Selvglæde

Jeg forstår udmærket behovet for at tænke positivt, og at man gerne vil fortælle om de gode tiltag der er i gang. Men det virker utroværdigt at man gør det så ensidigt. Og når borgmesteren så samtidig profilerer sig så stærkt personligt på det, så virker det direkte usmageligt på mig .

Tirsdag d. 15. juni 1999
Mikael Thomsen
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål.

Nuup Kommunea er af Kanukoka blevet udnævnt til årets kommune 1999 i Grønland. Det er der vel efterhånden ingen, der kan være uvidende om efter omtalen i medierne. For at være helt sikker på, at ingen byens borgere fortsat skulle være lykkeligt uvidende om dette faktum, har man fra kommunen valgt at udsende en husstandsomdelt avis, for at sprede det glade budskab. En sådan avis har også jeg været så heldig at få i hænde.

Forsiden prydes af et fint farvefotografi af Sermitsiaq set med de typiske små hyggelige grønlandske træhuse i Myggedalen som forgrund. Over billedet står skrevet med kæmpe bogstaver NUUP KOMMUNEA, så ingen skal være i tvivl om hvad det handler om, og så med noget mindre skrift: ÅRETS KOMMUNE ´99. Herunder er så en lille appetitvækker på hvad der venter inde i bladet med den manende overskrift: "TIL KAMP MOD BOLIGMANGELEN". Det hele er omkranset af en kant af dårlig computergrafik, der vist nok skal forestille grønlandsk perlebroderi - naturligvis også i farve. Helhedsindtrykket af forsiden må vel nærmest betegnes, som en krydsning mellem en valgavis og en konfirmationsindbydelse.

Så det var med nogen tøven, jeg tog denne tryksag i hænde og bladede om på næste side. Og ganske rigtigt mine værst forventninger blev til overflod bekræftet. Allerede på side 2 toner Agnethe Davidsen frem iført nationaldragt og borgmesterkæde med et smil, der mest af alt minder mig om den grinende kat fra Lewis Carol´s "Alice i Eventyrland". der som bekendt fadede ganske langsomt bort - det sidste der forsvandt var grinet. Borgmesterens kontrafej ledsages af, hvad man må opfatte som et åbent brev til byens borgere med overskriften: "Vi har travlt"! (udråbstegnet er mit eget).

Godhed
Men hvad er det så kommunen har så travlt med? Jo, til at starte med fortæller borgmesteren os, at det der før var "... en lille by ved verdens udkant er nu en aktiv metropol (sic!)" Hun remser så op alle de gode ting, som hun har gjort og navnlig agter at gøre for byens borgere: ICC konferencen, det kommende værtskab for Arctic Winter Games, planerne for opførelse af 1200 nye boliger bla ved Qinngorput, ældrecenteret i Nuussuaq og en ny daginstitution i Kangilinnguit-området.

Hun undlader da heller ikke at komme ind på udnævnelsen til "ÅRETS KOMMUNE ´99". Udnævnelsen "... er sket for den store indsats vi gør på børn- og ungeområdet." Hun sætter trumf på når hun skriver: " Vi har besluttet, at januar fremover skal være betalingsfri måned på dagpasningsområdet... ". Der er åbenbart ingen ende på den godhed borgmesteren vil vise byens borgere, og så er alt jo som det skal være. Og dog.

Virkeligheden
Det billede af forholdene i kommunen som borgmesteren her giver, passer ikke med virkeligheden, som jeg har mødt den bl.a. i mit arbejde inden for børne- og ungeområdet. Jeg ser et område hvor ressourcerne; både de menneskelige og de økonomiske, er knappe. Hvor det er almindeligt at personalet selv overtager rengøringen for at få flere penge til ungerne. Hvor det er vanskeligt at skaffe kvalificeret og engageret arbejdskraft. Hvor dårligt uddannet arbejdskraft arbejder hårdt for en minimal løn. Hvor sygefraværet er stort og udskiftningen blandt personalet ligeså.

Jeg ser børn og unge der lider under elendige sociale forhold med misrøgt alkoholisme og manglende voksent nærvær. Jeg ser et offentligt system, der ikke er i stand til at tage hånd om problemerne i disse børn og unges familier. Jeg ser voksne mennesker, der hver lønningsdag er nødt til at drikke sig fra sans og samling for at holde livet ud. Og jeg ser den nød og desperation, der ligger i det. Jeg ser rige forretningsfolk der tjener rigtig mange penge på den trafik....

Det er vel nok ting, der burde få borgmesterens smil til at blegne. Og det er i hvert fald ikke noget som man har lyst til at skrive i en kommunal oplysningsavis.

Se problemerne

Når jeg nu tillader mig at dryppe malurt i bægeret, er det fordi det virker krænkende på mig, at borgmesteren og Nuup Kommunea fremstiller sig selv så unuanceret, at det nærmest kommer til at virke løgnagtigt. Det er ikke reel oplysning. Der er nærmere tale om reklame for borgmesteren som person og for de ting hun gerne vil huskes for. Det er som om man ønsker, at folk glemmer problemerne.

Jeg forstår udmærket behovet for at tænke positivt, og at man gerne vil fortælle om de gode tiltag der er i gang. Men det virker utroværdigt at man gør det så ensidigt. Og når borgmesteren så samtidig profilerer sig så stærkt personligt på det, så virker det direkte usmageligt på mig .

Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved borgmesterens gode intentioner. Jeg skal heller ikke anfægte at de initiativer hun nævner er gode og nødvendige (måske lige bortset fra den betalingsfri januar, der vel egentlig blot tjener til at forlænge jule og nytårsfesten ind i det nye år). Men det vil være langt mere tillidsvækkende, hvis hun også turde se og erkende de problemer der stadig ligger uløste. Så vil hun nok ikke smile helt så bredt, til gengæld vil hun måske kunne se borgerne direkte i øjnene uden pynt.

Så kunne det også være, at smilet ikke blev hængende i luften, som det var tilfældet med før omtalte kat.