Mens vi råber ad hinanden bliver problemerne større

Så kan man råbe dum dansker efter mig, og jeg kan råbe dum grønlænder og medens vi gør det, tager unge mennesker deres eget liv, børnene får færre og færre lærere, og hjem opløses i druk og vold. Er det prisen, vi er villige til at betale for at importere en udvikling fra Danmark eller er der andre muligheder? Jeg er faktisk så naiv, at jeg virkelig tror, at de der grønlandske rødder findes.

Torsdag d. 27. maj 1999
Hans S. Nielsen
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Kultur og samfund, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Hvad handlede det om
Dansk udvikling
Vi skal turde være dem, vi er
Mens vi råber...


Nu skriver aviserne for negativt, og det er noget de har lært i Danmark. Og det er ikke godt at være negativ og slet ikke på en dansk. Hvis bare ikke journalisterne havde fået deres uddannelse eller påvirkning fra Danmark, så havde vi haft en dejlig avis, der kunne fortælle små solstrålehistorier fra det virkelige liv og berette om et samfund, hvor det går fremad, og hvor der er glæde og harmoni ude i den lykkelige befolkning. Vi kunne alle gå til vor dont med energi og lyst, og de småproblemer, der måtte være, kunne løses med en lille hyggesnak på ægte grønlandsk maner.

Man skal sandelig høre meget osv. Tror de virkelig selv på det ævl? Hvis det danske er så skidt, så må det da være en trøst, at der i al fald er en ting, der er blevet gjort på grønlandsk, nemlig måden, hvorpå debatten er drejet væk fra enhver ubehagelighed og gjort personlig i stedet. Jeg har oplevet det utallige gange, både i mit arbejde og i den offentlige debat. Kan man ikke lide, hvad der bliver sagt, så er han, der siger det, nok fordrukken eller har haft en slem barndom. Spørgsmålet er ikke sagen, lige meget om den er ubehagelig eller ej. Det handler om for enhver pris at undgå konflikter. Lige meget hvad sagen drejer sig om, så lader det til at konfliktløshed til enhver tid er at foretrække.

Hvad handlede det om
Er der nogen, der kan huske, hvad det hele drejede sig om fra starten? Det var vist noget med nogle politikere der snød og ikke rigtigt kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. At politikerne i Nuuk skal begynde at snakke om, hvad der er ægte grønlandsk, og hvad der er dansk, er en parodi. Jeg har aldrig set en grønlandsk politiker prøve at være mere dansk, end når han verdensmandsagtigt skrider gennem ankomsthallen i lufthavnen i Nuuk med sin mappe og nye mobiltelefon. Hvis det ikke i virkeligheden er så trist, så er det ganske morsomt.

Peter Freuchens kone, Navaranas grav i Upernavik (AN 96)


Dansk udvikling
Det triste ligger i, at man snakker om grønlandske rødder og grønlandsk egenart og ingen tager det alvorligt. Udviklingen i Grønland er gået i selvsving, og ingen har mere tid til at stoppe op og tage nogle beslutninger. Der er slet ikke blevet truffet nogle egentlige valg i Grønland. Udviklingen går bare i retning af at gøre Grønland så dansk som muligt så hurtigt som muligt. Beslutningstagerne i Grønland kører helt fantasiløst efter en lidt gammeldags vækst/lykke-filosofi og når engang Grønland endelig bliver som Danmark, så skal det nok vise sig, at Danmark har udviklet sig et helt andet sted hen. Det er et udsigtsløst projekt. Det ville være virkelig progressivt, hvis man i Grønland turde stoppe op, finde ud af, hvad de der rødder egentlig er for noget, og så langsomt begynde at bygge et ærligt grønlandsk samfund op. Det er altså for sølle, hvis det hele skal ende i en plastickopi af et vesterlandsk forbrugssamfund.

Grønland kan vælge Det triste ligger også i, at Grønland i dag har valgmuligheder, men de udnyttes bare ikke. Grønland er ikke bundet på hænder og fødder, der er masser af frihed til at foretage sig noget andet. Grønland er et af verdens rigeste lande og lige meget om indtægterne hedder bloktilskud eller torsk, så disponerer man selv over pengene her i landet. Man kan gøre hvad man vil, det er netop pointen. Det man så har gjort er at traske i halen på en lidt gammeldags socialdemokratisk planøkonomi, og nu står man så med et samfund i stor disharmoni og med alverdens sociale problemer og tragedier til følge. Jo, der er dårligdomme nok at skrive om, og politikerne har selv skabt dem.

Grønland er et stort og smukt land, og det bebos af venlige og omgængelige mennesker. Nogle gange virker det, som om man i politikerkredse nede i Nuuk helt har glemt, hvad man sidder med i hænderne. Der er faktisk mange mennesker i dette land der prøver at få en grønlandsk tilværelse til at hænge sammen, og vi er endda nogle tilkaldte, der også mener det godt. Problemet ligger ikke i forskellen mellem dansk og grønlandsk. Jeg ved det er behageligt at få ansvaret flyttet uden for landets grænser, men det er snyd.

Vi skal turde være dem, vi er
Ansvaret for udviklingen i Grønland er der, hvor beslutningerne tages - eller ikke tages. Det løser heller ikke et eneste af de store problemer, der er i Grønland, at snakke om ministerbiler eller om denne eller hin politiker er dum eller grim. For mig at se, er det ikke forskellen på det at være dansk og det at være grønlandsk, der er problemet. Problemet er at turde være det, man er - og stå ved det. I Nuuk sidder der en lille elite, der kører hele butikken. De er kendetegnet ved at have fået uddannelse, sprog og alt muligt andet fra Danmark. De er så danske, at jeg føler mig helt grønlandsk ved siden af. Problemet er ikke mellem Danmark og Grønland, men mellem grønlandske politikere og en grønlandsk befolkning, som er et helt andet sted.

Mens vi råber...
Så kan man råbe dum dansker efter mig, og jeg kan råbe dum grønlænder og medens vi gør det, tager unge mennesker deres eget liv, børnene får færre og færre lærere, og hjem opløses i druk og vold. Er det prisen, vi er villige til at betale for at importere en udvikling fra Danmark eller er der andre muligheder? Jeg er faktisk så naiv, at jeg virkelig tror, at de der grønlandske rødder findes. Det kræver fantasi og nytænkning og det kræver, at man ikke stirrer sig blind på økonomisk vækst som svaret på alle problemer. Så kan det lade sig gøre at dreje en udvikling i en retning, hvor flere føler, at de forstår deres tilværelse og flere føler sig hjemme i de rammer der skabes i det her samfund. Men det skal ske på grønlandsk - hvad ellers?