere end halvdelen af, hvad vi selv bruger på hjemmestyrets centraladministration. Det var noget af en opdagelse, og udvalget er nu opsat på at drage så megen lære af færingerne som muligt. Landstinget kan efter al sandsynlighed vente en række forslag fra udvalgets politikere og de repræsenterede partier med henblik på besparelser i den grønlandske administration. Fra det ældste Thorshavn MEN UDVALGET er godt klar over, at administrationsforholdene i Grønland og på Færøerne ikke kan sammenlignes direkte. Der er endda meget store forskelle. Færingernes vilkår er bedre end Grønlands. Der kan køres bil eller sejles til alle steder på få timer. Afstandene er korte, og det meste af den beboede del af landet kan ligge i Nuup Kangerlua med tilhørende fjordsystemer. Færøerne ligger tæt på de internationale skibsruter, tæt på Skandinavien og tæt på Europa. Klimaet er mildere og omkostninger på en lang række områder mindre end i Grønland. Og som den altafgørende forskel er den færøske centraladministrationen fri for tilkaldt dansk "eksperthjæp". Det spares der mange penge på. Ikke bare på rejse- og flytteomkostninger og på nødvendige frynsegoder for fagområder, der er vanskelige at få fat i, men også sprogligt. På Færøerne kan man klare sig på færøsk, og de ansatte bliver længere i jobbet. De hører jo hjemme der, og den færøske centraladministration bevarer know-how. Der er kontinuitet, mens vi her i landet har spild på spild på spild på spild. NØDVENDIGHEDEN af at tilkalde dansk arbejdskraft til Grønland betyder, at udskiftningsfrekvensen er høj og kontinuiteten ringe. Hver gang, der kommer nye folk, bruges der tid til at sætte dem ind i de arbejdsområder, der meget ofte er helt specielle for Grønland. Vi hører undertiden, at tilkaldte danskere rejser hjem så snart de har lært, hvad deres job går ud på. Altså: For nogles vedkommende varer akklimatiseringen hele ansættelsesperioden. Det er umuligt at sige, hvor stor en del af en fastansat langtidsmedarbejder, en tilkaldt udgør. Hvad får vi reelt ud af ham/hende? Det svinger fra fag til fag og fra arbejdsplads til arbejdsplads. For nogle går der et halvt år, inden de er oppe på fuld kraft, mens andre nøjes med en måned, og nogle behøver et år. Under alle omstændigheder er brugen af dansk arbejdskraft meget ressourcekrævende. Det kan vi ikke klandre de tilkaldte danskere for. De gør det bedste, de har lært, og hvis ikke de får tid til at sætte sig ind i forholdene, får vi ikke mere ud af dem end af turister... DENNE ERKENDELSE peger i en bestemt retning: Uddannelse skal prioriteres højere end noget andet samfundsområde i dette land. En øget grønlandsk deltagelse på arbejdsmarkedet - ikke mindst i den offentlige administration - vil gavne mange samfundsomåder. Det vil være økonomisk fordelagtigt jævnfør administrationen på Færøerne. Det vil begrænse de sociale problemer. Det vil skabe øget interesse for samfundsudviklingen og større engagement, mere igangsætning, flere arbejdspladser - og så videre. NATURLIGVIS ER DET umuligt at løse problemerne omkring folkeskole og uddannelse isoleret. Vi kan ikke forlange, at de unge sidder i fællesrummet i en overfyldt lejlighed og studerer, og der er grænser for, hvor meget man kan udrette i kollegieomgivelser, der de fleste af ugens dage udsender et støjniveau, der giver varige høreskader. Det er heller ikke nemt for de modne par med små børn, der endelig har fundet ud af, at nu skal det være - modne til uddannelse, modne til at styre livet - men med økonomiske vilkår, der kræver en velhavende og meget imødekommende familie. Finansudvalgets besøg på Færøerne har gjort det klar, at det er uddannelse, der skal til. Nok kan forholdene i de to selvstyreområder ikke sammenlignes direkte, men Færøernes færøske bemanding er tydeligvis favorabel. På samme måde ville en grønlandsk bemanding af det offentlige Grønland være en enestående fordel. Altså: Uddannelse! Uddannelse! Og atter Uddannelse!