Indsigt: Send ombudsmandssagen videre til politiet

Send ombudsmandssagen videre til politiet

Det virker forkert og meget, meget besynderligt, at netop lovudvalget er i tvivl om, hvad der skal ske, når landsstyret på den måde rækker tunge ad demokratiet. Netop lovudvalget må med næb og klør forsvare lovgivningen og slå hårdt ned på dem, der overtræder den. Også selvom de er gode venner.

Torsdag d. 20. maj 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Love og konventioner, Ombudsmanden, Politik.

LANDSTINGETS LOVUDVALG har haft en svær sag. I virkeligheden et par stykker, og der bliver muligvis flere på næste møde. Værst er ombudsmandens rapport om kollegiehandlerne i Qaqortoq, hvor landsstyret tilsidesatte lovgivningen og i bedste fald bøjede paragrafferne til ukendelighed. Det er svært at få noget positivt ud af den historie. Og det var lovudvalget da heller ikke i stand til.

Så vidt AG erfarer ved afslutningen af denne side har to af lovudvalgets medlemmer stemt for en eller anden form for retsforfølgelse af de skyldige i skandalesagen, mens de øvrige har været temmelig usikre.

Historien havner nu i Landstinget, hvor flertallet bestemmer, hvad der skal ske med de politikere og embedsmænd, der har sat sig over loven.

Det virker forkert og meget, meget besynderligt, at netop lovudvalget er i tvivl om, hvad der skal ske, når landsstyret på den måde rækker tunge ad demokratiet. Netop lovudvalget må med næb og klør forsvare lovgivningen og slå hårdt ned på dem, der overtræder den. Også selvom de er gode venner.

Men nu ryger sagen som sagt i Landstinget, hvor flertallet repræsenterer landsstyrepartierne. Det er altså flertallet bag landsstyrepartierne, der skal bestemme, hvad der skal ske med landsstyret.

Det er naturligvis ikke sikkert, at det betyder noget, for det er et tidligere landsstyre, der er på anklagebænken. Men nye sager er under opsejling, og med dem i baghovedet kunne der godt opstå et ønske om at få ombudsmandssagen klaret i mindelighed - eller i det mindste skabt en blød og stilfærdig konfrontation, der ikke trækker for dybe ar efter sig.

DET KAN BARE ikke lade sig gøre - ikke hvis tingene skal gå rigtigt til. For hvad er Landstingets opgave?

Landstinget er ingen domstol og har ikke den mindste myndighed på det område. Landstinget skal altså ikke søge at vurdere, om en lovovertrædelse skal straffes eller ej.

Landstinget skal alene vurdere de administrative omstændigheder, og hvis der er dokumentation for, at reglerne er overtrådt, så er der kun en vej. Immuniteten skal ophæves, og sagen gå sin gang.

Det er det, vi har vor lovgivning til, og den er Landstinget ligesom landsstyret nødt til at overholde.

En lovgivende forsamling kan kun lave love, bekendtgørelser, forordninger og lignende - og afskaffe dem igen. Den kan ikke overtræde reglerne, lave lovbrud. For så gør den sig selv til "forbryder".

OG HVAD SKER DER SÅ, hvis Landstinget viser sig at have hår på brystet og kræver konsekvenser?

Det er der ikke rigtigt nogen, der har kunnet fortælle os. I første omgang går sagen til politimesteren, som bliver bedt om at tage stilling til, om der skal rejses sigtelse, tiltale og hvad det nu altsammen ender med.

Og hos politimesteren sidder de garanteret og ryster i bukserne. Sådan en sag er nemlig den værst tænkelige "hundelort" at få ind på et statsligt skrivebord.

Politi og retsvæsen er statsinstitutioner, placeret i et hjemmestyret Grønland, hvor man nu gennem 20 år har arbejdet på at klare sig selv. Hele ideen går ud på, at ingen udefra skal blande sig - og da slet ikke Danmark, der i alt, alt for mange år har trukket udviklingen ned over ører og øjne på den grønlandske befolkning.

Nej, sådan en sag er politimesteren ikke glad for, og kan han slippe, så vil han formentlig gøre det. Ikke fordi vi tror, han er en tøsedreng - ingenlunde - men sagen er så speget, at den fra statens synsvinkel næsten skal glemmes.

Og så bliver vi Sorteper endnu engang - borgerne, vælgerne, skatteyderne. For hvordan skal vi nogensinde få bugt med den holdning, der gang på gang fører til økonomisk misbrug, ansvarsforflygtigelse, tilsidesættelses af Landstinget - altså den bundrådne holdning, der uundgåeligt må stille sig hindrende i vejen for en fornuftig samlende landspolitik, der prioriterer opgaverne efter et kvalitativt kriterie.

Vi kan ikke bygge Grønlands fremtid på folk, der har travlt med politiske genveje og lappeløsninger, der har kunnet fremkalde så sønderlemmende et skudsmål fra ombudsmanden. Derfor har Landstinget ikke noget valg. Send sagen videre til politi og retsvæsen og kryds fingre for, at man her på trods af sagens specielle karakter kan behandle den objektivt.