Indsigt: Stop frådset - nu skal der arbejdes

Stop frådset - nu skal der arbejdes

Landstinget må tage udgangspunkt i situationen, at vi er et fattigt samfund, der skal skabe økonomisk vækst. OECD rapporten afslører, at vi ikke har haft nogen vækst de seneste ti år, og at vi sakker agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Fredag d. 7. maj 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Økonomi.

På mandag trækker det nye landsting i arbejdstøjet. Politikerne står overfor store problemer. Samtidig står de over for kolossale økonomiske udfordringer på samfundsmæssigt vitale områder som boligbyggeri, renovering, sundhedsvæsen og uddannelse.

Landstinget må erkende, at vi blot er et fattigt fisker- og fangersamfund og tage udgangspunkt i, at det offentlige ikke har råd til store armbevægelser og projekter, som koster landskassen millioner.

Politikerne må koncentrere sig om de vigtige samfundsopgaver og lade private overtage driften af de forskellige selskaber. Med 20 års hjemmestyre er vi nået til det punkt, hvor tingene er blevet så komplicerede, at embedsmændene ikke magter at drive forretninger, samtidig med at de skal løse grundliggende opgaver for, at samfundet kan fungere.

Landstinget må tage udgangspunkt i situationen, at vi er et fattigt samfund, der skal skabe økonomisk vækst. OECD rapporten afslører, at vi ikke har haft nogen vækst de seneste ti år, og at vi sakker agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Landstingets opgave er ikke at tage stilling til forretninger, men derimod at skabe de nødvendige rammer for at et privat forretningsliv kan eksistere.

Den bedste investering, samfundet kan foretage for at skabe disse rammer, er i uddannelse. Derfor må uddannelse have absolut første prioritet for landstingets virksomhed. I den forbindelse skal politikerne først og fremmest sikre, at grunduddannelsen er den bedst mulige, det vil sige folkeskolen, gymnasiet, handelsskole og andre erhvervsskoler. Opgaven er, at skabe de bedst mulige betingelser for at ungdommen kan tage en uddannelse.

Dernæst kommer boligområdet, infrastruktur, sundhedsvæsen og socialområdet.

Disse områder skal være i orden, før politikerne kaster sig ud i nye tiltag.

Den økonomiske situation er så alvorlig, at der ikke er plads til andre opgaver. Desuden bør man i administrationen erkende, at disse opgaver skal løses her og nu.

Politikere og embedsmænd bør blive på deres pladser til opgaven er løst. Vi anbefaler, at man aflyser alle rejser, så arbejdstiden udnyttes effektivt. Hvis der er nogen i statsadministrationen eller andre, som vil tale med grønlandske politikere og embedsmænd, må de komme til Grønland.

Udmeldingen fra hjemmestyret til staten skal være, at vi er et fattigt samfund, og vi har ikke råd til at rejse, så I må komme til os. Det vil sandsynligvis både blive forstået og respekteret i København.

For at realisere den politik er det nødvendigt med den strukturreform, som OECD lægger op til, og som er nødvendig for at skabe den økonomisk vækst, der er forudsætningen for det politiske mål, selvstændighed og uafhængighed.

Indtil nu har politikerne ikke magtet den opgave. Tværtimod er vi mere end nogensinde blevet afhængig af Danmark.

OECD peger netop på den store fordel ved en privatisering. Hjemmestyret vil ikke længere været bundet af den gæld, som selskaberne har opbygget. Disko-sagen viser med al tydelighed, at selv om det er et uafhængigt aktieselskab, der har optaget et lån, så er det alligevel hjemmestyret, som garanterer og må betale, når det går galt.

Det betyder, at Hjemmestyret også er forpligtet til at betale de 2,8 milliarder, som selskaberne skylder, hvis det går galt.

Konsekvensen er, at hver eneste borger her i landet har en gæld på 50.000 kroner. Og borgerne får regningen, hvis politikerne ikke evner, at drive selskaberne på et forretningsmæssigt sundt grundlag.

Derfor kære landsting. I skal ikke drive forretning eller påtage jer ansvaret for forretningsmæssig drift. I skal løse de vigtige samfundsmæssige opgaver, der giver de bedste rammer for, at professionelle forretningsfolk kan skabe en produktion, der er grundlag for økonomisk vækst.

Det er vejen ud af fattigdom - mod større økonomisk uafhængighed og selvstændighed.