Indsigt: Inuit, Kultur og Samfund - en anmeldelse

Inuit, Kultur og Samfund - en anmeldelse

Uden at forklejne de nyttige artikler er der grund til at fremhæve Birgitte Sonnes velskrevne og underfundige indblik i den eskimoiske trosverden, Kirsten Thisteds instruktive gennemgang af grønlandsk litteratur, Inge Kleivans afbalancerede problematisering af sprogdebatten, Naja Mikkelsens solide fremstilling af klimaudviklingen, Frank Sejersens fornuftige udredning af identitetsproblematikken og Jens Dahls nøgterne introduktion.

Torsdag d. 6. maj 1999
Axel Kjær Sørensen
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Grønlands historie, Uddannelse.

Grunden til for en historiker som undertegnede at omtale en grundbog i eskimologi er, at den indeholder en række nyttige leksikale oplysninger og nogle velskrevne, forskningsbaserede oversigter om emner, der er relevante for dyrkede af Grønlands historie. Grønlandske forhold er nemlig det bogen i hovedsagen handler om. 25 personer har i 28 kapitler dækket mange, men ikke alle sider af samfundslivet. Skønt der således i adskillige artikler er historiske udviklingslinier, savnes dog en samlet fremstilling af Grønlands historie.

Uden at forklejne de nyttige artikler er der grund til at fremhæve Birgitte Sonnes velskrevne og underfundige indblik i den eskimoiske trosverden, Kirsten Thisteds instruktive gennemgang af grønlandsk litteratur, Inge Kleivans afbalancerede problematisering af sprogdebatten, Naja Mikkelsens solide fremstilling af klimaudviklingen, Frank Sejersens fornuftige udredning af identitetsproblematikken og Jens Dahls nøgterne introduktion.

Det bogen indeholder, bør enhver eskimolog vide noget om, og den kan være afsæt til yderligere studium og efterprøvelse.