Indsigt: Sektorpolitiske temaer

Sektorpolitiske temaer

Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig

Lørdag d. 29. maj 1999
Landsstyret
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Løn og overenskomster, Politik, Sundhedsvæsenet, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
3. Sektorpolitiske temaer
3.1 Lønpolitik
3.2 Uddannelse
3.3 Erhverv
3.4 Sundhedsområdet
3.5 Renovering


  • 3. Sektorpolitiske temaer
    • 3.1 Lønpolitik
    • 3.2 Uddannelse
    • 3.3 Erhverv
    • 3.4 Sundhedsområdet
      • 3.4.1 Sundhedsvæsenets udgiftsudvikling
    • 3.5 Renovering
      • 3.5.1 Udvidelse af boligmassen og renoveringsopgaven
      • 3.5.2 Kapaciteten i bygge- og anlægsbranchen
        • Uddannelse
      • 3.5.3 Forsyningsområdet


3. Sektorpolitiske temaer
Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig. De øgede krav stiller landsstyret over for opgaven at fremskaffe finansiering i det omfang kravene accepteres og legitimeres politisk.

På sundhedsområdet vil en større gruppe af ældre fremover lægge beslag på yderligere ressourcer. Større puljer skal fremover afsættes til vedligehold af forsyningsnet og -anlæg, ligesom der skal findes finansiering til renovering og udbygning af boligmassen. Landskassen kan ikke stå alene om at varetage finansieringen af disse opgaver. Der er derfor i første omgang behov for at vurdere hjemmestyrets talrige tilskudsordninger og deres samfundsøkonomiske konsekvenser og betydning, hvad enten det drejer sig boligsubsidier, takster for el og vand eller direkte og indirekte erhvervstilskud.

Nedenfor berøres en række af de temaer, som har landsstyrets særlige bevågenhed i den kommende valgperiode.

3.1 Lønpolitik
I praksis er der sammenhæng mellem løn- og skattepolitik. Fagbevægelsen accepterer typisk tilbageholdenhed ved overenskomstforhandlingerne, hvis reallønnen bevares. Dvs. fagbevægelsen holder igen på lønkravene under forudsætning af, at skatteprocenten og det generelle prisniveau forbliver uforandret.

Det er tidligere lykkedes at holde skatteprocenten og prisniveauet uændret - faktisk har vi i Grønland haft en lavere inflation end Danmark de seneste år.

Den lave inflation er bl.a. sikret gennem forbedring af infrastrukturen og tilskud til huslejer. Royal Arctic Line A/S containerisering af transporten og Tele Greenland A/S digitalisering af telekommunikationen har eksempelvis nedbragt omkostningerne på infrastrukturydelser væsentligt. Hertil kommer et forventet fald i omkostningerne ved den interne beflyvning som følge af omlægningen fra helikoptertransport til fastvingede fly, der udmøntes fra år 2000.

Forløbet ved lærernes overenskomst i oktober 1998 viser, at forudsætningerne for løntilbageholdenhed kan komme under pres. Udefra kommende faktorer, såsom situationen på det danske arbejdsmarked, har en mærkbar betydning. Lærernes overenskomst vil få visse effekter på andre områder. Vi kan konstatere, at det har lagt pres på forudsætningerne om løntilbageholdenhed hos fagbevægelsen.

Landsstyret lægger vægt på - den økonomiske situation taget i betragtning - at skabe forudsætningerne for, at der udvises løntilbageholdenhed ved de forestående overenskomst- forhandlinger mhp. at hindre en inflationsbølge til skade for samfundet som helhed.

3.2 Uddannelse
Siden hjemmestyrets indførelse er der i Grønland indført en lang række videregående uddannelser med det formål at opkvalificere den hjemmehørende arbejdskraft såleledes at behovet for tilkaldt arbejdskraft mindskes og hjemmehørende i højere grad kvalificeres til at starte nye virksomheder.

Landsstyret finder det vigtigt at der løbende sker en evaluering af de enkelte uddannelser med det formål at rette ressourcerne indenfor uddannelsessektoren mod de områder hvor afkastet maksimeres.

Der sker i dag et uacceptabelt store frafald på erhvervsuddannelserne. Frafaldet koster samfundet betydelige ressourcer. Det betyder, at der ikke uddannes den nødvendige arbejdsstyrke i f.eks. byggefaget og på sundhedsområdet. Også af sociale grunde er frafaldet på uddannelserne uheldigt.

Eksempelvis er der blot uddannet 20 hjemmehørende sygeplejersker over en periode på 5 år, mens der uddannes i størrelsesordenen 20 faglærte bygningshåndværkere årligt. Dette resultat står ikke mål med samfundets behov, hvorfor indsatsen må tages op til vurdering.

En af hovedårsagerne til det store frafald på de videregående uddannelser vurderes at være de faglige forudsætninger, som ved uddannelsesforløbets start ikke har været tilstrækkelige. Det er derfor landsstyrets målsætning at styrke det generelle uddannelsesniveau ved i første omgang at hæve niveauet i folkeskolen, hvilket på længere forventes at mindske frafaldet på de videregående uddannelser og hæve uddannelsernes faglige niveau.

Grønlandske studerende hører generelt til blandt verdens bedst stillede studerende. En indsats for forbedring af de studerendes forhold bør derfor ikke i første omgang fokuseres på deres materielle vilkår, men i stedet på at mindske frafaldet og dermed de sociale problemer, der uundgåeligt følger med det store frafald.

Bevillingerne til uddannelse fordeler sig i dag over relativt mange områder. Resultatet er som antydet ikke helt tilfredsstillende. Det bør derfor overvejes, hvordan man kan øge kravene til uddannelserne inden for rammerne af de givne bevillinger, eller om en del af midlerne alternativt kan omprioriteres til eksempelvis folkeskolen. Folkeskolen har længe været for lavt prioriteret, netop fordi der satses på en bred vifte af uddannelsestilbud. En større indsats her vil ruste folkeskolens elever bedre til at gennemføre en videregående uddannelse.

Strategien i uddannelsessystemet ændres således til i første omgang at koncentrere sig om folkeskolen. Sideløbende oparbejdes den nødvendige kompetence på de mellemlange videregående uddannelser som f.eks. på bygge- og anlægsområdet samt uddannelserne som sundhedsmedhjælper / sygeplejerske. Begge områder lider i dag under en udpræget mangel på hjemmehørende arbejdskraft.

Det vil ligeledes højne uddannelsernes kvalitet, om vi vælger at koncentrere dem geografisk. Med en samling udnyttes lærerkræfterne bedre, der opstår et større diskussionsforum og konkurrencemiljøet styrkes til gavn for de studerende.

3.3 Erhverv


//////Nedenstående tabel viser erhvervstilskuddene, som de optræder i finanslov 1999.
Skibspassagertrafik
Intern beflyvning
Grønlandslufthavnsvæsen
Ekstraordinær beskæftigelsesindsats
Vareforsyning
Driftsaftaler, produktionsanlæg
ESU - samlet
Intern godstransport
Indhandlingstilskud, sælskind
Etablering af el og vand , bygder
Turisme
Arbejdsløshedsbekæmpelse
Indhandlingstilskud, fiskeri
Selektiv fragtstøtte
Amutsiviit, Grønlands værfter
Fåreavl
Servicekontrakt med GR a/s
Kondemneringsstøtte
SULISA a/s
Tilskud til indhandlingspriser, fåreavl
Støtte til landbaseret erhverv
Julemandsrelaterede projekter
Tilskud til Atuakkiorfik
Appussuit skicenter m.m.
Finansieringsstøtte til iværksættere
Landbaseret erhverv
Great Greenland a/s
Indfrielse af garantier for lån
Skindsystuer
Fangstrejser
I alt

Enspris, krydsprissubsidiering, estimat
Fiskeindustritakst, estimat

Total
73.500.000
66.200.000
58.700.000
57.000.000
45.319.000
42.000.000
41.100.000
36.500.000
33.788.000
30.700.000
23.358.000
12.365.000
12.300.000
9.242.000
7.000.000
6.762.000
6.000.000
5.000.000
4.500.000
3.500.000
3.500.000
2.000.000
1.500.000
1.500.000
1.500.000
1.500.000
1.300.000
1.000.000
424.000
308.000
589.366.000

207.000.000
75.000.000

871.366.000
Landskassens erhvervstilskud til drift andrager i indeværende finansår ca. 600 mio. kr. Dertil kommer krydsprissubsidiering på f.eks. lufttrafik og olie samt tilskud, som ikke direkte fremgår af bevillingslovene - f.eks. den særlige fiskeindustritakst.

De senere års strukturpolitik har skabt forventning om en reducering af tilskuddenes omfang. En del af erhvervstilskuddene er derfor konstrueret med skæve budgetprofiler, hvilket betyder, at de aftrappes i takt med, at rationaliseringsgevinsterne af den førte strukturpolitik indfinder sig. Overgangen fra helikoptertrafik til fastvingede fly betyder eksempelvis, at der for finansåret 2000 er budgetteret med en nedsættelse af tilskudsbevillingen på godt 20 mio. kr. til den interne beflyvning.

OECD har netop udarbejdet et analyse af Grønlands økonomi, som fremlægges til godkendelse af OECD medio maj og forventes fremlagt i rapportform på indeværende landstingssamling. Det

foreløbige rapportudkast indeholder flere forslag til initiativer, som kan bedre den grønlandske økonomi, herunder flere anbefalinger indenfor erhvervsområdet.

I rapportudkastet fremhæves det, at flere af de hjemmestyreejede selskaber bør privatiseres. Privatiseringen bør foregå som en integreret del af en større politisk strategi. Kredsen af potentielle investorer bør ikke begrænses til folk bosiddende i Grønland men bør også omfatte udlændinge, som kan tiltrække kapital, andre markedsadgange, ledelsesevner og anden ekspertise. I rapportudkastet bifaldes adskillelsen af ikke-kommercielle aktiviteter i landets to største virksomheder, Royal Greenland A/S og KNI A/S (jvf. dannelse af Nuka A/S og de seneste omlægninger af KNI Pilersuisoq A/S). Desuden foreslås det, at de fremtidige servicekontrakter for de ikke-kommercielle virksomheder udbydes i licitation til lokale, som er villige til at varetage forsyningen til den lavest mulige pris. Dette bør fortsat ske ved servicekontrakter.

Det tilkendegives i rapportudkastet, at der findes områder, hvor koncession fortsat bør gives til enkelte selskaber. Umiddelbart findes det muligt at deregulere flere erhvervsområder - især på skibstrafikken, lufttrafikken, telekommunikationen og Nuuk Imeq A/S.

De mange uigennemsigtige erhvervsstøtteordninger bør reduceres og i stedet afløses af direkte tilskud for derigennem at synliggøre tilskuddene og undgå den nuværende situation, hvor hjemmestyrets mange tilskudsordninger forvrider omkostnings- og prisstrukturen og fører til en ineffektiv brug af ressourcerne.

Det fremhæves i rapportudkastet, at der er behov for at fremme incitamenterne til igangsætning og videre udvikling af små og mellemstore virksomheder. Det kan ske ved at reducere det offentliges engagement i økonomien, ved at forbedre uddannelserne og ved at reducere den nuværende kløft mellem lønningsniveau og produktivitet. Endvidere bør der igangsættes initiativer, som ansporer til at starte egen virksomhed.

Hvis vi skal få del i de potentielle fordele, der følger af tiltagende internationalisering, er det nødvendigt, at konkurrenceevnen forbedres. Dette kan dels ske ved at øge arbejdsstyrkens produktivitet gennem uddannelse dels ved at sikre løntilbageholdenhed.

Vælger vi at åbne for international konkurrence på alle områder, vil konkurrencen medføre et øget incitament til at effektivisere erhvervslivet.

På det sociale område anbefaler OECD i rapportudkastet, at de sociale sikringsydelser reformeres, således at de lavtlønnede har større incitament til at tage et arbejde og en uddannelse. Det erkendes i rapportudkastet, at det i den nuværende situation er nødvendigt at yde støtte for at øge beskæftigelsen af den ufaglærte arbejdskraft. Lønforskellen mellem faglært og ufaglært arbejdskraft afspejler for øjeblikket ikke forskellen i produktiviteten, hvorfor arbejdsløsheden i højere grad rammer de ufaglærte. OECD finder på denne baggrund, at det bør overvejes at omlægge en del at de sociale sikringsydelser, så de fremmer beskæftigelsen blandt ufaglærte i stedet for at fungere som passiv forsørgelse.

Anbefalingerne i rapportudkastet fra OECD stemmer godt overens med landsstyrets erhvervspolitiske målsætninger. Det er idag almindeligt kendt, at offentlig monopolvirksomhed er en ineffektiv organisationstype - ikke mindst når politiske og økonomiske hensyn blandes sammen i beslutningsprocesserne.

Landsstyrets mål for den kommende valgperiode er derfor:
  • at fremme konkurrencen indenfor alle erhverv, herunder de erhverv som i øjeblikket domineres af hjemmestyreejede virksomheder,
  • at arbejde for en klar adskillelse mellem kommercielle og ikke kommercielle aktiviteter,
  • at der udbydes servicekontrakter i licitation på de ikke-kommercielle områder,
  • at gennemgå alle erhvervstilskud, således at tilskudsstrukturen gøres gennemsigtig,
  • at arbejde for, at erhvervslivet stilles overfor kostægte priser, således at det har incitament til at tage de mest rationelle beslutninger, også for samfundsøkonomien (se appendix 1)
  • at arbejde for, at sociale sikringsydelser omlægges, så de fremmer beskæftigelsen blandt ufaglærte,
  • at fremme incitamenterne til igangsættelse og videreudvikling af små og mellemstore virksomheder samt at optimere effekten af det offentliges indsats på erhvervsfremmeområdet.
  • at det i højere grad bør søges at få afstemt de forskellige sektorpolitikker. Der kan i dag konstateres flere tilfælde, hvor sektorpolitikkerne indvirker negativt på hinanden, hvilket naturligvis bør undgås.
Landsstyret vil således øge fokus på selskabspolitikken i de kommende år. En opstramning på området kan forventes at aflaste landskassens økonomiske forpligtelser og dermed tilvejebringe budgetmæssigt råderum, som omprioriteres til andre højt prioriterede områder.

Det er landsstyrets vurdering, at en effektiv erhvervssektor ikke skabes ved at beskytte virksomhederne og arbejdskraften men tværtimod ved at øge konkurrencen, således at erhvervslivet løbende presses til at effektivisere og minimere sine omkostninger.

Det skal understreges, jf. diskussionen under kapitel 2.1.3, at landsstyret ikke ønsker en udvikling, der alene koncentrerer sig om de større byer. Yderdistrikterne og bygderne skal ikke stilles ringere, men tilskuddene til disse områder bør ændres fra tilskud, som virker pris- og konkurrenceforvridende til direkte tilskud - ikke mindst af hensyn til erhvervslivets fremtidige vækstbetingelser.

3.4 Sundhedsområdet
På landstingets efterårssamling 1998 fremkom sundhedsvæsenet med et merbevillingsønske på 42 mio. kr. ved Tillægsbevillingslov 2/98. Forøgelsen af bevillingen svarede til en udvidelse af sundhedsvæsenets driftsudgiftsramme med 7 procent i 1998.

Landstinget besluttede at udvide rammen til sundhedsvæsenet med 32 mio. kr. på Finansloven for 1999. De umiddelbare årsager til de betydelige bevillingsforhøjelser er voksende rekrutteringsproblemer og de heraf afledte merudgifter som f.eks. et stigende antal nedsendelser til Rigshospitalet i København.

I forbindelse med disse bevillingsforhøjelser nedsatte det foregående landsstyre en tværdirektoral arbejdsgruppe, som havde følgende overordnede formål:

§ Sikre at det grønlandske sundhedsvæsen får bedre forudsætninger i fremtiden for at rekruttere og fastholde personale i sundhedssektoren.

§ Styrke økonomistyringen i sundhedsvæsenet og dermed skabe bedre grundlag for en løbende tilvejebringelse af et retvisende datamateriale vedrørende afholdte, disponerede og budgetterede omkostninger.

§ Sikre at rollefordelingen mellem hovedaktørerne i sundhedsvæsenet - herunder de væsentligste forretningsgange - er optimale ud fra en helhedsvurdering.

Arbejdet resulterede i rapporten "Strukturproblemer i Grønlands Hjemmestyre", der blev forelagt det foregående Landsstyre i februar 1998 med følgende konklusioner:
  • Omkostningsniveauet i sundhedssektoren er stigende og nærmer sig et maksimum set i forhold til landets økonomiske bæreevne.
  • De politiske visioner for sundhedsvæsenet er uden sammenhæng med virkeligheden.
  • Direktoratet for Sundhed og Forskning bruger alle ressourcerne på at holde sammen på systemet fremfor at udarbejde langsigtede strategier og handlingsplaner.
  • En forudsætning for at løse hovedproblemet er en koncentration af de for mange og for små driftsenheder.
  • En egentlig styring af økonomi og ressourceforbrug finder ikke sted.
  • Samarbejdsrelationerne - forstået som samspil og dialog - imellem sundhedsvæsenets forskellige interessenter er dårlige og/eller mangelfulde.
  • Der er mangel på personale i alle faggrupper.
  • Succesfuld tiltrækning af personale er ofte forbundet med højere løn, hvad den tilflyttende arbejdskraft ikke får i Grønland.
  • Grønland vil i en overskuelig fremtid være afhængig af vikarbureauer.
Rapporten gav en udtømmende beskrivelse og analyse af disse problemstillinger og fremkom med løsningsforslag og -modeller i en struktureret og handlingsorienteret form.

3.4.1 Sundhedsvæsenets udgiftsudvikling
Siden Hjemmestyret overtog driften af sundhedsvæsenet i 1992, er sundhedsvæsenets drifts- og anlægsudgifter steget med gennemsnitligt 17 mio. kr. om året, som det fremgår af figur 10 på næste side. I udgiftsstigningen er dog også indeholdt aktivitetsudvidelser som f.eks. øget forebyggelse.

Således lå de bevilgede driftsudgifter i 1992 på niveauet 550 mio kr., mens de i 1999 er budgetteret til 670 mio. kr., hvilket med god ret kan hævdes at være en betragtelig udgiftsstigning.

Grønland bruger flere ressourcer på sundhedsopgaven - målt per indbygger - end lande som Danmark, Færøerne, Island og Norge. Det er et klart udtryk for, at Hjemmestyret siden hjemtagelsen har prioriteret sundhedsområdet højt, men også et udtryk for, at der snart er nået en øvre grænse for hvor mange ekstra ressourcer, der kan tildeles sundhedsområdet, uden at der tilsvarende må "tages" fra andre områder.

Vi bruger mange penge på sundhedsvæsenet, både i forhold til nationalindkomsten, i forhold til danske amter og i forhold til andre skandinaviske lande. Ligeledes er der beskæftiget mange indenfor sundhedssektoren (ca. 40 procent af hjemmestyrets samlede ansættelser). Dette er således et udtryk for, at sundhedsopgaven har Landsstyrets store bevågenhed og at løsning af sundhedsopgaven prioriteres meget højt. Imidlertid er det i konsulentrapporten fastslået, at omkostningsniveauet nærmer sig et maksimum i forhold til den samfundsøkonomiske bæreevne.

De politiske visioner for sundhedsvæsenet må derfor fornys, så de står mål med realiteterne - både hvad angår systemets ydelsesmuligheder og de begrænsninger, som sundhedsvæsenet naturgivent er underlagt i dets daglige virke. Den overordnede sundhedspolitiske vision er, at kvalitetsniveauet skal ligge på en dansk/nordisk standard. Opnåelsen af denne målsætning anslås skønsmæssigt - med sundhedsvæsenets nuværende struktur og opbygning - at ville koste det tredobbelte af det nuværende udgiftsniveau per indbygger, hvilket vil sige, at drifts- og anlægsbudgettet skal op på samlet 1,5 mia. kr.

Set i lyset af disse forhold, er det derfor bydende nødvendigt, at der udarbejdes en handlingsplan for aktiviteten i sundhedsvæsenet. En handlingsplan for sundhedsvæsenets virke bør tage udgangspunkt i de konstaterbare problemer på sundhedsområdet og planen udvikles under hensyn til de til rådighed stående ressourcer.

Konsulentfirmaet PA præsenterede i deres rapport 17 anbefalinger til problemløsning. Disse anbefalinger ville være et naturligt udgangspunkt for en sådan strategiplan. I anbefalingerne indgår bl.a., at:
  • der bør sikres rekrutteringsinitiativer, som gør Grønland konkurrencedygtig med andre lande i tiltrækningen af sundhedspersonale,
  • der er behov for at videreudvikle og udbrede brugen af telemedicin. Via den teknologiske udvikling er det gjort muligt gennem brug af telemedicin at skabe visuel kontakt imellem læger trods store afstande. Det bør udnyttes i et land som Grønland med dets særlige geografiske karakteristiska,
  • der bør etableres fleksible ansættelsesordninger, der i videst muligt omfang tager hensyn til ansøgerens situation og ønsker. Eksempelvis kan et antal læger deles om én stilling, hvor den opsparede ferie og afspadsering afholdes i Danmark,
  • Den igangværende regionaliseringsproces skal fortsættes med det formål, at skabe større hospitalsenheder og dermed fokusere på såvel den behandlingsmæssige som den økonomiske indsats. Det skal sikres, at der fås den største effekt for de anvendte ressourcer.
Konklusionerne vedrørende de nuværende utilstrækkelige og ukonkrete politiske visioner på sundhedsområdet, gør det tvingende nødvendigt med en konsolidering af profilen på sundhedsområdet, således at der i en nær fremtid fremlægges anbefalinger samt strategi for en konsolidering af sundhedssektoren.

Ligeledes bør forskellige målsætninger - i forskellige dele af sundhedsvæsnet - fremlægges i et samlet sundhedspolitisk oplæg til politisk beslutning. En strategisk handlingsplan for sundhedssektoren skal baseres på en helhedsorienteret og sammenhængende vurdering af, hvad vi kan og vil med de midler, der stilles til rådighed til løsning af opgaven.

3.5 Renovering
Vi befinder os i dag i den situation, at der er boligmangel samtidig med, at den eksisterende boligmasse - samt tillige vore institutioner og energiforsyning - trænger til gennemgribende renoveringer.

Der er behov for at udvide boligmassen med 5.200 nye boliger over de næste ti år. Det akutte behov er anslået til 2.700 boliger, heraf 1.200 boliger alene i Nuuk, og den samlede investering anslås at løbe op i 4,6 mia. kr. over en ti-årig periode.

Det samlede behov for hensættelser til renovering på bolig-, institutions- og forsyningsområdet anslås at nærme sig et beløb i størrelsesordenen 4 mia. kr. fordelt over en ti-årig periode. Heraf tegner forsyningsområdet sig for næsten 1 mia. kr.

Skal opgaverne løses sideløbende forudsætter det en væsentlig tilgang af faglært arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren.

I forlængelse af valget den 9. marts, har landsstyret besluttet at samle anlægskoordineringen centralt - bl.a. under hensyn til behovet for at styrke den langsigtede planlægning af nybyggeriet samt de forestående renoveringsopgaver.

3.5.1 Udvidelse af boligmassen og renoveringsopgaven
Ønsket om en udvidelse af boligmassen giver anledning til at overveje flere problemstillinger, som eksempelvis finansieringen af byggeriet, uddannelse af fagligt kvalificeret arbejdskraft til at løfte opgaven og en forøgelse af byggetakten, uden at det fører til "overophedning". Overophedning betyder, at priserne stiger, fordi efterspørgslen efter arbejdskraft overstiger udbuddet.

En udvidelse af boligmassen betyder, at der politisk bør tages stilling til omfanget af og strukturen i de sociale sikringsydelser, idet en uændret struktur vil føre til mærkbare merudgifter.

Renovering og vedligehold af boliger, institutioner og forsyningsanlæg har gennem en årrække været underprioriteret. Den førte politik har været til gavn for andre områder, men har vist sig at føre til et renoveringsefterslæb i og med, at vi har forsømt den løbende vedligeholdelse og renovering. Med henblik på at forhindre fremtidige nedslidninger og en - set i et længere tidsmæssigt perspektiv - for begrænset vedligeholdelses- og renoveringsindsats, har landsstyret valgt at opprioritere renoveringsopgaven i de kommende år.

Renoveringsopgaven er af uopsættelig karakter. Til den fremtidige indsats er der afsat midler i en central renoveringspulje. Til anvendelse i 1999 er der således afsat 64,6 mio. kr. og godt 80 mio. kr i hvert af budgetoverslagsårene. Puljen er finansieret ved uventede éngangsindtægter i form af førtidige gældsindfrielser fra de hjemmestyreejede virksomheder Tele Greenland og KNI.

Der skal foretages årlige henlæggelser til løbende vedligeholdelse og renovering af bygninger og anlæg med videre. Henlæggelserne skal være i en størrelsesorden der er tilstrækkelige til, at der er midler til både løbende og periodiseret vedligeholdelse, så vi undgår, at der påny opstår et renoveringsefterslæb.

På institutionsområdet under ét anbefales der en årlig henlæggelse på niveauet 30 mio. kr. Med henblik på at forhindre fremtidige efterslæb har landsstyret derfor sat sig for at øge vedligeholdelsesdelen på landskassens budget, og medvirke til at der også afsættes flere midler til vedligeholdelse på de kommunale budgetter.

3.5.2 Kapaciteten i bygge- og anlægsbranchen
Det er ikke muligt at gennemføre renoveringsindsatsen i fuldt omfang, hvis behovet for boligbyggeri også skal imødekommes - dertil er den faglærte arbejdsstyrke i dag for lille.

Forøget aktivitet mht. byggeri og renovering har generel indvirkning på arbejdsmarkedet - herunder stiller det specifikke krav til kapaciteten samt et generelt højt kvalitets- og kompetenceniveau hos den eksisterende faglærte arbejdsstyrke.

Med baggrund i bevillingstallene for 1999 er der beregnet et arbejdskraftbehov, som er godt 30 årsværk højere end det anslåede forbrug - på 899 årsværk - i 1998. Der anslås at være knyttet følgende omsætninger per årsværk til de forskellige aktiviteter i bygge- og anlægsbranchen:
  • Renoveringsarbejder 0,9 mio. kr. / årsværk
  • Nybyggeri og anlæg 1,3 mio. kr. / årsværk
  • Vedligeholdelse og istandsættelser0,6 mio. kr. / årsværk
Da branchen har en særdeles lav ledighed - 2,5 % i 1998 - vurderes det at få konsekvenser for byggepriserne samt kvaliteten af arbejdet, hvis arbejdskraftforbruget i 1999 overstiger et niveau på ca. 930 årsværk. Der er ikke påregnet et øget arbejdskraftbehov som følge af øgede reinvesteringer i Nukissiorfiit.

Der er tradition for at tilkalde dansk arbejdskraft til løsning af strukturproblemer i branchen, men det har - på grund af gode tider for byggebranchen i Danmark - vist sig vanskeligt for vore arbejdsgivere at skaffe supplerende dansk arbejdskraft.

Alternativt overvejer landsstyret, at udbyde bygge- og anlægsopgaver som store, samlede opgaver, hvor udenlandske selskaber inddrages og midlertidigt udvider kapaciteten i byggesek- toren. Det vil medføre konkurrence på markedet - og som bieffekt forventeligt føre til lavere anlægspriser. Det er en yderligere positiv følge af store opgaver, der løses over flere år, at de skaber mulighed for at optage flere praktikanter og dermed støtte bestræbelserne på at øge uddannelsesindsatsen.

/////Uddannelse
Der uddannes i dag ikke tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft ligesom der er vanskeligheder med at sikre kvalificeret arbejdskraft. For tiden uddannes der årligt kun på niveauet 20 faglærte håndværkere på bygge- og anlægslinien. Fra dette antal skal fratrækkes den aldersbetingede tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er en sandsynlig risiko for, at kapaciteten i branchen vil falde, hvis ikke der ydes en ekstraordinær indsats, idet en del ældre danske håndværkere kan påregnes at trække sig tilbage i de kommende år af aldersbetingede årsager.

Det skal fremhæves, at en udvidelse af aktiviteterne med 100 mio. kr. fordelt ligeligt på de tre typer af aktiviteter skitseret ovenfor, kræver en udvidelse af arbejdsstyrken på knap 120 årsværk. Aktivitetsudvidelsen vil derfor støde på kvantitative som kvalitative arbejdskraftproblemer.

Bygge- og Anlægsskolen har et årligt frafald på op imod 2/3 af de studerende - trods udsigt til sikker beskæftigelse ved endt uddannelsesforløb. Der er behov for snarligt at øge uddannelseudgifterne mhp. at øge kapaciteten i bygge- og anlægsbranchen. Beregninger foretaget i Grønlands Hjemmestyre viser, at det er nødvendigt med en årlig forhøjelse af bevillingen til dette uddannelsesområde med 20 mio. kr. for at imødekomme behovet.

Landsstyret står over for at beslutte anlægs-strategien for den kommende valgperiode. Da det ikke er muligt at uddanne tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft på kort sigt, er landsstyret er i færd med at undersøge, hvorledes indsatsen bedst fordeler sig mellem afhjælpning af boligmanglen og løsning af renoveringsopgaverne.

Man kan i en overgangsfase vælge at koncentrere indsatsen om opgaver, der udfylder anlægsrammen men kræver mindre arbejdskraft. Det vil primært betyde nybyggeri, jf. skøn over omsætning per årsværk ovenfor. Desuden er det lettere at supplere med ufaglært arbejdskraft ved nybyggeri end ved renovering, idet renoveringsopgaver forudsætter en vis byggefaglig indsigt. Når den nødvendige faglærte arbejdskraft er uddannet, kan man prioritere de arbejdskraftintensive opgaver højere.

Landsstyrets opprioritering af uddannnelsesindsatsen skulle gerne medføre flere færdiguddannede med den konsekvens, at indsatsen kan forøges både når det gælder boligbyggeri og renovering.

3.5.3 Forsyningsområdet
Stabil energiforsyning er en forudsætning for at opretholde et velfungerende samfund, og den løbende renovering et led i opretholdelsen heraf.

Reinvesterings- og vedligeholdelsesbehovet på forsyningsområdet er vurderet til knap en milliard kr. fordelt over den kommende ti-års periode. En del af behovet kan tilskrives nedslidning. Vedligeholdelsesefterslæbet anslås at beløbe sig til 225 - 250 mio. kr. af det samlede renoveringsbehov.

Udækkede renoveringsbehov har konsekvenser for både forsyningssikkerhed og ikke mindst samfundsøkonomi. Vigtige renoveringsopgaver er blevet udskudt pga. løbende besparelser på anlægsområdet og deraf følgende minimale reinvesteringer. Det har ført til nedbrud, som er udbedret med brug af midler, der var afsat til det forebyggende vedligeholdelsesarbejde.

Der er behov for yderligere hensættelser i størrelsesordenen 40 - 45 mio. kr. årligt i forhold til det nuværende niveau mhp. opretholdelse af Nukissiorfiits kapitalapparat - dvs. anlæg, forsyningsnet med videre.

Det er landsstyrets opfattelse, at de øgede hensættelser på forsyningsområdet bør finansieres af brugerne. Det kan derfor vise sig nødvendigt at revurdere takststrukturen. Ud fra princippet om omkostningsægte takster vil der ske en tilpasning af takststrukturen med den konsekvens, at taksterne på forsyningsområdet i gennemsnit vil stige med ca. 8 %. Dermed kan det opbyggede renoveringsefterslæb på området indhentes og investeringsbehovet imødekommes.

Som strukturen er i dag, får dele af erhvervslivet tilbudt ydelser på vilkår, som tenderer mod at virke konkurrenceforvridende, mens andre dele af erhvervslivet betaler takster, der ligger så tilpas langt under produktionsomkostningerne, at det er vanskeligt at forsvare - ikke mindst det akutte behov for henlæggelser til renovering taget i betragtning. Se i øvrigt appendix.