Puisi A/S bruger penge uden at have dem!

Sagen er i korthed, at Sulisa A/S har givet tilsagn om en lånegaranti på 18 millioner kroner til Puisi A/S på nogle betingelser, der endnu ikke er opfyldt. Alligevel er selskabet i gang med at bruge penge. Maskinerne er på vej til Nanortalik og lader sig ikke uden videre standse.

Tirsdag d. 20. april 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner, Puisi.

FRA FLERE SIDER har redaktionen nu fået at vide, at der ikke er anvendt magtmisbrug mod erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S i forbindelse med et tilsagn om en lånegaranti på 18 millioner kroner. Der er ingen, der har prøvet at vride armen om på selskabets bestyrelsesmedlemmer. Det er i alt fald, hvad bestyrelsesmedlem Knud Østergaard og direktøren for Puisi A/S, H. P. Barlach Christensen, siger til AG på siderne 4 og 5. Det er Sulisa selv, der har bedt om ejernes udtalelse.

Men dermed er ikke alt godt.

Sagen er i korthed, at Sulisa A/S har givet tilsagn om en lånegaranti på 18 millioner kroner til Puisi A/S på nogle betingelser, der endnu ikke er opfyldt. Alligevel er selskabet i gang med at bruge penge. Maskinerne er på vej til Nanortalik og lader sig ikke uden videre standse.

Inde i avisen fortæller Knud Østergaard, at tilsagnet om garanti ikke er det samme som en endelig garanti, og den bliver under ingen omstændigheder givet, før bestyrelsen har taget stilling til, om selskabet har opfyldt betingelserne tilfredsstillende.

Puisi-direktøren siger, at man da må kunne regne med et tilsagn om garanti.

- Et tilsagn gives jo, for at virksomheden kan begynde at disponere, siger H. P. Barlach Christensen, - og så er det da klart, at vi sætter os i bevægelse.

PUISI-LEDELSENS IVER er forståelig. Den føler, at her er der endelig et projekt med store muligheder, og så må man se at komme ud af starthullerne og ikke dvæle for meget ved forhalende formaliteter.

Men det er en farlig metode. For det er ikke alle berørte parter, der har samme hastværk. Det gælder for eksempel investorer og långivere, der gerne ser, at sikkerheden er så god som mulig, og når for eksempel Sulisa’s bestyrelse har bedt om likviditetsbudgetter og meget andet, så er det for at skaffe sig et ordentligt beslutningsgrundlag. Det er jo ikke ligegyldigt, hvilke likviditetsbudgetter, Puisi møder frem med. Det afgørende er det resultat, de peger frem imod.

Det kan for eksempel være, at likviditetsbudgettet og det øvrige materiale, Puisi A/S skal fremskaffe til Sulisa, gør en revurdering af selskabets driftsøkonomiske vilkår nødvendig. Og det kan i værste fald betyde, at garantien ikke bliver givet.

Det er der ikke noget, der peger retning af i øjeblikket, men for at stille garanti for lånet har Sulisa altså bedt om at få nogle betingelser opfyldt, og det må sælprojektets ledelse naturligvis gøre, før lånegarantien kan udløses.

Foruden likvidtetsbudgetter vil erhvervsudviklingsselskabet godt vide, om den fabrik, der skal producere sæloliekapsler i Kina, må sende overskuddet ud af landet. En væsentlig oplysning til et selskab, der skal risikere 18 millioner kroner.

NU ER SITUATIONEN DEN, at Puisi’s selvforanstaltede forskud på de penge, som lånegarantien skulle frigøre, meget vel kommer til at vride armen om på ryggen af Sulisa’s bestyrelse. Der kan nemlig let ske det, at den megen ballade om sælprojektets finansiering udløser et krav fra långiverne om øjeblikkelig sikkerhedsstillelse. Ellers smækker de kassen i, og projektet er dræbt i opstarten.

Sulisa’s bestyrelse bedyrer ganske vist, at den ikke vil ligge under for et sådant pres, men der skal en stærk ryg til at "likvidere" et interessant eksportprojekt på grund af ledelsens uortodokse fremgangsmåde.

På den anden side bør det ikke lykkes at forvalte et ansvarsområde så lemfældigt, som det tilsyneladende er tilfældet i denne sag. Et tilsagn er ganske enkelt ikke nok til at sætte et to-cifret million-projekt i gang.

For at skære den aktuelle situation ud i pap kan man sige, at Puisi’s indkøb af maskiner svarer til, at et barn, der har fået stillet karakterpenge i udsigt, farer hen og køber på klods i kiosken længe før eksamen.

Det er ikke særlig professionelt, og man fristes til at tvivle på, om fremtidens beslutninger om virksomhedens økonomi kommer til at bygge på økonomiske og forretningsmæssige realiteter.

SOM EFTERSKRIFT bør det nævnes, at der har være masser af usikkerhed om, hvad Sulisa har lovet Puisi A/S. Jess G. Berthelsen har for eksempel offentligt sagt, at der er stillet garanti for et lån på 18 millioner kroner. Det ved vi nu er forkert, og det ved ledelsen i Puisi A/S også.