Indsigt: Sammenfatning

Sammenfatning

Situationen er den, at der venter landskassen et stort udgiftspres som følge af stigninger i de lovbundne udgifter, forårets overenskomstforhandlinger, strukturproblemerne i sundhedsvæsenet og behovet for en ny prioritering på uddannelsesområdet

Lørdag d. 29. maj 1999
Landsstyret
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Mulighederne for at føre økonomisk politik indskrænkes, når driftsudgifternes andel af det samlede budget vokser. Det er tilfældet i dag. En lavkonjunktur eller en krise i fiskeriet vil ramme landskassen hårdt, da Grønland endnu ikke har andre betydelige erhvervsmæssige indtægtskilder.

En udgiftspolitisk opstramning kan bidrage til at mindske fremtidige budgetproblemer, som vil følge af den nuværende udvikling. En afdæmpet udvikling i de offentlige udgifter vil være medvirkende til at konsolidere grønlandsk økonomi og arbejdsmarked mod konjunkturudsving.

Grønlands udlandsgæld er vokset, idet de hjemmestyreejede virksomheder har optaget større lån end hjemmestyret har afviklet. Det kan derfor - ud fra en betragtning om, at der skal være økonomisk handlefrihed fremover - ikke anbefales, at udvide kommende års budgetter gennem lånefinansiering.

Landskassen er bragt i en situation, hvor det er nødvendigt, at udgifterne prioriteres, hvis der fremover skal være økonomisk handlefrihed. Landsstyret giver det højeste prioritet, at kvaliteten af samfundets goder øges - men det må ske uden overskridelser af de finanspolitiske rammer.

Situationen er den, at der venter landskassen et stort udgiftspres som følge af stigninger i de lovbundne udgifter, forårets overenskomstforhandlinger, strukturproblemerne i sundhedsvæsenet og behovet for en ny prioritering på uddannelsesområdet.

Tiden er derfor moden til at revurdere samfundets behov, når det gælder driftstilskud til erhvervslivet. Erhvervslivet subsidieres direkte og indirekte med et beløb nær de 900 mio. kr. eller godt 16.000 kr. pr. indbygger i Grønland.

Men også niveauet for de sociale foranstaltninger, som det er nu og ønskes at være i fremtiden,

bør tages op til revision, da det er en politisk vanskelig opgave, at beskære i ordninger på dette område, når først de er etableret.

Vurderingen af erhvervslivets tilskud bør tage udgangspunkt i formålet med tildelingen og kriterierne for deres tildeling. Har de den fra politisk hold tilsigtede effekt, og tilfører de samfundet værdier, som kan berettige deres opretholdelse? Er der andre områder, hvor midlerne ville kunne tilføre samfundet en større værdi og er niveauet for de samlede ydelser og tilskud acceptabelt?

Landsstyret vil i første ombæring arbejde for, at der indgås langsigtede aftaler med erhvervslivet mhp. en tilpasning af tilskudsniveauet. Således er der nedsat en arbejdsgruppe, som undersøger konsekvenserne af en strukturforandring i fiskeriet mod en større andel til det udenskærs - og rent kommercielle - fiskeri.

Svarene på de ovenstående spørgsmål har betydning for, hvorvidt det er muligt at egenfinansiere påregnelige merudgifter i fremtiden - og har derfor konsekvenser for den politiske og økonomiske handlefrihed fremover.

I tråd med disse overvejelser tager finanslovsarbejdet de kommende år bl.a. udgangspunkt i følgende på erhvervsområdet, som over nogle år forventeligt både vil kunne føre til økonomiske gevinster for virksomhederne, borgerne og landskassen:
  • Strukturtilpasning i den indenskærs rejesektor og i Royal Greenland A/S
  • Privatisering af udvalgte dele af de hjemmestyrejede selskaber - primært KNI A/S og Tele A/S
  • Styrkelse af konkurrenceelementet på beflyvnings-, fragt- og godstransportområdet bl.a. gennem udliciteringer
  • Ændret og mere omkostningsbestemt prisfastsættelse af infrastrukturydelser og af huslejer både hvad angår priserne det enkelte sted og priserne på den enkelte ydelse.
  • Styrkelse af konkurrencelementet på anlægsområdet
  • Rationalisering af Grønlands Lufthavnsvæsen
  • Tilvejebringelse af øget gennemsigtighed og forenkling af tilskud og servicekontrakter
  • Rationalisering af den offentlige administration (herunder af den kommunale sektor)
  • Øget bidrag til landskassen fra de højest lønnede
DAU-saldoen skal i udgangspunktet være i balance i de kommende år. Landsstyret overvejer derfor nye sparemuligheder - evt. at forhøje skattetrykket og/eller øge de indirekte skatter (forhøje de nuværende afgifter eller indføre nye). Der er allerede indarbejdet en række besparelser på finansloven for 1999, som forudsættes udmøntet i år 2000. Det vil dog kun ske i det omfang, der indgås aftaler med de berørte virksomheder om rationalisering og servicetilpasning.

Landsstyret vil fremover behandle temaer i forbindelse med planlægningen af finansloven mhp. at sikre afstemningen mellem de politiske og økonomiske ambitioner. På finansloven for år 2000 vil temaerne således omfatte erhvervs-, sundheds-, renoverings- og skatteområdet.

Valget af de foreslåede finanslovstemaer er foretaget ud fra følgende betragtninger:
  • Erhvervsområdet er et område, hvor der på længere sigt er væsentlige besparelser at hente. Men det forudsætter, at området tematiseres, så processen sættes i gang allerede nu.
  • Sundheds- og renoveringsområderne er præget af akutte problemer, og er samtidig grundigt belyst af til formålet nedsatte arbejdsgrupper.
  • Skatteområdet medtages som indtægtsområde.