HST's ordinære generalforsamling

Hvorvidt det var hans behandling af dette emne der kostede den daværende, ansvarlige landsstyremedlems hans plads i Landstinget og Landsstyret, kan vi ikke vide. Men hvis dette måtte være tilfældet begræder HST ikke resultatet. Kun sjældent har vi oplevet en så arrogant, bedrevidende og overlegen behandling af et for erhvervslivet dybt alvorligt problem.

Fredag d. 23. april 1999
Arne Amstrup
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Uddannelse.

Det er en særlig fornøjelse, at kunne aflægge beretning for det 2.det år af HST's virke for i det forgangne års løb har HST yderligere manifesteret sig som arbejdsgiverorganisationen for handel-, service- og transporterhvervene i Grønland. Hertil kommer, at der på denne forsamling fremlægges forslag til vedtægtsændringer der, hvis disse vedtages, vil medføre en navneændring til "Arbejdsgiverorganisationen for Handel-, Service-, Transport- og Industrierhvervene i Grønland".

Som bekendt var det et medlemsønske allerede på forrige generalforsamling der bevirkede, at der etableredes en branchegruppe for disse erhverv, og forløbet har vist, at det var en rigtig beslutning.

Faktisk står HST i den situation, at vi nu må overveje hvilke erhvervsgrene vi ikke finder kan rummes indenfor HST’s rækker, med andre ord, hvilke brancher vi ikke mener, at kunne servicere.

Specielt har vi modtaget flere opfordringer fra fiskerisektoren om optagelse, men for nærværende har bestyrelsen fundet det uhensigtsmæssigt at optage sådanne virksomheder.

Vel er HST som nævnt blot 2 år gammel - men alligevel kan vi i år fejre organisationens 30 års fødselsdag !

Dette fordi, at FANG, som sammen med LSG ved en fusion i 1997 dannede HST, etableredes den 16. marts 1969.

Den kommende bestyrelse vil naturligvis arbejde for, at markere jubilæet på passende vis.

HST har i årets løb arbejdet med og deltaget i særdeles mange aktiviteter. Organisationen har mere end nogensinde vundet fodfæste som sparrings-og høringspartner i mangfoldige udvalg, nævnt og kommissioner.

Det er vi naturligvis glade og tilfredse med, for derved er vore muligheder for at øve indflydelse på erhvervslivets vilkår øget væsentligt.

Og i al beskedenhed tør jeg postulere, at HST har sat sine fingeraftryk på en lang række forhold, til gavn for vore medlemmer - og dermed det grønlandske samfund.

Vi har aktivt deltaget i arbejdet omkring de af Landstinget vedtagne muligheder for skattemæssige afskrivninger af personale- og udlejningsboliger samt de dertil tæt knyttede, nye finansieringsmuligheder.

Det er HST’s opfattelse, at disse meget betydende ændringer indenfor en kort årrække vil medføre mærkbare forbedringer f.s.v. angår de helt igennem uacceptable boligforhold.

HST er ligeledes en aktiv medspiller når det gælder arbejdet med etablering af gunstige vilkår i forbindelse med generationsskifte. Netop denne problematik er for et stadigt stigende antal virksomheder blevet aktuel, og endnu flere vil indenfor de nærmeste år skulle beskæftige sig aktivt hermed.

Arbejdet er stort set afsluttet og har bl.a. medført særligt begunstigede opsparingsregler i.f.m. virksomhedsovertagelse, ligesom der er gennemført andre støtteordninger til de landbaserede erhverv.

Den grønlandske næringslov har i årets løb været under udvalgsbehandling, og HST har deltaget aktivt heri.

Formålet er dels, at justere den efterhånden ganske utidssvarende lov således, at den i højere grad er i overensstemmelse og harmoni med den omkringliggende verden. Samtidig er det en klar målsætning, at visse fundamentale krav til erhvervsudøvelse i Grønland fortsat skal være gældende således, at vort lokale erhvervsliv bedst muligt sikres indflydelse og deltagelse i fremtidige større som mindre opgaver.

I den forbindelse bemærkes, at HST i en række høringer har afvist accept af specielt dispensationsansøgninger fra virksomheder, som ikke er fast etableret i landet, men som desuagtet ønsker næringsbrev og godkendelse af direktion og eller bestyrelse.

Vi er af den generelle opfattelse, at udenlandske virksomheder som finder Grønland attraktivt i erhvervsmæssig henseende, nødvendigvis må deltage i konkurrence- og udbudsvilkår på lige fod med vore egne virksomheder; hvilket i første række betinger en egentlig etablering i landet.

Og hvis det af hensyn til lovliggørelse af næringsbrev m.m. gøres nødvendigt, da må pågældende evt. indgå joint venture samarbejde med eksisterende virksomheder.

Men ikke alt er rosenrødt, og således kræver mange uafklarede forhold en fortsat, vedvarende dialog med relevante myndigheder for opnåelse af ændringer.

Jeg skal i den forbindelse pege på de specielt fra HST så ofte rejste spørgsmål om privatisering og udlicitering.

Det er beskæmmende, at vore politikere på trods af løfter og tilsagn herom fortsat ikke synes rede til, at gribe aktivt og konstruktivt ind overfor den åbenlyse konkurrenceforvridning som mange af vore medlemmer føler sig udsat for.

HST må erklære sin fortsatte uforståelse for, at arbejdet omkring privatisering af KNI ikke er kommet længere. Ja, reelt er der vel tale om en regulær tilbagegang ikke mindst set i lyset af de netop offentliggjorte meldinger om, at KNI nu skal ekspandere i Danmark, ved tilladelse til opkøb af supermarkeder og lignende.

Vi finder det barokt, at politikerne spiller russisk roulette med det grønlandske erhvervsliv og skal atter opfordre til, at der aktivt og seriøst indledes drøftelser med erhvervslivets organisationer om veje og muligheder for en ændring af situationen.

Forholdet er jo således, at der i takt med den stadige udbygning af de offentligt ejede selskaber i realiteten til stadighed opstår nye monopoler eller monopollignende situationer og/ eller, at offentligt ejede selskaber begiver sig ud på nye erhvervseventyr, går ind i for dem nye markeder; alt sammen ofte til stor skade for det private erhvervsliv.

Det undrer ikke HST, at finansverdenen fortsat er uhyre tilbageholdende med långivning og finansiering af nye produkter; selv det bedste, mest seriøse projekt kan kuldsejle hvis en offentligt ejet virksomhed kaster sin kærlighed på netop det forretningsområde.

I den forbindelse hilser HST med glæde landsstyreformandens klare melding om, at det instrument der om noget kan sætte en dæmper for den ofte ansvarsløse, offentlige ekspansion, Konkurrencerådet, nu efter års dvale eller snarere syltning, atter skal trække i arbejdstøjet.

HST ser også frem til en fortsat indsats på opbremsning eller endnu bedre, en klar reducering af de mange, stadigt alt for høje produktionsomkostninger som påføres erhvervslivet.

Jeg skal her blot pege på el-omkostningerne, og iøvrigt foreslå indførelse af differentierede afgifter specielt under hensyn til vore produktionsvirksomheder.

Men også den ofte bebudede sænkning af selskabsskatten ser vi nu gerne blive realiseret. Hvis der er alvor bag ønsket om at tiltrække "udenlandske investorer" skal skatteforholdene harmoniseres med øvrige, vestlige lande.

Og i fx Danmark er skatten nedsat til foreløbig 32%.

Transportomkostningerne er ligeledes et ømt punkt, både hvad angår tarifferne på søfragt som ikke mindst de nu atter voldsomt forøgede omkostninger til flytransport.

Hvad angår flyselskabernes barske udmelding om prisforhøjelser indgik HST og Grønlands Arbejdsgiverforening et stærkt samarbejde, hvor vi bl.a. i annonceform påpegede en række unøjagtigheder, fortielser og miskalkulationer vedrørende begrundelse for indførelsen af de i realiteten voldsomme forhøjelser.

Hvorvidt det var hans behandling af dette emne der kostede den daværende, ansvarlige landsstyremedlems hans plads i Landstinget og Landsstyret, kan vi ikke vide.

Men hvis dette måtte være tilfældet begræder HST ikke resultatet. Kun sjældent har vi oplevet en så arrogant, bedrevidende og overlegen behandling af et for erhvervslivet dybt alvorligt problem.

HST har igennem året på forskellig vis og via adskillige fora oplevet et udmærket, konstruktivt samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening. Vi ser frem til og vil arbejde aktivt for, at HST i de situationer hvor det er i vore medlemmers interesse, kan opnå fælles fodslag med Grønlands Arbejdsgiverforening.

I den løbende debat høres ofte spørgsmålet, hvorvidt de to store arbejdsgiverorganisationer ikke burdes sammenlægges.

Og jeg skal gerne løfte sløret for, at HST’s bestyrelse ofte har vendt emnet.

Men på trods af flere indlysende fordele der synes at kunne opstå ved en sådan fusion finder vi dog fortsat, at HST er langt bedre gearet, rustet og først og fremmest indstillet på, at betjene netop de sektorer af erhvervslivet, som nu engang udgøres af HST’s medlemskreds.

Jeg erindrer om, at den basale årsag til dannelsen af HST netop var et markant ønske om i langt højere og målrettet grad, at tilgodese og servicere de erhverv, der falder udenfor specielt bygge- & anlægssektoren.

Og selvom der kan være styrke i en stor organisation finder vi, at netop det forhold, at der eksisterer to, begge velfungerende organisationer, der hver betjener sin særlige medlemskreds, ofte er en styrke i sig selv.

Et bevis herpå er de mange udvalg, nævn og kommissioner hvor såvel HST som GA er repræsenteret.

Her taler arbejdsgiverne med to fremfor blot en stemme.

Specielt skal jeg fremhæve en særdeles aktiv indsats fra Grønlands Erhvervsråd. Et organ, som jeg ud fra en helhedsbetragtning roligt tør betegne som en succeshistorie.

Der har været arbejdet ihærdigt med en lang række erhvervsaktuelle emner, og i overensstemmelse med HST’s informationspolitik er medlemmerne orienteret om arbejdsopgavernes omfang og status.

Det er med tilfredshed jeg konstaterer, at HST's repræsentanter besætter formandsposterne i brancheudvalgene for såvel Levnedsmiddeluddannelserne som HK-uddannelserne.

Landsstyret har iøvrigt adviseret, at det er hensigten, at der senere i år nedsættes et "Brancheråd", med deltagelse af samtlige brancheudvalgsformænd samt forstandere.

HST er således også ad den vej aktiv omkring konstruktion og gennemførelse af fremtidens uddannelser.

I årets løb er etableret et velfungerende samarbejde med "Dansk Handel & Service", hvilket specielt vore medlemmer indenfor disse sektorer vil vide. Jeg nærer ikke tvivl om, at samarbejdet kan udbygges betydeligt til at omfatte uddannelse, marketing, kursusvirksomhed og andre relevante emner.

I jubilæumsåret er det en særlig fornøjelse at konstatere, at vor medlemskreds til stadighed udvides. Vi tror således på, at HST inden årets udgang vil tælle mellem 150 og 200 medlemmer.

HST har fra første færd haft som et af sine højeste mål, at sikre et kontinuerligt højt informationsniveau.

Men kravene fra medlemmer såvel som fra omverdenen vokser hastigt, og derfor fremlægger bestyrelsen på denne generalforsamling forslag om kontingentændringer der vil medføre, at HST’s organisation kan styrkes yderligere.

Bestyrelsen kan forsikre om, at den er uhyre opmærksom på, at administrationsomkostningerne holdes i kort snor, men må samtidig erkende nødvendigheden af, at de fornødne ressourcer til arbejdets udførelse nu engang skal være til stede.

Sluttelig skal jeg oplyse, at HST er rykket i nye, centralt beliggende lokaler. Vi har nu til huse på Skibshavnsvej 18, over den nye B&O butik, og overfor Katuaq og det kommende nye hotel, hvor vor direktør Benny Reiding, har fået lidt mere, tiltrængt plads.

Vi håber, at medlemmerne kigger indenfor når lejlighed byder sig.

Bestyrelsesarbejde i HST er ikke et fuldtidsjob, selvom det ofte føles sådan, for der trækkes ofte store veksler på den enkeltes indsats.

Derfor har jeg al grund til, at takke mine kolleger i bestyrelsen for et konstruktivt samarbejde, der altid forløber i god positiv ånd.

Og naturligvis en særlig tak til HST’s direktør Benny Reiding for en stor, vedvarende og meget engageret indsats til gavn for HST.