Indsigt: Oh, skræk og rædsel

Oh, skræk og rædsel

Rapporten afslører, at produktiviteten i Grønland er meget lav. Den er 31 procent af den danske. Populært sagt skal der tre fra Grønland til at udføre det samme arbejde som en kan udføre i Danmark.

Fredag d. 21. maj 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

OECD’s anbefalinger er her og nu farlige for samfundet. Den superliberalisme, der lægges op til, er samfundet ikke klar til at gå ind i. Den grønlandske arbejdskraft og de grønlandske virksomheder vil ganske enkelt blive smadret.

OECD anbefaler, at samfundet åbnes for fuld konkurrence udefra, der skal ikke være nogen bureaukratiske forhindringer som næringsbrev eller bopælskrav til virksomhedsejere eller bestyrelsesmedlemmer. Den grønlandske befolkning skal ikke favoriseres men skal ind i konkurrencen på lige fod med folk udefra.

Ensprissystemet skal fjernes og privatiseringen skal gennemføres.

Ingen andre lande kører efter denne superliberalistiske model, men beskytter sig på flere udsatte områder. Jævnfør handelskrigen mellem USA og Europa og mellem USA og Japan. Jævnfør landbrugsstøtte og værftsstøtte i Europa og andre lande. Jævnfør også USA’s forbud mod import af havpattedyr. De må gerne beskytte sig, hvorfor må Grønland så ikke?

Rapporten afslører, at produktiviteten i Grønland er meget lav. Den er 31 procent af den danske. Populært sagt skal der tre fra Grønland til at udføre det samme arbejde som en kan udføre i Danmark.

Det er en barsk sandhed, men det viser noget om, hvad der sker, hvis vi bare åbner op. Danske kapitalstærke virksomheder vil tordne ind på markedet og etablere det ene monopol efter det andet. De vil blive besat med dansk arbejdskraft og man vil lægge indkøbsfunktionerne i Danmark og placere en så lille aktivitet som muligt i Grønland.

Bare man tjener pengene her.

Overskuddene vil gå ud af landet. Der vil ikke være tilskyndelse til at uddanne grønlandsk arbejdskraft, og man vil undgå at indgå overenskomst med SIK.

Det bliver et klondike, hvor den største og stærkeste vinder. Og hvor hele den grønlandske befolkning igen kan blive tilskuere til sin egen udvikling, der vil foregå på danske præmisser.

Inden for fiskeriet vil der blive nogle få store trawlere tilbage og samtlige fiskefabrikker vil lukke.

Samfundet vil blive et levende frilandsmuseum, hvor den grønlandske befolkning vil gå og tale grønlandsk med hinanden og en gang imellem tage ud og skyde en sæl og fange laks og en lomvi til middagsmaden.

TV bliver overtaget af de udenlandske satellitkanaler, som trækkes ned over hovedet på os.

Turistbranchen vil fortsat være domineret af danskere, som vil sikre at indlandsisen bliver en stor hovedvej for folk som vil køre fra Europa til Amerika.

Pisiffik vil blive overtaget af Netto, som vil udkonkurrere Brugsen og de andre private småbutikker for derefter at sidde på et monopol, hvor priserne dikteres fra Danmark. Indkøbsfunktionen flyttes til Danmark, og de varer, der ikke kan sælges i Danmark, sendes til Grønland.

Nogle få stærke pengemænd sidder i Danmark og meddeler, at der er fri konkurrence i Grønland.

Kom bare an, de der tør.

Men et sted vil man få mere at bestille, og det er i socialvæsenet.

Er det det vi vil med Grønland?