Domino-effekten

Stigende lønninger fører til stigende omkostninger i erhvervslivet og i sidste ende til stigende priser for forbrugerne. Selv om Motzfeldts retorik siger noget andet, så har han reelt trykket på inflationsknappen, som - formentlig stik imod hans egne hensigter - kan udløse en økonomisk domino-effekt, der sætter en stopper for mange af hans planer, hvoraf flere kan støttes af GA.

Tirsdag d. 20. april 1999
Preben K. Larsen
Emnekreds: Erhverv, Løn og overenskomster, Politik, Økonomi.

Det vækker undren og giver anledning til bekymring, når landsstyremedlem Josef Motzfeldt den ene dag indgår en ny SIK-overenskomst, der indebærer betydelige lønstigninger, for den næste dag at gå i pressen og varsle øgede offentlige indtægter og i det hele taget en temmelig omvæltende finanspolitik.

Det hænger ikke sammen. Stigende lønninger fører til stigende omkostninger i erhvervslivet og i sidste ende til stigende priser for forbrugerne. Selv om Motzfeldts retorik siger noget andet, så har han reelt trykket på inflationsknappen, som - formentlig stik imod hans egne hensigter - kan udløse en økonomisk domino-effekt, der sætter en stopper for mange af hans planer, hvoraf flere kan støttes af GA.

GA har i mange år været bannerfører for et opgør med tilskuds-Grønland og subsidie-Grønland, og naturligvis er vi ganske tilfredse med, at landets nye finans- og økonomiminister deler vore synspunkter og endda vil se nærmere på ensprissystemet. Det er vejen mod kostægte priser - og vi er helt enige i, at der, hvor der kan spares, der skal der spares.

Men som i al anden politik, skal der også være langsigtethed og sammenhæng i den økonomiske politik. Det virker ikke seriøst, at indgå dyre overenskomster med eksempelvis lærerne for at tiltrække arbejdskraft og nu kort tid efter bebude huslejestigninger for specielt de højerelønnede.

GA er klar over, at der er mange problemer i samfundet som skal løses og på grund af ressourceknaphed må der prioriteres, men vi må appellere til, at de foreslåede delløsninger passer ind i helheden og ikke er direkte modsatvirkende. Manglende sammenhæng i de politiske beslutninger skaber usikkerhed, og i den sidste ende når samfundet ikke målet om vækst og større tryghed for alle.